
I denne uge har Glyptotekets Moderne Samling Nanna Claudius Bergø (9. kl.) i praktik. Hun har skrevet om novembers værk, Paul Cézannes “Badende kvinder”:
Billedet er malet af Paul Cézanne (1839-1906), og forestiller 4 nøgne kvinder i naturen. Oprindeligt var der 5 kvinder, men den ene malede han over, måske fordi det ikke passede godt ind i det samlede indtryk. Man kan se lidt af hendes ryg i højre side af billedet.
Baggrunden er lidt mørk og virker dyster. Han har malet det nederste lag med mørkegrønne og mørkeblå farver i store brede og bløde strøg, som er blandet sammen. Det mørke bliver delt af lidt lysere grønne farver, der er malet som brede klatter. Under den lyse maling er der strejf af noget brunt, måske en træstamme. Længere oppe i billedet er flere farver blandet sammen. Stadig er de malet i klatter, og farverne er igen mørke og dystre. Øverst ligger en mørkeblå farve, der skiller en lyseblå, jævnt malet himmel. Den mørkeblå bliver ind i mellem brudt af lyse pletter, det kunne ligne bjerge.
Som kontrast til alt det mørke er der de 4 kvinder på billedet. Deres hud er meget lys, og man kan se, at Cézanne er startet med at male dem med en lys hudfarve. Skyggerne har han malet med farver som grøn og en rødlig lysebrun, så personerne får former. De skarpere kanter på dem og de tydeligere skygger, som fx rygraden, har han valgt at male med en mørkeblå i tynde, lange strøg. Huden er malet med små strøg, der glider sammen. Den midterste kvinde er malet lysere end de andre, og derfor lægger man mere mærke til hende. Han har valgt ikke at male så mange detaljer, man kan fx ikke se hendes mund, og der er ikke gjort meget ud af hår, fødder eller hænder på nogen af dem. Kvinden længst til højre har et klæde på armen. Det er malet med lange, hvide og grå penselstrøg, og klædet bliver næsten en del af hende. Den midterste kvindes klæde er mere en del af baggrunden og er malet med hvide og grønne skygger.
Cézanne malede næsten aldrig efter levende model, men fik sin inspiration fra andre maleres værker. Kvinden med fronten til er bl.a. inspireret af et Peter Paul Rubens billede fra 1621-1625, der i dag hænger på Louvre. Billedet hedder ”The Apotheosis of Henry IV and the Proclamation of the Regency of Marie de Médicis” og viser blandt andet en halvnøgen sejrsgudinde, Viktoria. Kvinden længst til højre i ”Badende kvinder” er desuden malet ud fra en skulptur af Amor, som var kunstnerens egen, og som i dag står på Louvre. Denne skulptur findes også på flere af hans billeder, og det er benstillingen og den svajende ryg, der har inspireret ham.

Cézanne malede mange billeder af badende gennem sin karriere, og det er blevet et kendetegn for kunstneren. Han har malet over 200 billeder med dette motiv, selvom det har ændret sig gennem tiden. I starten, 1870´erne, er billederne meget rodede og mørke, der er mange kvinder på billederne, og de er tit lidt udviskede. Omkring 1880´erne bliver de lysere, og der er færre kvinder på billederne, linjerne bliver skarpere, og det er derfor nemmere at få et indtryk af, hvordan personerne ser ud. Senere, 1890´erne, er der mere ro over motiverne. Til sidst, i starten af 1900-tallet, begynder farverne at smelte sammen og billederne består af få, skarpe streger og en masse farver, og der optræder igen mange mennesker.
Når han malede badebilleder, var det aldrig af en bestemt situation eller et bestemt øjeblik, men det var malerier af noget tidløst. Der er ikke noget samspil mellem personerne på billederne, som der ellers var på mange nøgenbilleder på den tid.
Ligesom nogle personer gik igen på hans badebilleder, gik andre motiver også igen. Han kunne male den samme opstilling flere gange med personer, der var placeret samme sted og på samme måde.
Måden han malede på, de lidt dystre farver og de tykke lag maling, gjorde ham ikke særlig anerkendt. Kritikerne kaldte det umodent og teknisk dårligt malet, og han fik derfor ikke rigtig solgt noget før i en temmelig sen alder.