Balletdanserinde, Degas

Mager, med uskønne ansigtstræk – og hudfarvet.
Skulle det være kunst?

Skulpturen Balletdanserinde, fjorten år af Edgar Degas (1834-1917) er netop blevet solgt på auktion hos Sotheby’s i London for den rekordhøje pris af knap 13,3 mio pund. Skulpturen findes i flere eksemplarer, fordelt på museer og hos private kunstsamlere verden over.  Originalen i voks er nu udstillet på National Gallery of Art i Washington, men du kan nyde en smuk bronzeafstøbning af hende på 1. salen i Glyptotekets franske samling. 

MIN 2651 Degas, Balletdanserinde, fjorten år

Da Balletdanserinde, fjorten år i 1881 blev udstillet på den 6. impressionist-udstilling, skræmte hun livet af folk ved at mime livet for tæt. Iscenesat af en fotoserie med afvigere og udstødte, samt en række nærmest journalistiske, meget markante tegninger af to berygtede kriminelle fra en af byens retssale, blev hun en kunstnerisk satsning på det ny af dimensioner. Degas forbliver nemlig på ”realismens” grund netop der, hvor han er kunstigst – og det provokerede.

Den lille danserinde viser tydeligt hans bestræbelse på at overskride grænsen mellem kunst og virkelighed og strække realismebegrebet i skulpturen helt ud: figurens effekt er kalkuleret ned i mindste detalje, fra rigtigt hår og balletsko til dens skala, en anelse mindre end naturlig størrelse. Virkeligt og kunstigt mødes og låner hinanden ekstra kunstnerisk udsagnskraft.

Den lille danserinde er et intenst forsøg på et samtidsportræt. Degas’ omhyggelige valg af motiv og materialer trak virkeligheden mere konkret ind i udstillingen end noget impressionistisk maleri kunne. Degas åbner med dette værk for en ny form for erkendelse af kunsten; han illustrerer samtidskulturen på godt og ondt, tager de i tiden mest elskede og dyrkede former af den, nemlig dans og ballet, og banaliserer dem; pigens sære og kantede skråsikkerhed sætter hende motivisk på lige fod med en hvilken som helst hverdagssituation, blottet for dekadence og skønhed. 

 

Verdens første moderne skulptur – danserinde eller urinal? 

I 1880erne, hvor Degas eksperimenterer med stort set alle til rådighed stående medier og materialer, er det hans optagethed af realismen i kunsten, der er eneste større fællesnævner.

Glyptotekets egen urinal - Duchamps var optaget

 

Balletdanserinde, fjorten år er den eneste skulptur Degas producerede i sin levetid med henblik på at udstille den, og med sit radikale udtryk og atypiske motiv er den en af hans vildeste kunstneriske eksperimenter. Kunsthistorien har for længst udråbt den lille danserinde til at være en af de første – hvis ikke den første – moderne skulptur. Det er sågar blevet foreslået, at Degas med sin livagtige danserinde af hudfarvet voks, en paryk af rigtige menneskehår og iført tylskørt opfandt ’readymades’- kunstværker, mange år før Marcel Duchamp (1887-1968). Duchamps nok mest kendte værk er Fountain fra 1917, som består af et urinal signeret R. MUTT. Han forsøgte at få værket udstillet i New York i 1917, men det blev afvist. Fountain opfattes af nogle som en tidlig forgænger for konceptkunsten, og kan for så vidt også relateres til den senere dadaistiske kunst, der forholder sig kritisk til kunstautoriteter.  

 

Læs mere om salget af  den lille danserinde på kunst-nyheds portalen artdaily.org:
http://www.artdaily.com/index.asp?int_sec=2&int_new=28875

Læs nyheden om salget af danserinde i politiken den 10.februar, 2009:
http://politiken.dk/kultur/article646362.ece