Feeds:
Indlæg
Kommentarer

Archive for januar 2009

Tonny Hørning (f. 1941) har gennem vinteren og det tidlige forår 2008 udført 60 store tegninger, som Glyptoteket nu viser i en særophængning i sal 31 (15. januar- 1. marts 2009).

 

Tonny Hørning på Glyptoteket

 

Tegningerne er udført i bly på papir. De er hver for sig nøje daterede, fra tidligt i januar 2008 frem til begyndelsen af april. De markerer et vintereventyr for kunstneren, et årligt ritual: maleren Tonny Hørning arbejder med en teknik, nogle formater og en farvetype, der fordrer, at han udfører sine værker udendørs, i sin have i Brønshøj om sommeren – eller hvornår vejret i Danmark nu tillader det. Men til vinter hvert år tvinges han inden døre, og de sorte tegninger er resultatet. De har indtil nu været private, men med denne særophængning viser Hørning dem for første gang frem.

 

Hørning på Glyptoteket. Tegninger

 

I udgangspunktet bliver der én tegning til om dagen, og som intense dagbogsnotater står de sorte tegn på papiret, dag for dag. Men ser man nøjere efter, er der små huller i datorækken – dage, hvor der ikke er blevet tegnet noget af den ene eller anden grund, men også dage, hvor det er blevet til ikke bare én, men flere af de komplekse tegninger. Man kan vælge at se dem som en lang, ubrudt række – en udvikling over tid, hvor det er strukturerende for oplevelsen af dem, at de hænger dér, ved siden af hinanden. Man kan også se bort fra kronologien og dykke ned i en eller flere tegningers krydsende og svimlende virvar, hvor stram geometri blander sig med organiske former i en verden, der er lige dele stram naturalisme og kaotisk, menneskeskabt bygningsværk i sort-hvid.

Tegningerne ledsages af en bogkassette med gengivelse af hvert enkelt blad i fuld størrelse, ordnet kronologisk fra 1. januar til 7. april 2008. Bogværket kan købes i Glyptotekets boghandel eller over nettet via dette link.

Read Full Post »

Glyptoteket udlåner ofte genstande til forskellige udstillinger rundt om i verden. Alt fra malerier fra den moderne samling og skulpturer, mindre figurer og større arkitekturfragmenter fra Antiksamlingen og den Ægyptiske Samling. Det foregår oftest på den måde, at et udenlandsk museum skal have en særudstilling og henvender sig for at låne en eller flere genstande, som vil passe ind i udstillingens koncept. Hvis man så bliver enige om udlånsforholdene osv. begynder forberedelserne.

På denne lille kugle af ægyptisk fajance ses kong Akhenaten i en båd, hvor han tilbeder solen. Kuglen er i øjeblikket med på en udstilling i Geneve om Amarnaperioden, hvor den officielle religion koncentrerede sig om Akhenaten og hans dronning Nefertitis tilbedelse af solskiven Aton

På denne lille kugle af ægyptisk fajance ses kong Akhenaten i en båd, hvor han tilbeder solen.

Kuglen på billedet ovenfor er i øjeblikket med på en udstilling i Geneve om Amarnaperioden, hvor der var særlig fokus på solkulten. Glyptoteket har en meget fin samling fra Amarnaperioden, og flere genstande er med i Geneve. 

Før museets genstande skal ud at rejse, kommer de en tur på værkstedet for at blive set efter af en konservator. Derefter  må de naturligvis pakkes forsvarligt ned, og en konservator eller museumsinspektør rejser også med for at sørge for, at de bliver pakket ud og stillet op, uden at de lider skade.

Flere relieffer fra Ægypten skal med på en udstilling på Louvre og står her hos konservatoren for at blive støvet af og få malet deres baser. Det forreste viser guden Ptah fra Memphis i det nordlige Ægypten, hvor han var skabergud og gud for håndværkerne.

Flere relieffer fra Ægypten skal med på en udstilling på Louvre og står her hos konservatoren for at blive støvet af og få malet deres baser. Det forreste viser guden Ptah fra Memphis i det nordlige Ægypten, hvor han var skabergud og gud for håndværkerne.

I marts åbner en stor ægyptisk udstilling på Louvre i Paris, som på engelsk hedder “The Gates of Heaven. Visions of the World in Ancient Egypt”. Altså “Himlens Porte. De Gamle Ægypteres Verdenssyn”. Titlen “Himlens Porte” skal både hentyde til passagen mellem dette liv og det næste samt mellem det profane og religiøse. De ønsker bl.a. at vise ting fra dagligdagen i deres sociale, religiøse og kunstneriske sammenhæng.

På dette relief, som skal udlånes til Louvre, ses to fede Nilguder med Nilens gaver

På dette relief, som skal udlånes til Louvre, ses to fede Nilguder med Nilens gaver

Sammen med i alt ca. 350 genstande fra Ægyptens 3000 år lange historie har Louvre bl.a. valgt at vise nogle relieffer fra Glyptoteket med forskellige guder samt en usædvanlig stele. Sidstnævnte illustrerer på fin vis udstillinges tema:

Amenemhets stele

Denne stele viser manden Amenemheb i en helligdom. Han står i døråbningen med to stave, som repræsenterer gudeparret Osiris og Isis. På bagsiden tilbeder Amenemheb Osiris, som er de dødes konge.

Ingen af genstandene, som skal til Louvre, er udstillet til daglig på Glyptoteket, men de er alle vist i kataloget ‘Ægypten II’ af Mogens Jørgensen (Nr. 1, 68, 95 og 107). Udstillingen åbner d. 6. marts og varer til d. 29. juni 2009.

