Feeds:
Indlæg
Kommentarer

Archive for 7. december 2008

I romersk kunst er grise for det meste vist i forbindelse med offerscener, hvor dyret indgik i det mest ærværdige offer, som blev kaldt suovetaurilia og var ofringen af en gris, et får og en tyr. Grise blev især ofret til agerbrugsgudinden Ceres.

Den laurentinske so. Glyptoteket              Den laurentinske so, 50-200 e.Kr. Værket kan ses i Sal 12.

I Danmark var skinke og flæsk vigtig julemad for bondestanden, især i 1700- og 1800-tallet. Grisene havde spist sig fede i løbet af året og blev slagtet i november, som blev kaldt for slagtemåned. Grisene endte på julebordene som skinker, finker, stege og forskellige former for pølser. Pølsefremstillingen var en væsentlig del af arbejdet op til jul. Der blev fremstillet blod-, lever-, lunge- og spegepølse. På de store gårde har luften været tyk af duften fra krydderier, løg og kogende pølser. Intet på grisen gik til spilde. Benene blev kogt af til suppe. Kødet blev skåret ud og nedsaltet. Grisemaven blev gemt og tørret. Selv isterflommen, som er den fedtklump på grisen, der findes mellem nyrerne og ribbenene, blev for eksempel brugt til medisterpølse, altså pølse med ister. Der blev også fremstillet blod- og skinkesuppe.

Efter slagtningen og det store arbejde blev der ofte afholdt et såkaldt pølsegilde, hvor man blandt andet spiste blodpølse med smeltet fedt og sukker, finker og steg.

Reklamer

Read Full Post »