Maskerne ud. Stolene ind!

Udstillingen “Masken – Fra Carpeaux til Picasso” er slut, og maskerne er vendt tilbage til deres ejere i Frankrig, Italien, Østrig, England, Schweiz, Belgien, Tyskland og Danmark.

Helt alene!

Til gengæld er stolene rykket ind i Glyptotekets antikke samling i forbindelse med Snedkernes efterårsudstilling. Udstillingen har titlen “Dialog – en stol til forhandling” i anledning af klimatopmødet i København. Se dem! Prøv dem! Velkommen til forhandling og dialog fra fredag den 13. november.

 

 

I museumspraktik: En masse indtryk og en “balsamering” rigere…

Da jeg ansøgte om praktikplads på Glyptoteket, havde jeg ikke nogen forestilling om, hvad jeg ville komme til at lave. Men der har været nok at tage sig til herinde, og jeg har hele tiden lært nye ting og fået et rigtig dejligt indtryk af, hvordan tingene foregår på et museum.

Personalet har været meget åbne og venlige, og jeg har følt mig godt modtaget, hvilket selvfølgelig har hjulpet til, at det blev en rigtig god oplevelse.

Før jeg kom herind, havde jeg ingen idé om, hvor meget der bliver lavet, og hvor meget der skal holdes styr på, men nu har jeg fundet ud af, at der skal mange mennesker til, før det hele kan løbe rundt.

Under forløbet har jeg været med forskellige mennesker ude at se, hvad de foretager sig, og det har været sjovt at opleve. Jeg har fået rundvisning i udstillingerne men også set magasinerne og det, der ikke er plads til kan stå fremme. Det var utrolig spændende, både fordi jeg kunne komme tæt på kunsten på en hel anden måde, og fordi jeg ikke havde nogen ide om, at der kunne være så mange værker gemt væk.

I løbet af ugen skulle særudstillingen om masker pakkes ned, og jeg var med inde i udstillingen, da der skulle laves rapporter og tages billeder ned. Jeg interesserer mig meget for den franske impressionisme, og derfor synes jeg, det var rigtig dejligt at få lov at beskrive et Cézanne- maleri, som blev månedens værk.

Ud over kunst interesserer historie mig rigtig meget, og jeg var med på en omvisning om Egypten. Selvom det var med en 3. klasse, fik jeg mange ting at vide og hørte gamle egyptiske historier. Det blev forklaret godt, og det var rigtig sjovt at få lov at være med. Nu ved jeg, at jeg ville veje 18 kilo efter en balsamering.

I løbet af ugen fik jeg også lov til at tegne et par gange. Det var rigtig hyggeligt, og nu har jeg et par skitser med hjem. Udover det nævnte har jeg hørt om museets historie, set en film, oplevet hvordan der bliver planlagt arrangementer, kikket på post og ellers hjulpet så godt jeg kunne i receptionen. Det har været en rigtig god og positiv oplevelse, der kun har givet mig mere lyst til at gå efter drømmen: at læse kunsthistorie. Tak for en fantastisk uge, det bliver ikke sidste gang, jeg sætter mine ben på Ny Carlsberg Glyptotek.

Nanna Claudius Bergø 6/11-09

En stor tak til Nanna for hendes gode arbejdsindsats i den forløbne uge!    

Mvh Ny Carlsberg Glyptotek.

 

Badende kvinder. Månedens værk. November.

 

I denne uge har Glyptotekets Moderne Samling Nanna Claudius Bergø (9. kl.) i praktik. Hun har skrevet om novembers værk, Paul Cézannes “Badende kvinder”: 

Billedet er malet af Paul Cézanne (1839-1906), og forestiller 4 nøgne kvinder i naturen. Oprindeligt var der 5 kvinder, men den ene malede han over, måske fordi det ikke passede godt ind i det samlede indtryk. Man kan se lidt af hendes ryg i højre side af billedet.

