Feeds:
Indlæg
Kommentarer

Archive for oktober 2008

Siden den franske kunstner Zevs i februar udstillede på Glyptoteket har flammerne slikket opad museets ydermure.

De blev skabt ved at fjerne det skidt, der gennem tiden havde aflejret sig på murene – med en skabelon så det blev i den rigtige flammeform.

Men nu breder ilden sig på museets ene side, hvor man har påbegyndt afrensningen af hele muren. Flammernes højrøde kulør overtager hele siden, og man kan efterhånden som rensningen tager fart ikke se de enkelte flammer længere.

 

Zevs’ flammer kan stadig ses på museets bagside, hvor de får lov at brænde i fred en tid endnu.

/moderne samling

Reklamer

Read Full Post »

 

Glyptoteket er først og fremmest en fremragende skulptursamling. Det er det museum i Danmark, hvor man bedst kan følge skulpturens mangeartede udtryk lige fra de ægyptiske gravmonumenter over antikkens græske og romerske figurer til dansk og fransk skulptur fra 1800-tallet. Den nyere skulptur vises med særudstillinger så ofte muligheden byder sig.  

Det første franske skulpturværk Glyptotekets stifter Carl Jacobsen købte var Eugène Delaplanches (1836-91) Musikken, da han så den på Salonen i Paris i 1878. Han anså den for at være en af tidens vigtigste skulpturer og var stærkt begejstret for sit indkøb.

 

 

Med Delaplanches Musikken får beskueren rig mulighed for at lade fantasien sætte lyd på det ellers tyste marmor. Den bløde krop og de let åbne læber synes at kunne bevæge sig, hvert øjeblik det skulle være, og violinens strenge og buens hestehår kunne virkelig give lyd fra sig, hvis den elegante arm ville føre an.

 

Kvindens nøgne krop og det svungne draperi henviser hende til den traditionelle allegori, mens violinens strenge og buens hestehår og elfenben kunne komme fra en af de violiner, der blev spillet på i Operaen i Paris, hvor Musikken blev opstillet i 1878. Det svævende tidløse er dermed overraskende nok kombineret med noget samtidigt og realistisk. Den lidt sødladne stil med de realistiske detaljer fik enorm indflydelse på Delaplanches samtidige, og tegner i høj grad den franske salonkunst. Det er en stilart, der i dag nok savner beundrere, men som kan ses fra sin allerbedste side på Glyptoteket.

 

/moderne samling

 

 

 

Read Full Post »