Udstillingen ‘High Five’ åbner på fredag 12.2

Kunstneren og forfatteren Erik Steffensen har udvalgt fem mesterværker fra Glyptotekets samlinger: Manet, Gauguin, Rodin, Bourgeois og et antikt ægyptisk værk.

Forberedelserne til udstillingen ‘High Five’ er i fuld gang, og de fleste værker er på plads. Udstillingen åbner på fredag d. 12. februar.

Læs mere på Glyptotekets hjemmeside.

En siddende mand. Månedens værk februar 2010

Denne måneds værk kommer fra den ægyptiske samling: en fin statuette af gullig kalksten, som viser en siddende mand med langt lændeklæde og paryk. I højre hånd holder han noget, som ligner et klæde. 

Statuette af siddende mand fra grav i Abydos, Ægypten, ca. 1897-1878 f.Kr. (ÆIN 1662, kalksten, H 22 cm)

Mandens lange paryk, hvor de forreste dele hviler på skulderne, er usædvanlig for en mand, da den især ses på statuer af kvinder og guder. 

Statuetten fra Abydos og en statue af en fornem kvinde ved navn Sennuwy

Den lille fine statuette blev fundet i 1926 under en udgravning i Abydos i den mellemste del af Ægypten. Hollænderen Henri Frankfort (1897-1954) gravede her for det engelske udgravningsselskab Egypt Exploration Society, og i en enkel grav med en skakt ned til selve gravkammeret fandt han statuetten. De finere grave i gravpladsen var alle udplyndrede i oldtiden, og i skakten til den omtalte grav var der rester af gravgaver og knogler efterladt af gravrøvere. De efterladte gravgaver bestod af nogle ovale ametystperler, fajanceperler og et falkeformet vedhæng af grøn sten. Frankfort sluttede heraf, at disse smykker havde tilhørt gravejerens hustru, som var blevet begravet i skakten, efter at manden var begravet i selve gravkammeret. Gravrøverne var tilsyneladende tilfredse med deres udbyttte, eller de var blevet forstyrret i deres forehavende, for mandens grav var urørt. 

Statuette af siddende mand fra Abydos set forfra. Bemærk at begge skuldre har været slået af

Statuetten bærer intet navn, hvilket ellers var nødvendigt, for at den kunne identificeres med den afdøde og fungere som modtager af offergaver. I oldtidens Ægypten var navnet af så stor betydning, at man kunne genbruge andres statuer eller monumenter blot ved at ændre på navnet. Frankfort mente derfor, at statuetten ikke var færdiglavet, og han havde også en mulig forklaring på, hvordan en så fint udført statuette kunne være det eneste fund i en meget enkel grav.

Begge skuldre af statuette var slået af, og Frankfort foreslog, at det var sket, lige før den skulle have fået sin indskrift. Den fornemme mand, som havde bestilt statuetten til sin grav, ville naturligvis ikke have en ødelagt figur, så den fik aldrig en indskrif. Stenhuggeren solgte den herefter sandsynligvis i stedet billigt til den mindre fornemme ejer af den grav, hvor den blev fundet. Han ville ellers ikke have været i stand til at købe en så smuk statuette.

Det er umuligt at vide, om Frankforts version af begivenhederne virkelig fandt sted, men det er under alle omstændigheder en god historie. Statuetten kan beundres i den lille ægyptersal (sal 3).

Sneflokke kommer vrimlende henover Rodin, løverne og alle de andre…

Vinteren har klædt København og Glyptotekets skulpturer i hvidt.

Kan I gætte hvem jeg er?

Her ses Jean-Alexandre-Joseph Falguières buste af billedhuggeren Auguste Rodin (MIN 1352). Busten er placeret foran Glyptotekets facade mod Dantes Plads.

  

Antoine-Louis Baryes ”Siddende løve” (MIN 1681) har fået maske på, medens ”Løve med slange” (MIN 1680) hvæser af sneen.

Niels Hansen Jacobsens ”Trold, der vejrer kristenblod” (MIN 1885) kæmper sig vej gennem sneen i Glyptotekshaven.

Kunstige næser på Glyptoteket

Vidste du, at Glyptoteket har en stor samling kunstige næser – et ’Nasotek’? For første gang i 30 år bliver dette spektakulære udvalg af næser udstillet i museets antikke samling. Det sker 5. februar 2010.

De mange kunstige næser stammer fra vores romerske marmorskulpturer, der før deres ankomst til museet var blevet forsynet med restaureringer af næser, arme og ben enten i marmor eller gips.