Baggrunden er lidt mørk og virker dyster. Han har malet det nederste lag med mørkegrønne og mørkeblå farver i store brede og bløde strøg, som er blandet sammen. Det mørke bliver delt af lidt lysere grønne farver, der er malet som brede klatter. Under den lyse maling er der strejf af noget brunt, måske en træstamme. Længere oppe i billedet er flere farver blandet sammen. Stadig er de malet i klatter, og farverne er igen mørke og dystre. Øverst ligger en mørkeblå farve, der skiller en lyseblå, jævnt malet himmel. Den mørkeblå bliver ind i mellem brudt af lyse pletter, det kunne ligne bjerge.

Som kontrast til alt det mørke er der de 4 kvinder på billedet. Deres hud er meget lys, og man kan se, at Cézanne er startet med at male dem med en lys hudfarve. Skyggerne har han malet med farver som grøn og en rødlig lysebrun, så personerne får former. De skarpere kanter på dem og de tydeligere skygger, som fx rygraden, har han valgt at male med en mørkeblå i tynde, lange strøg. Huden er malet med små strøg, der glider sammen. Den midterste kvinde er malet lysere end de andre, og derfor lægger man mere mærke til hende. Han har valgt ikke at male så mange detaljer, man kan fx ikke se hendes mund, og der er ikke gjort meget ud af hår, fødder eller hænder på nogen af dem. Kvinden længst til højre har et klæde på armen. Det er malet med lange, hvide og grå penselstrøg, og klædet bliver næsten en del af hende. Den midterste kvindes klæde er mere en del af baggrunden og er malet med hvide og grønne skygger.

Cézanne malede næsten aldrig efter levende model, men fik sin inspiration fra andre maleres værker. Kvinden med fronten til er bl.a. inspireret af et Peter Paul Rubens billede fra 1621-1625, der i dag hænger på Louvre. Billedet hedder ”The Apotheosis of Henry IV and the Proclamation of the Regency of Marie de Médicis” og viser blandt andet en halvnøgen sejrsgudinde, Viktoria. Kvinden længst til højre i ”Badende kvinder” er desuden malet ud fra en skulptur af Amor, som var kunstnerens egen, og som i dag står på Louvre. Denne skulptur findes også på flere af hans billeder, og det er benstillingen og den svajende ryg, der har inspireret ham.

Cézanne malede mange billeder af badende gennem sin karriere, og det er blevet et kendetegn for kunstneren. Han har malet over 200 billeder med dette motiv, selvom det har ændret sig gennem tiden. I starten, 1870´erne, er billederne meget rodede og mørke, der er mange kvinder på billederne, og de er tit lidt udviskede. Omkring 1880´erne bliver de lysere, og der er færre kvinder på billederne, linjerne bliver skarpere, og det er derfor nemmere at få et indtryk af, hvordan personerne ser ud. Senere, 1890´erne, er der mere ro over motiverne. Til sidst, i starten af 1900-tallet, begynder farverne at smelte sammen og billederne består af få, skarpe streger og en masse farver, og der optræder igen mange mennesker.

Når han malede badebilleder, var det aldrig af en bestemt situation eller et bestemt øjeblik, men det var malerier af noget tidløst. Der er ikke noget samspil mellem personerne på billederne, som der ellers var på mange nøgenbilleder på den tid.

Ligesom nogle personer gik igen på hans badebilleder, gik andre motiver også igen. Han kunne male den samme opstilling flere gange med personer, der var placeret samme sted og på samme måde.

Måden han malede på, de lidt dystre farver og de tykke lag maling, gjorde ham ikke særlig anerkendt. Kritikerne kaldte det umodent og teknisk dårligt malet, og han fik derfor ikke rigtig solgt noget før i en temmelig sen alder.

Den røde mumie

I 1911 fandt Flinders Petrie to specielle mumier med portrætter i Hawara i Fayum Oasen i Ægypten. De stammede ligesom andre mumier med portræt fra det romerske Ægypten (30 f.Kr. - 400 e.Kr.), men de adskilte sig ved at være dækket med et rødmalet klæde. De røde mumier stammer fra omkring år 100, og kun få eksempler af denne type kendes. Den ene af de to fra Hawara 1911 findes nu på Glyptoteket, men på grund af dens skrøbelige tilstand er den ikke udstillet.

I begyndelsen af oktober fik Glyptoteket besøg af Karen Trentelman fra Getty Conservation Institute i Los Angeles. Hun ønskede at se nærmere på Glyptotekets røde mumie.

