Feeds:
Indlæg
Kommentarer

Archive for november 2008

I denne søde juletid går flodheste som varmt brød – altså i form af gipsafstøbninger af Glyptotekets 5000 år gamle ægyptiske flodhest.

 

Ægyptisk flodhest. Glyptoteket

 

Efter seneste leverance håber vi på at have nok til alle.

 

ægytisk flodhest, afstøbning, glyptoteket

 

gipsafstøbning, ægyptisk flodhest, glyptoteket

 

Hvis du gerne vil erhverve en flodhest kan du se mere her.

Read Full Post »

Siden 1908 har en lang række danske arkitekter og arkitektstuderende været tilknyttet franske udgravninger over det meste af Grækenland. Deres arbejde har været skoledannende inden for registreringen af monumenter fra den græske oldtid. Fra 5. december 2008 viser Thorvaldsens Museum udstillingen Den franske forbindelse om dette epokegørende arbejde.

kreta-1964. Den franske forbindelse. Thorvaldsens Museum. Glyptoteket

I forbindelse med udstillingen lægger Ny Carlsberg Glyptoteket hus til et seminar om det opmålingsarbejde af arkæologiske lokaliteter i Grækenland, som danske arkitekter har udført for Den Franske Arkæologiske Skole i Athen gennem de sidste 100 år.

Alle er velkomne på seminaret, som finder sted den 5. december kl. 9.30-16.15. Der er gratis adgang.

Seminaret foregår i den franske sidelyssal bag cafeen, og hvis du kommer før museets åbningstid kl. 10, skal du henvende dig ved personaleindgangen på siden af Glyptoteket, ud mod Tivoli.

 

Programmet ser således ud:

9.30-9.35 Velkomst v. Erik Hallager, direktør for Det Danske Institut i Athen

9.35-9.45 Dominique Mulliez, direktør for Den Franske Arkæologiske Skole i Athen
Introduktion

9.45-10.15 Didier Laroche, arkitekt, professor ved arkitektskolen i Strassbourg
Relations between the Beaux-Arts School and the French School of Archaeology in Athens

10.15-10.45 Gregers Algreen-Ussing, arkitekt, professor
The topography of a monument. Delineated observations in Delphi

10.45-11.15 Pause

11.15-11.45 Erik Hansen, arkitekt, docent
Une pierre à Delphes

11.45-12.15 Christian Le Roy, professor emeritus, Paris I Universitet
Collaboration entre architecte et archéologue sur un materiel spécifique:
les terres cuites architecturales de Delphes

12.15-12.45 Jean-Francois Bommelaer, professor emeritus, Strassbourg II Universitet
Ce que m’ont appris les architectes danois

12.45-13.45 Pause

13.45-14.15 Thorsteinn Gunnarsson, arkitekt
The theatre at Delphi and the Reykjavik City Theatre

14.15-14.45 Martin Schmid, arkitekt ved Den Franske Arkæologiske Skole i Athen
The Danish architects and their contribution to ancient and modern architecture

14.45-15.15 Torben Thyregod Jensen, arkitekt
Conversations with a French architect – present meets past, creating future

15.15-15.45 Diskussion

15.45-16.15 Dominique Mulliez,
Présentation du livre d’Erik Hansen, Le temple d’Apollon du IV S

Read Full Post »

I går havde Glyptoteket den store glæde at kunne byde strygekvartetten Hagen Quartett velkommen ved endnu en koncert i rækken af Helge Jacobsen-koncerter.

Kvartetten der består af Lukas Hagen (violin), Rainer Schmidt (violin), Veronika Hagen (bratsch) og Clemens Hagen (cello), blev dannet i Østrig i 1981. Ved koncerten fik publikum fornemme eksempler på, hvorfor kvartetten er blandt verdens mest anerkendte kammerensembler med musik af Haydn (Strygekvartet i Es-dur, Hob. III 80), Beethoven (Strygekvartet i D-dur, opus 18 nr. 3) og Schumann (strygekvartet nr. 3 i A-dur, opus 41 III).

Hagen Quartett på Ny Carlsberg Glyptotek

Næste koncert finder sted den 5. december 2008, og er med den berømte russiske basbaryton Sergej Leiferkus akkompagneret af den britiske pianist Julius Drake. Billetter kan købes for 150 kr. i museumsbutikken eller ved henvendelse på tlf. 3341 8151.

 Koncerterne er doneret af Ny Carlsbergfondet og arrangeret i samarbejde med Bo Steensen-Leth.

/glyptoteket

Read Full Post »

På Louvre i Paris har der aldrig været en udstilling med en dansk kunstner som hovedperson. Indtil nu. I går var der nemlig fernisering på museets udstilling om Nicolai Abraham Abildgaard (1743-1809) – kongelig hofmaler og professor ved kunstakademiet i København.

Langt de fleste af værkerne på udstillingen kommer fra danske museer, og Ny Carlsberg Glyptotek har også sendt et af sine Abildgaard-malerier til Paris. Det drejer sig om Sokrates i fængsel, ca. 1784.

min-1595-abildgaardsokrates-i-fc3a6ngsel2

N.A. Abildgaard, Sokrates i fængsel. Olie på lærred, 79 x 115 cm. MIN 1595.

Billedet forestiller Sokrates, der grubler, mens hans dæmon, hans indre stemme, taler til ham. Dæmonen fremstår som en tåget skikkelse i billedets baggrund. Sokrates’ dæmon talte til ham når noget var galt. Derfor lægger dæmonen hånden over en anden skikkelse, en ulykkebringers, mund. Dermed ved Sokrates, hvad han ikke skal gøre. Dæmonen fortalte desværre aldrig, hvad han skulle gøre i stedet, så Sokrates måtte gruble videre…

Maleriet kom til Glyptoteket i 1910, og var en gave fra Ny Carlsbergfondet. I 1700- og 1800-tallet var det et af Abildgaards kendteste værker, da det blev reproduceret af kobberstikkeren J.F. Clemens, og dermed distribueret i stort oplag.  

Sokrates er blevet restaureret i anledning af rejsen til Paris, og ved ankomsten til Louvre blev værket hængt op efter alle kunstens regler.

Mounting N.A. Abildgaard's Socrates, Louvre

Udstillingen om Abildgaard kan ses på Louvre indtil den 9. februar, hvorefter udstillingen rejser til Hamburger Kunsthalle og siden til Statens Museum for Kunst.

/moderne samling

Read Full Post »

Christen Købke, Efterårsmorgen ved Sortedamssøen, 1838

Christen Købke, Efterårsmorgen ved Sortedamssøen, 1838

Christen Købke har i sit maleri givet træernes næsten nøgne grene og det blege lys den sprødhed, man kan opleve på novembermorgener. Den ensomme mand, der går langs søen, understreger billedets og årstidens melankoli. Lydsporet til dette værk må være ligeså sart som det rosa skær – en sagte raslen i bladene, mandens fjerne skridt og vandets skvulpen mellem sivene.

Vi ved fra breve, at Købke grublede og følte sig nedtrykt i den periode billedet blev malet. Det kan muligvis forklare det kølige motiv, der stikker ud fra størstedelen af Købkes øvrige produktion, der centrerer sig omkring langt sødere forårs- og sommerstemninger.

Efterårsmorgen ved Sortedamssøen kan ses i sal 54 på Glyptoteket.

 /moderne samling

Read Full Post »