Da Carl Jacobsen købte mange af skulpturerne og portrætterne omkring slutningen af det 19. årh. var det helt almindelig praksis at lave sådanne ”reparationer”, og ofte var det også nødvendigt for, at skulpturerne ikke skulle falde fra hinanden. Siden er mange af de kunstige legemsdele blevet fjernet fra skulpturerne igen, og nu får næserne altså deres egen lille udstilling.

Læs mere Glyptotekets næsesamling her.

Den franske Kunstudstilling i Kjøbenhavn 1888

Den 18. maj 1888 åbnede Den franske Kunstudstilling i København. Udstillingskataloget indeholdt 631 numre og var dermed den hidtil største udstilling af fransk kunst udenfor Frankrig. Den blev vist i en midlertidig udstillingsbygning på Rådhuspladsen og var finansieret af Glyptotekets grundlægger brygger Carl Jacobsen. Bag udstillingen stod ”Komiteen for den franske Kunstudstilling i Kjøbenhavn 1888”, der bestod af en række danske og franske kulturpersonligheder, som Carl Jacobsen havde mobiliseret til udstillingsprojektet. I komiteen sad blandt andre de danske malere Peder Severin Krøyer og Lauritz Tuxen, de franske billedhuggere Henri-Michel-Antoine Chapu og Jean Gautherin, den franske maler Léon Bonnat, videnskabsmanden Louis Pasteur og selvfølgelig Carl Jacobsen selv. 

Det første møde i komiteen blev afholdt i Paris den 24. januar 1888 på Palais d’Industrie. På Carl Jacobsens bestilling forevigede P.S. Krøyer komiteens første møde. Det store maleri er i dag deponeret på Carlsberg Museum.  

P.S. Krøyer, ”Komiteen for Den franske Kunstudstilling i København 1888” (MIN 904)

Udstillingen indeholdt både maleri, skulptur, grafik og tegning. Carl Jacobsen var ikke begejstret for impressionismen, og der var derfor kun et mindre antal værker af impressionisterne med på udstillingen, hvor de mest prominente navne var Claude Monet og Alfred Sisley. Til gengæld kunne publikum se værker af blandt andre malerne Édouard Manet, Jules Bastien-Lepage, Eugène Delacroix, Charles-François Daubigny og James Tissot, samt billedhuggerne Auguste Rodin, Jean-Léon Gérome og Claudius Marioton. 

Jules Bastien-Lepage, "Tiggeren", 1880 (MIN 956). Udstillet som katalognummer 20 og til salg for 40.000 Franc. I dag befinder værket sig i Glyptotekets samling.

”Tiggeren” tegnet af P.S. Krøyer til gengivelse i udstillingskataloget.

Værkerne kunne naturligvis ikke udstilles uden opsyn af vagtpersonale – og de skulle selvfølgelig følge visse regler. Der blev derfor trykt et lille hæfte med titlen ”Bestemmelser for Betjente ved Den franske Kunstudstilling”, hvori vagtpersonalet kunne læse om reglerne for deres beklædning, arbejdstid, løn, samt oplysning om almindelige pligter og særlige bestemmelser.

Under beklædning blev vagtpersonalet pålagt følgende: ”Der udleveres hver Mand en Kjole, en Vest, et Par Benklæder, en Hat, to Par hvide Handsker og to hvide Halstørklæder, men det paahviler dem selv at holde sig med Skaft- og Halvstøvler og hvide opstaaende Flipper, ligesom det ogsaa paahviler dem at lade Handsker og Halstørklæder vadske.” Det må have været et imponerende og respektindgydende syn!

Der var også regler for arbejdstid, som var fra 8 morgen til 8 aften – når gulvet var fejet! Lønnen var på 2 kr. og 50 øre pr. dag. Desuden skulle vagterne ”…bevæge sig med Stilhed i Lokalet, vise den største Høflighed mod de Besøgende og besvare i Korthed de Spørgsmaal, der rettes til dem…” Og på det punkt er der vist ikke meget, som har forandret sig for museernes vagtpersonale.

En af Glyptotekets opsynsbetjente i fuld uniform. Uniformen var den samme fra Glyptotekets åbning i 1897 til begyndelsen af 1970'erne, hvor den blev afløst af en grå habit. Glyptotekets nuværende grønne vagtuniform afløste de grå habitter i 1990'erne.

En grum historie, Månedens værk januar 2010

I Glyptotekets udstilling Middelhavshorisonten står et fragment af en skulptur, der viser den etruskiske billedverden, når den er allermest dunkel og grum.