Karen Trentelman har undersøgt en prøve af den røde farve på mumieklædet sammen med prøver fra seks lignende røde mumieklæder fra bl.a. Getty Museet selv og Brooklyn Museum of Art i New York.  Den røde farve på alle syv mumieklæder er baseret på rød blyoxyd (mønje) med et mindre indhold af tin, alle med samme geologiske oprindelse. Isotopanalyse afslører, at mønjen stammer fra Rio Tinto i Spanien, hvor bly var et biprodukt i forbindelse med udvindingen af store mængder sølv gennem flere århundreder.

Samtidig med Glyptotekets røde mumie blev en anden tilsvarende mumie fundet af Petrie. Den hører i dag til på Brooklyn Museum og er i øjeblikket med på en udstilling fra museet ‘To Live Forever. Egyptian Treasures from the Brooklyn Museum‘. På denne mumie stod den afdødes navn og alder: Demetrios, 89.

Getty Museet har fået lavet en video, hvordan deres ene røde mumie blev til: Getty video.
Discovery Channel fortæller om en undersøgelse af den spanske røde farve på Brooklyn Museums Demetrios.
Der findes også en video med Demetrios fra Brooklyn.

Hovedmål

For nogle uger siden skrev vi her på bloggen om et hoved i den ægyptiske samling: Hovedet over døren – eller under vinduet. Hovedet stammer fra Flinders Petries udgravninger i Memphis, hvor han fandt det i forbindelse med en bygning tilhørende kong Merenptah (ca. 1224-1214 f.Kr.).

På en rejse til Ægypten skulle nogle lignende hoveder måles for at fastslå, om Glyptotekets hoved kunne have haft samme formål og lignende placering som dem, der stadig findes i Ramses III’s tempel Medinet Habu på Vestbredden i Luxor. Her var der hoveder af fremmede folk under de vinduer, hvor kongen kunne komme til syne, så han rent bogstaveligt kunne holde dem under fode.

Nogle af hovederne sad så højt oppe, at det ikke umiddelbart var muligt at måle dem.

De hoveder, som bedst kan sammelignes med Glyptotekets, findes heldigvis i en højde, hvor det kan lade sig gøre at måle dem. Som det ses på billedet ovenfor, er nogle af hovederne hugget bort i oldtiden, men det viste sig som ventet, at de tilbageblevne hoveder havde samme mål som Glyptotekets, der er 35 cm højt.

Dette hoved fra Medinet Habu er ca. 33 cm højt og rager ca. 17 cm ud fra muren. Frisuren adskiller sig noget fra Glyptotekets med tydeligt kruset hår, men de markante ansigtstræk og store øreringe er de samme.

Konklusionen er som ventet, at hovedet fra Memphis i det nordlige Ægypten, der nu befinder sig på Glyptoteket, må have haft samme funktion og placering under et vindue, som dem i Medinet Habu i det sydlige Ægypten. Tidsmæssigt er der heller ikke den store forskel, da Ramses III regerede ca. 1193-1162 f.Kr. og Merenptah lidt tidligere ca. 1224-1214 f.Kr. Merenptah var i øvrigt søn af den berømte Ramses II, som Ramses III så op til og forsøgte at efterligne på flere måder, og mest tydeligt i sit byggeri.

Se det tidligere indlæg (link ovenfor) for et billede mm. af Glyptotekets hoved fra Memphis.

Efterårsferie på Glyptoteket

Efterårsferien er fuld gang på Glyptoteket, hvor der i år bliver gjort noget særligt ud af vores mindste gæster. Hver dag kl. 14 er der to gratis omvisninger for børn. Blandt andet kan man høre om farver på skulpturerne og selv prøve at genskabe farverne på papir. Man kan også høre spændende, gysende og fantastiske historier om mumier og monstre, guder og helte.

Sminketeatret kommer ind hver dag i efterårsferien fra 11-15 og maler børn som ægypter, romersk kejser, græsk vase og meget mere – alt sammen med udgangspunkt i Glyptotekets antikke samlinger.  Man kan gå på jagt i museet og finde netop den genstand, som man forestiller.

