Glyptoteket udstiller netop nu værker af fem af Danmarks bedste fotografer Krass Clement, Jannick Seidelin, Jørgen Borg, Ture Andersen og Sofie Fischer. De har alle valgt Piræus i Grækenland som tema, inspireret af dansk-græske udgravninger af Piræus’ havne, Zea og Mounichia under Det Danske Institut i Athens ægide.
Fotograferne har fået en introduktion til det danske arkæologiske arbejde, men har ellers været helt frit stillet til, hvorledes de har villet skildre dét og Piræus. Resultatet er et smukt og varieret portræt af en by, dens mennesker og dens antikke fortid. Udstillingen kan ses tirsdag-søndag 11-17 indtil den 30. august 2009.
Foto: Sofie Svare Fischer
Mange kalder det historiens vigtigste søslag: slaget ved Salamis i år 480 f.Kr., hvor krigerkongen Xerxes’ perserflåde blev slået tilbage – det så eftertrykkeligt, at den aldrig vendte tilbage, og grækerne dermed fik sat en stopper for en persisk invasion.
Slaget anses som centralt, fordi det kunne have fået uoverskuelige konsekvenser, hvis Grækenland var blevet besat og knægtet. 400-tallet før Kristus var en altafgørende periode i Grækenlands kulturhistorie – en periode, hvor filosofien og skuespillet, matematikken og geometrien, arkitekturen og kunsten samt ikke mindst demokratiet udviklede sig eksplosivt og lagde fundamentet for den vestlige civilisation, hvis man skal være lidt højtravende.
Alligevel var den græske flåde og de enorme og imponerende flådeinstallationer i Piræus syd for Athen gået lidt i glemmebogen, indtil en dansk arkæologistuderende tilbage i 2000 hørte beretninger fra 1800-tallet om, at man ved gunstigt lys stadig kunne skimte det nu sunkne flådeanlæg under havets overflade.
Bjørn Lovén, som den arkæologistuderende hed, bestemte sig for at finde ud af, om der stadig var spor efter de enorme anlæg til bygning og bedding af skibe i havet ved den travle græske havneby. Det viste der sig at være til overflod.
“Man har hele tiden vidst, at de flådeinstallationer havde eksisteret. Men ingen havde stukket tåen i vandet og set efter, om de nu stadig var der. Store bygningsværker har ligget i plumret vand og ventet på, at nogen skulle grave dem ud”, fortæller Lovén.
Finansieret af Carlsbergfondet har Bjørn Lovén siden 2001 været leder for et hold af hovedsagelig danske og græske arkæologer, og har afdækket og udgravet de enorme skibshuse, hvor grækerne havde op til 400 skibe med besætninger på op mod 80.000 mand på bedding. De arkæologiske ruiner er siden blevet rekonstrueret digitalt i 3D.
De store skibshuse er blevet slugt af havet på grund af en havstigning på 2-3 meter siden antikken. Det har på sin vis vist sig at være en fordel. Piræus er måske Europas tættest befolkede område, og de arkæologiske ruiner på landjorden er næsten fuldstændig overbebygget. Det samme er ikke sket med bygningerne under vandet.
Det og meget mere vil Bjørn Lovén fortælle om i et foredrag for Politiken Plus-abonnenter den 24.6.2009 kl. 19.30 i Glyptotekets Festsal.