Etruskisk gravskulptur (HIN 250, udstillet i Middelhavshorisonten Sal 23)

Fragmentet forestiller en kæmpemæssig løvepote eller grifklo, der hviler på et afhugget menneskehoved. Ansigtet er stivnet med alle tegn på den gru, som den unge mand har følt i dødsøjeblikket. Munden står åben, forvredet i angst, og øjnene og panden er trukket sammen i smerte. Den dramatiske pathos er forstærket ved den rødmalede mund og ikke mindst blodet på den afhuggede hals. At der er tale om et afhugget hoved, og ikke et hoved afrevet af det rovdyr, som holder det, fremgår klart af den skarpskårne og lige afslutning på halsen. Brygger Jacobsens agent i Rom, Helbig, beskrev den meget malende i et brev til brygger Jacobsen i erhvervelsesåret 1907, ”et prægnant eksempel på den afskyelige etruskiske dæmonologi”. Og afskyvækkende er vel egentlig også det ord, der kommer nærmest til at beskrive, hvad der griber én som moderne betragter, når man første gang står overfor denne fortvivlelse mejslet i sten. Men hvorfor ønskede etruskerne overhovedet at forevige denne rædsel – hvilken betydning har skulpturen haft?

Skulpturen, der kan dateres til omkring 150 f.Kr., var oprindeligt over naturlig størrelse. Den er fremstillet af nenfro, en slags vulkansk tuf, der findes lokalt i det etruskiske område – det moderne Toscana og den nordlige del af Latium. Den menes at stamme fra den etruskiske by Tuscania, hvor den antagelig har været placeret på højen over en kammergrav. 

Familien Curuna’s grav under udgravning i Tuscania. Øverst i billedet ses indgangen. Graven var i brug fra 300- til 100-tallet f.Kr.

Disse grave bestod, som navnet antyder, af et eller flere kamre, der blev hugget ud i den bløde tufgrund, beregnet til at gravlægge flere generationer indenfor den samme familie. De døde blev lagt i sarkofager med låget formet som den døde, der ligger til bords ved den evige banket med familiemedlemmer og forfædrene.  

Sarkofaglåg af brændt ler, Tuscania ca. 160-130 f.Kr. (HIN 407, udstillet i Middelhavshorisonten Sal 22)

Motivet giver mening, når der er tale om en gravskulptur. Manden er allerede død, formodentlig ikke dræbt af dyret, men har snarere lidt en anden voldsom død – i krig for eksempel. Hermed bliver dyret et symbol på dødens triumf. Måske bærer den ligefrem den døde til dødsriget. Rovdyr som løver og pantere, og fabeldyr som griffe, halvt løve og halvt rovfugl, er desuden kendte figurer i den etruskiske dødeikonografi som beskyttere af de døde og af graven. På kister ses blodige scener med kampe på liv og død mellem dyr eller mennesker – som pendant til vores skulptur.  

Sarkofag med kæmpende løve, grif og hjort, Tarquinia ca. 300 f.Kr. (HIN 124 udstillet i Middelhavshorisonten Sal 22)

Der kendes flere andre eksempler på denne slags gravskulpturer, men Glyptotekets er den mest følelsesladede. Stilen er præget af den græsk-hellenistiske billedhuggertradition fra byen Pergamon i det nuværende Tyrkiet, hvor den storladne pathos var kendetegnende. Inspirationen til udformningen er formodentlig kommet fra pergamenske billedhuggere, der arbejdede i Rom.

Ægyptisk relief fra magasinet

Dette fine ægyptiske relief er netop fundet frem fra magasinet og udstillet i sal 1 (den store ægyptersal). 

Kong Amenophis III (ca. 1403-1365 f.Kr.) og gudinden Sakhmet (ÆIN 1152, kvartsit, H 56 cm)

Som omtalt tidligere på bloggen har Carlsbergfondet igangsat en større undersøgelse, der skal kaste nyt lys over den berømte engelske ægyptolog og arkæolog Flinders Petries udgravninger (Petrie Projektet). I begyndelsen af 1900-tallet sponsorerede Ny Carlsbergfondet Petries udgravninger i Ægypten, og efter aftale med de ægyptiske myndigheder modtog fondet en del af fundene, som i dag befinder sig på Glyptoteket. Nogle af disse er udstillet permanent, men dette relief er et godt eksempel på et af de fund, som bl.a. af pladshensyn til daglig befinder sig på magasinet. 

