D. 12. juni satte en flyttebil med etruskiske askekister, græske gravmonumenter og store malerier – kopier af etruskiske gravmalerier – kursen mod Silkeborg. En del af Glyptotekets samling af antikke genstande skal med i en udstilling på Silkeborgs kulturhistoriske Museum: ”Tollundmandens Verden – fra Bjældskovdal til Athen”, der vises fra d. 3. juli til d. 18. oktober 2009.
En etruskisk askekiste køres på vognen til Silkeborg.
Udstillingen fortæller historien om Europa på Tollundmandens tid omkring 300 f.Kr. med fokus på forbindelserne mellem folk i Europa, fra Danmark i nord til egnene omkring Middelhavet i syd. Ved hjælp af blandt andet Glyptotekets genstande får man et indblik i etruskernes, grækernes og romernes kultur.
Blandt de udlånte antikker er et lille kunstværk, et pigehoved i marmor. Det menes at stamme fra Patras i Grækenland, og er fremstillet i den berømte billedhugger Praxiteles’ stil. Pigens hår er sat i en fletning flettet omkring baghovedet. Frisuren minder om tilsvarende kunstfærdige frisurer fra moselig af kvinder, der levede i Danmark på nogenlunde samme tid som en græsk billedhugger udførte pigen – i 300-tallet f.Kr. .
Det lille men elegante marmorhoved fra Glyptoteket, IN 1597
Etruskiske askekister og kopier af etruskiske gravmalerier viser etruskernes dødetro. For etruskerne var troen på forfædrene afgørende for, hvorledes de begravede de døde. De havde en forestilling om, at når man døde sluttede man sig til forfædrene. Derfor ser man på mange gravmalerier en fest for den døde og forfædrene, ligesom askekisternes låg er udformet som den døde, der ligger til bords i en evig banket med forfædrene.
En kopi af et etruskisk gravmaleri bliver undersøgt af konservatorer og museumsinspektører ved ankomsten til Silkeborg. Motivet stammer fra Triklinergraven i Tarquinia fra ca. 470 f.Kr.
En askekiste med låget udformet som den døde, der ligger til bords. HIN 225
Udstillingen viser også eksempler på begravelsesskikke fra Grækenland. Gravmonumenter i marmor blev sat over græske grave. Nogle var udformet som en vaseform anvendt som beholder for gravofre, men i meget større målestok. Relieffer viste den døde og dennes familie, der tager afsked med hinanden. Indskrifter over personerne angiver navnet på den døde og de nærmeste familiemedlemmer. Det var vigtigt for grækerne at stadfæste overfor den levende verden, at de efterladte havde sørget for en ordentlig begravelse for deres døde, og det var ikke mindst vigtigt at blive husket efter døden.
En gravvase løftes på plads i sit midlertidige hjem i Silkeborg.
Gravvase med relief, der viser sønnen og faderen tage afsked med et håndtryk. Sønnen i kyrads og med sværd er død i krig. Hans enke står yderst til venstre. IN 1778