Uppercut Danseteater optræder med danseforestillingen LIFE i Festsalen for sidste gang torsdag d. 15. oktober kl. 13.  Billetter kan købes ved indgangen en time inden forestillingen.

Efterårsmelankoli. Månedens værk. Oktober.

Frederiksborg slot er et monument, der er blevet synonymt med den national-romantiske bevægelse, og det har en særlig plads i Christen Købkes (1810-1848) livsværk. Han malede bygningen fra mange forskellige vinkler i løbet af sin korte malerkarriere, særligt i begyndelsen af 1830’erne.

                                        

Dette sene billede, Efterårslandskab. Frederiksborg slot i mellemgrunden, er karakteristisk ved dets – for guldalderens sjældne – melankolske stemning. Naturen falmer, og efterår vil snart blive afløst af vinter. Købke var troende uden dog at være ivrig kirkegænger. Hans religiøse læsning begrænsede sig til salmer, almanakker og nogle af de religions-filosofiske ytringer, der kom fra samtidens danske præstestand. Det har muligvis haft indflydelse på hans kunst i denne sene fase.

Farveholdningen er rødlig og de nøgne træer i forgrunden fremstår som skrøbelige silhuetter mod den kolde vinterhimmel. I baggrunden spidder slottets spir de drivende skyer. Billedet kan måske læses som en melankolsk afsked med dette elskede motiv: Det blev Købkes sidste maleri af Frederiksborg slot.

Olympiaden & IOC

De antikke olympiske lege dateres tilbage til 776 f.Kr. Legene fandt sted hvert fjerde år, ligesom i dag, i Olympia i det nordvestlige Peloponnes i Grækenland.

Alle græske bystater blev indbudt til de olympiske lege, som var en fællesgræsk, panhellensk, fest, hvor alle frie og ustraffede græske mænd kunne deltage. Kvinder måtte hverken deltage i legene eller være tilskuere. Mænd fra fremmede folk og mandlige slaver måtte gerne se på, men ikke deltage.

De olympiske lege havde både politisk og religiøs betydning, idet religiøse handlinger vekslede med sportslige begivenheder, og igangværende krige og konflikter blev afbrudt af en tre måneders lang landefred, når legene skulle finde sted. Der var konkurrencer i sportsgrene som hestevæddeløb, nævekamp og femkamp (pentathlon), som bestod af løb, diskoskast, spydkast, spring og brydning. 

Diskosbæreren, ca. 150 e.Kr. (IN 1801)

Efterhånden som de græske bystater kom under romersk overherredømme, mistede legene deres betydning for helt at forsvinde under de kristne kejsere i det 4. årh. e.Kr.

De første moderne olympiske lege fandt sted i april 1896 efter initiativ fra baron Pierre de Coubertin. Den olympiske komite (IOC) blev oprettet i Frankrig i 1894 og skulle fremover stå for organiseringen af legene.

I dag er IOC en magtfuld institution, der vælger værtsbyerne til OL. Repræsentanter fra kandidaterne til OL i 2016, Madrid, Tokyo, Chicago og Rio de Janeiro, har været i København under stor mediebevågenhed. København fik i den forbindelse fornemt besøg af den amerikanske præsident, det spanske kongepar, den brasilianske præsident, den japanske kronprins og et par sportsstjerner. Åbningshøjtideligheden foregik i Operaen i København.

Store sal i Operaen

I 1950 foregik IOC’s åbningshøjtidelighed i København under lidt mindre forhold. I ”Meddelelser fra Ny Carlsberg Glyptotek 1951” står følgende om begivenheden: ”Den 14. Maj var Festsalen stillet til Raadighed for Danmarks olympiske Komité til Afholdelse af en Aabningshøjtidelighed i Anledning af den internationale olympiske Komités Møde i København under Protektion af Hans Majestæt Kongen.”    

 

Glyptotekets Festsal med antikke skulpturer

I Glyptotekets Festsal er der plads til ca. 500 siddende gæster. I Operaen ca. 1700 siddende gæster.