Flinders Petries udgravninger i Memphis 1910

Blokken med relief blev fundet i oldtidens hovedstad Memphis nær nutidens Cairo, hvor Petrie gravede 1908-1913. Ptah var Memphis’ bygud og gift med løvegudinden Sakhmet, og i 1910  lejede Petrie det stykke private jord, hvor det store Ptah-tempel lå. De udgravede da en lang grøft langs templets øst-vest akse og stødte her på blokke fra et kapel bygget af den røde stenart kvartsit under kong Amenophis III (ca. 1403-1365 f.Kr.). To af dem viste den øvre del af kongen, som ofrer til løvegudinden Sakhmet. Den ene kom til Glyptoteket og den anden til Museum of Fine Arts i Boston. 

Udstillet hjørneblok af kvartsit

I indskriften foran Sakhmet står ‘den store Sakhmet, himlens herskerinde, de to landes frue’. De ‘to lande’ er Ægypten:  Øvre og Nedre Ægypten, Nildalen og Nildeltaet. Glyptotekets blok hørte til hjørnet af kapellet, da der også er relief på siden, hvor motivet ligeledes er løvegudinden Sakhmet, og Amenophis III stod højst sandsynligt også overfor og ofrede til hende.

M. Jørgensen, Ægypten II (1998), nr. 31.
Se også det relief, som i dag findes på Museum of Fine Arts i Boston

Byens største borger og bedste søn

Den 11. januar 1914 døde Glyptotekets grundlægger, brygger Carl Jacobsen, på professor Schous klinik i København. Avisernes overskrifter lød fra ”Københavns første borger”, ”Rigmanden, Kunstvennen, Borgeren” til ”Hovedstaden i sorg” og ”Fattigere”. Der var ingen ende på lovprisningen af brygger Jacobsen og begrædelsen over hans død.

Med ham er Byens største Borger og en af Landets bedste Sønner gaaet bort. Ingen dansk Mand har nogensinde skænket sit Land større og rigere Gaver end han, og Ingen har gjort det med mindre Tanke paa sig selv. Han vakte Forbavelse hos Alle, uskrømtet Beundring i vide Kredse, varm Sympati hos Enhver, der lærte ham personligt at kende. I dette Øjeblik samler Alles Følelser sig i dyb Vemod og inderlig Taknemmelighed. Hans Minde vil ingensinde dø.

Portrætfoto af Carl Jacobsen fra 1913

I de udenlandske aviser fik Jacobsens død også opmærksomhed, især i Tyskland og Frankrig. Man kunne læse avisoverskrifter som ”Brauer Jacobsen. Der größte Mäzen des Nordens” og ”La mort du grand brasseur Carl Jacobsen”.

Kondolencetelegrammer og skrivelser til brygger Jacobsens familien og til Carlsberg strømmede ind fra ind- og udland – fra høj, som fra lav. Kommunalbestyrelsen i København besluttede at lade hugge et portræt af brygger Jacobsen til opstilling på rådhuset. Der blev samme sted holdt en mindefest for den gode borger Jacobsen. Der blev endda skrevet digte til hans ære:

Forstummet er hver Storm , hvert Stridens Gny

Kun sagte Sus i sørgende Cypresser,

Kun dæmpet Sus, som Sørgesalmer messer

I Dødens Land fandt Kunstens Fyrste Ly.

Saalænge Kunsten ej er Hus berøvet,

Saalænge Marmorguder knejser over Støvet,

Skal Mindet om hans Daad ej heller dø.

(Kai Floor, 1914)  

Carl Jacobsen på sit dødsleje

Carl Jacobsen blev begravet i stilhed den 14. januar 1914 i Jesuskirken i Valby.

Ny bog om ægyptiske guder

Mogens Jørgensen, ET ÆGYPTISK PANTEON, Ny Carlsberg Glyptotek 2009  

Med slutningen af 2009 udkom bogen ’Et ægyptisk panteon’ af Mogens Jørgensen til ære for Glyptotekets grundlægger brygger Carl Jacobsen, i 125-året for oprettelsen af museets ægyptiske samling.  

 

I 1884 købte Carl Jacobsen sin første ægyptiske antikvitet, og et af hans store ønsker var at tilføje et ægyptisk ’panteon’ til sin samling. Med dette mente han et galleri af ægyptiske guder, som i dag kan ses på museet i form af talrige bronzefigurer fra kaosguden Seth til kogudinden Hathor og solguden Re. I bogen introduceres den ægyptiske gudeverden med et udvalg af 24 guder og hellige dyr i bronze.  

