En privat kunstsamling
Glyptoteket er stiftet af brygger Carl Jacobsen (1842-1914), der skabte en af sin tids største private kunstsamlinger. Den fik navn efter hans bryggeri, Ny Carlsberg, med tilføjelsen ‘Glyptotek’, som betyder skulptursamling.
Antik og moderne kunst
Carl Jacobsens interesse gjaldt samtidig fransk og dansk kunst samt antik kunst fra kulturerne omkring Middelhavet. For at sikre samlingens fremtid skænkede Carl Jacobsen og hans hustru Ottilia den til offentligheden i henholdsvis 1888 og 1899.
Et rum for oplevelser
Glyptoteket skal være et rum for oplevelser. De enestående omgivelser med Vinterhaven, Henning Larsens bygning til den franske malerisamling (indviet 1996) og Cafe Glyptoteket bidrager hver for sig til en smuk ramme om kunst- og kulturoplevelser af høj karat.
Siden 1996 har Glyptotekets besøgstal ligget omkring 350.000, hvilket gør det til et af de mest velbesøgte kunstmuseer i Danmark.
Læs mere på Glyptoteket hjemmeside.
Hvor finder man Glyptotekets åbningstider?
Glyptotekets åbningstider er hver dag 11-17, mandag lukket.
Se vores hjemmeside: http://www.glyptoteket.dk under ‘information’.