Ak ja, meget har ændret sig siden 1950…

CITIUS, ALTIUS, FORTIUS (Det olympiske motto: hurtigere, højere, stærkere)

Kulturnat på Glyptoteket 9. oktober kl. 18-24

Glyptoteket slår dørene op for en kulturnat i maskens tegn, hvor alle kan opleve maskens magi! Under temaet Maskernes nat har vi samlet en bunke aktiviteter for børn og voksne:

Kom og bliv malet i ansigtet som en ægypter eller måske en græsk vase? Gå på jagt i museets samlinger og prøv, om du kan finde ”dit nye ansigt”. Sminketeatret, kendt fra Zoo, har sammen med Glyptoteket udviklet ansigter med inspiration i museets samlinger.

Tidspunkt 18.30-22.

Særudstillingen Masken – fra Carpeaux til Picasso viser en stor samling masker af berømte europæiske kunstnere. Masken fik en opblomstring som kunstværk i det 19. århundrede – i udstillingen kan du opleve alt fra dødsmasker til karikaturer.

Åben hele aftenen.

 

Fra forestillingen på Kulturnatten 2008

Dans i Nordvest

Børn og unge fra Uppercut Danseteater optræder med moderne dans og breakdans i Glyptotekets Festsal.

Forestillinger: 18.30; 19.30; 20.30; 21.30.

Der kan forekomme ventetid ved dette arrangement.

Musica Ficta

Det velkendte vokalensemble afslutter Kulturnatten med overraskende og sjældent hørt musik fra 1200-tallet. Her kombineres Europas første flerstemmige musik, det vildt rytmiske Notre Dame-repertoire, med noget så usædvanligt som sange af kvindelige troubadourer fra samme epoke.

Forestillinger: 22.00; 22.30; 23.00

Round Table on Ancient Sculptural Polychromy – et internationalt forskermøde i Glyptoteket

Den 10. og 11. september var Glyptoteket og Polykrominetværket i København værter for et spændende træf. Vi havde indbudt otte forskere, der lige nu er i gang med projekter med samme mål som Glyptotekets: At komme på sporet af farven i antik skulptur.

Deltagerne kom fra USA, Storbritannien, Italien, Frankrig og Tyskland. Det er første gang, et så fokuseret forskermøde er blevet afholdt – stemningen var høj, da vi den første morgen mødtes i Vinterhaven.

Udenlandske forskere og medlemmer af Polykrominetværket i København mødes i Vinterhaven

Mark Abbe fra Metropolitan Museum of Art i New York tilbragte flere dage på museet før det internationale møde. Hans forskning gælder polykromien i romersk skulptur, med udgangspunkt i fund fra den græsk-romerske by Aphrodisias i det vestlige Tyrkiet. En arbejdsplads blev oprettet til ham i museets Studiesamling, og her undersøgte han værker fra museets samling – blandt andet et kvindehoved fra Aphrodisias.

Mark Abbe fra Metropolitan Museum of Art i New York og forskningsinspektør Jan Stubbe Østergaard i samtale om kvindehovedet fra Aphrodisias. Det er fra 2. årh. e.v.t. og har tydelige spor af forgyldning i håret.

Clarissa Blume fra universitetet i Heidelberg kom også et par dage i forvejen for at studere farvespor på hellenistiske skulpturer i Glyptotekets samling. De data, Abbe og Blume har indhentet, deler de med os i Glyptoteket.

Clarissa Blume fra universitetet i Heidelberg finder farvespor på en hellenistisk marmorstatuette. Det håndholdte, binokulære mikroskop ligger klar til brug.

Den første dag blev der holdt spændende foredrag, som præsenterede dugfriske forskningsresultater.

Blandt de mere spektakulære nyheder var denne romerske herre fra 1. årh. e.v.t., fotograferet af Paolo Liverani i muset i Formia, Italien.

Efter foredragene sluttede mødet med en egentlig rundbordssamtale i museets bibliotek. Emnet var en række af de problemstillinger, dette ret nye forskningsområde står over for. Det var samtidig en lejlighed til at tage de første skridt til at danne et internationalt forskernetværk.

Rundbordssamtalen i museets stemningsfulde bibliotek var konstruktiv. Der var enighed om at mødes igen i Glyptoteket til september 2010.

/ Forskningsinspektør Jan Stubbe Østergaard