Horus på skødet af sin mor Isis og ibis viet til guden Thot

72 sider, redaktion Anne Marie Nielsen og Mogens Jørgensen, grafisk tilrettelæggelse Michael Jensen, fotografier Ole Haupt. ’Et ægyptisk panteon’ kan købes i museumshoppen for 49,- kr. og findes også i en engelsk version. Besøg eshoppen

Et nyt år på Glyptoteket

Først vil vi gerne ønske alle et godt nytår! I de første måneder af 2010 vil Glyptoteket byde på en fin buket af omvisninger, koncerter, udstillinger mm. Find kalenderen frem! 

Glyptoteket 1911

Året er allerede godt i gang, og de første søndagsomvisninger fandt sted i søndags (3.1) både for børn og voksne. Hver søndag kl. 14 er der to forskellige omvisninger og en børneomvsining for børn over 6 år. Gratis billetter til dagens omvisning afhentes i billetsalget. Se programmet på Glyptotekets hjemmeside, hvor det også er muligt at downloade hele forårsprogrammet. 

Som noget nyt vil forskellige museumsinspektører berette om Glyptotekets samlinger. Det foregår om søndagen kl. 15. Første gang er 28.2, hvor Mette Moltesen vil fortælle om de antikke skulpturers erhvervelseshistorie, ‘Bryggeren og Agenten’. Næste gang er 11.4, hvor Jette Christiansen vil fortælle om ‘Etruskerne – et multietnisk samfund i oldtidens Toscana’. 

Maria Louise Sargent og nye studerende fra Københavns Universitet

På næste søndag (10.1)  kl. 15 kan man også besøge det åbne værksted På sporet af farven med arkæolog Jan Stubbe Østergaard og konservator Maria Louise Sargent. Kom og se hvad der gemmer sig under luppen, når græske og romerske statuer undersøges nærmere. Hver måned er der en søndag med åbent værksted (10.1, 7.2, 7.3, 4.4, 9.5). 

Vinterhaven

Koncerter med Kammermusikforeningen af 1911 vil igen i år finde sted onsdage kl. 20 (entré), og den første er i næste uge d. 13.1 med 5 strygere fra Det Kgl. Kapel. D. 17.2: Trio Ondine og d. 24.3: Poseidon-Kvartetten. Helge Jacobsen-koncerter finder sted kl. 20 i Sal 31 (entré) fra februar. D. 10.2: Quatuor Mosaïques; 1.3: Alina Ibragimova og Cédric Tiberghien; 18.4: Clemens Hagen og Kirill Gerstein. D. 18.4 er det desuden muligt at høre Claudius koret kl. 14 (gratis adgang). 

Frem til 31.1 kan man stadig se Snedkernes Efterårsudstilling 2009, Dialog – en stol til forhandling. Forårets udstillinger starter herefter 12.2-18.4 med ”High Five: En opdagelsesrejse. Erik Steffensen på Glyptoteket”, hvor nye værker af den danske kunstner Erik Steffensen (f.1961) vises. Han fortolker fem hovedværker i Glyptotekets samlinger: fra det gamle Ægypten til lyserød latex. 

Baketre (detalje af statue), ca. 1490 f.Kr. - 1413 f.Kr.

19.3 – 16.5 kan man se ”Strude. Portrætfotos af Trine Søndergaard”, hvor Trine Søndergaard (f.1972) har fotograferet en række mennesker på Fanø. ”Strude” vises i Glyptotekets sal 5, i kontekst med samlingen af romerske portrætskulpturer. 

Fremme i maj, 21.5 – 18.7, er der ”Mestermøde. Caspar David Friedrich & Christen Købke”. I anledning af guldaldermaleren Christen Købkes 200-årsdag i maj møder Glyptotekets Købke-samling Tysklands største romantiske landskabsmaler, Caspar David Friedrich (1774-1840) – udlånt af Kunsthalle Hamburg. Her kan romantikkens idé om maleriets forening af Gud, menneske og natur opleves. 

Skulpturer og maleri af Edgar Degas (1834-1917)

En nyopstilling af Glyptotekets komplette samling af Degas’ skulpturer vil allerede være på plads 2.3, og den vil kunne ses året ud. 

Af andre arrangementer i løbet af foråret kan nævnes, at vi i år er med i Forskningens Døgn, som finder sted 22.4-24.4. Her vil det dreje sig om Ægypten med ‘Mumiens mysterier’, hvor det vil være muligt at tage med ægyptologerne på arbejde og bl.a. høre, hvordan de undersøger mumier og får mening ud fragmenter med løvepoter, krokodillesnuder og leopardhaler. 

Følg med på bloggen, hvor vi vil skrive mere om de forskellige udstillinger og arrangementer. For nærmere information i løbet af foråret se også www.glyptoteket.dk