Brygger Carl Jacobsen og Sesekh-nofrus mumiekiste, som han købte i 1884.
For 125 år siden, i 1884, lagde brygger Carl Jacobsen grunden til en af verdens fineste samlinger af kunst fra det gamle Ægypten. Hans første ægyptiske erhvervelse var en 3100 år gammel mumiekiste, som han købte pr. postordre (!) på Det Ægyptiske Museum i Cairo. Dengang solgte museet af sine antikviteter, hvis nye fund blot dublerede gamle.
Gravguden Anubis, ca. 1400 f.Kr. og skatmesteren Gebu, ca. 1750 f.Kr.
Allerede i 1890 sikrede Jacobsen sig nogle af Glyptotekets største skatte: statuerne af gravguden Anubis og skatmesteren Gebu. De havde tilhørt den franske diplomat Raymond Sabatier, hvis store samling blev bortauktioneret kort efter hans død. Statuerne stammer fra templerne i henholdsvis Luxor og Karnak, men Sabatier havde fået lov til at tage dem med hjem til Frankrig efter mange års diplomatisk tjeneste i Ægypten.
Valdemar Schmidt (1836-1925) og Det Sorte Kongehoved, ca. 1800 f.Kr.
I 1892 knyttede Jacobsen Danmarks første professionelle ægyptolog, Valdemar Schmidt, til Glyptoteket, og Schmidt blev, efter Jacobsens eget udsagn, den egentlige skaber af Glyptotekets ægyptiske samling. På utallige ægyptensrejser indkøbte Schmidt kunstværker til samlingen. Hans betydeligste erhvervelse blev Det Sorte Kongehoved, det berømteste ægyptiske kunstværk i Glyptoteket.
Den engelske ægyptolog W.M.F. Petrie (1853-1942) og præsten Merire-ha-ishtef, ca. 2200-2150 f.Kr.
På Schmidts anbefaling begyndte Jacobsen i 1908 at sponsorere den store engelske ægyptolog W.M.F. Petries udgravninger i Ægypten. Petrie blev støttet af europæiske og amerikanske museer og havde den ordning med de ægyptiske myndigheder, at unikke fund skulle forblive i Ægypten, medens de mere almindelige – efter forhandling med de ægyptiske myndigheder – kunne overdrages til de udenlandske sponsorer. Helt frem til begyndelsen af 1920-erne modtog Glyptoteket en stadig strøm af fund fra Petries udgravninger, heriblandt den fine træstatuette fra præsten Merire-ha-ishtefs grav ved Sedment i Mellemægypten.
Gravmodel (kornmagasin) fra Gemni-em-hats grav, ca. 2000 f.Kr.
I 1922, da de ægyptiske antikvitetsmyndigheder udgravede området omkring kong Tetis pyramide ved Sakkara, fandt de embedsmanden Gemni-em-hats grav, og kort efter solgte man alt, hvad det lille klippekammer gemte, til Glyptoteket: den fint bemalede mumiekiste og de såkaldte gravmodeller, dvs. små “dukkestuer” bemandet med figurer af arbejdende tjenere. Alt er udført i bemalet træ og har holdt sig næsten perfekt, fordi luftfugtigheden i gravkammeret har været ekstrem lav siden begravelsen omkring 2000 f.Kr.
Statuehoved af Akhenaten, ca. 1350 f.Kr.
I 1920-erne betalte Ny Carlsbergfondet til udgavninger i el-Amarna og modtog til gengæld adskillige fund, som det donerede til Glyptoteket, heriblandt et statuehoved af kong Akhenaten. Da de ægyptiske myndigheder i løbet af 1930-erne strammede antikvitetslovgivningen og begrænsede mulighederne for lovlig eksport af antikviterer, er samlingen kun vokset i ringe omfang siden da.