Mere om udstillingen på Louvre 
Udstillingen om Amarnaperioden i Geneve slutter 1. februar. Herefter flytter den til Torino, hvor den kan ses fra d. 27 februar til 14. juni 2009.

Read Full Post »

I aften kl. 20 spiller Ysaÿe-kvartetten, eller Quatuor Ysaÿe, ved endnu en Helge Jacobsen-koncert på Glyptoteket.
Quatuor Ysaÿe visiting Ny Carlsberg Glyptotek

Guillaume Sutre (violin), Luc-Marie Aguera (violin), Miguel da Silva (viola), Yovan Markovitch (cello)

Kvartetten spiller musik af Mozart, Bartók og Dvorák.

Quatuor Ysaÿe, der har sit navn efter violinvirtuosen og komponisten Eugène Ysaÿe, blev dannet i 1984, mens musikerne studerede ved konservatoriet i Paris. I 1988 opnåede kvartetten international anerkendelse ved som den første franske kvartet nogensinde at vinde en førstepris ved Evian International Competition.

Med sin store interesse for samtidsmusik har Ysaÿe-kvartetten været fødselshjælper for nye værker af blandt andre Boucourechliev, Dusapin, Tanguy og Escaich. I 2001 fik kvartetten Grand Prix de l’Académie Charles Cross for sin indspilning af alle André Boucourechlievs strygekvartetter.

Siden 1994 har Ysaÿe-kvartetten brugt megen energi på at undervise, og har oprettet en klasse for strygekvartetter ved Conservatoire Supérieur de Paris.

Link til kvartettens hjemmeside.


Billetter á kr. 150 kan købes på tlf. 3341 8141 eller
i Glyptotekets museumsbutik. Efter koncerten vil der blive serveret en forfriskning i Vinterhaven.

Næste Helge Jacobsen-koncert finder sted 6. maj og er med tenoren Jonas Kaufmann.

Read Full Post »

“Undskyld vi roder” siger man vist… I hvert fald bliver der flyttet grundigt rundt på den franske og den danske skulptursamling i disse dage.

Carpeaux-loggiaen, Glyptoteket

I anledning af den kommende udstilling med den danske installationskunstner Thomas Bang (åbning 12.3.2009), skal to af de store skulptursale tømmes, så Bangs værker kan flytte ind. Det drejer sig om “Dansk Sidelys”, dvs. sal 43-45 som ligger ud mod Niels Brocks Gade, og om “Carpeaux-loggiaen” som ligger ud til Vinterhaven.

Carpeaux’ værker bliver flyttet til andre steder i museet, på nær nogle få, der må gå på magasin. De danske skulpturer vil alle være på magasin indtil udstillingen er slut den 7.6.2009.

Carpeaux-loggiaen Glyptoteket. Portræt af Charles Garnier

Flytterodet er en konsekvens af, at Glyptoteket ikke har deciderede udstillingssale, der står klar, når en udstilling skal rykke ind. Derfor må vi ofte tømme sale i de permanente samlinger for at få plads. Et stort arbejde, men til gengæld opnår vi et spændende samspil mellem nye kunstværker og de smukke, gamle sale.

Read Full Post »

Detalje af Nekhetkawis kiste. Nekhetkawi blev ca. 2000 f.Kr. begravet i en skaktgrav i ved byen Sedment i Ægypten.

Detalje af Nekhetkawis kiste. Han blev begravet i en skaktgrav ved byen Sedment i Ægypten ca. 2000 f.Kr.

 

I øjeblikket vises udstillingen ‘Kunstens Kilde’ i den ægyptiske samling, hvor den besøgende guides rundt via store grønne obelisker. På disse fortælles om selve genstandene og historien om, hvordan mange af disse fine ægyptiske kunstværker i årene 1890 til1925 kom til museet gennem Valdemar Schmidt, den første officielle danske ægyptolog. ‘Kunstens Kilde’ kan ses frem til 8. februar. Læs mere om Valdemar Schmidt og den Ægyptiske Samlings historie.

 

Indgangen til den Ægyptiske Samling

Indgangen til den Ægyptiske Samling, der i øjeblikket flankeres at to obelisker.

 

Et andet projekt i den ægyptiske afdeling er netop startet. Det handler om at dokumentere de genstande i den ægyptiske samling, der direkte stammer fra udgravninger i Ægypten. Omkring starten af 1900-tallet var det nemlig sædvane, at man kunne abonnere på en udgravning og derved få del i det, der blev fundet. Nogle af fundene fra udgravninger skulle blive i Ægypten, og især typer af genstande, som museet i Cairo ikke havde i forvejen. De udenlandske arkæologer, som arbejdede i landet, fik derefter lov til at fordele nogle af fundene til forskellige museer og samlinger. Det omtalte projekt kaldes i daglig tale for Petrie Projektet.

 

Det øverste af en søjle med palmeblade fra kong Apries' palads i Memphis i det nordlige Ægypten. Søjlen kan ses i udstillingsområdet 'Middelhavshorisonten'.

Det øverste af en søjle med palmeblade fra kong Apries' palads i Memphis i det nordlige Ægypten. Søjlen kan ses i udstillingsområdet 'Middelhavshorisonten'.

 

På denne tid var især den berømte engelske arkæolog Flinders Petrie aktiv mange steder i Ægypten, og han bidrog således til forskellige ægyptiske samlinger, heriblandt Glyptoteket og Nationalmuseet. Petrie var på mange måder speciel for sin tid, idet han indsamlede mange mindre fund, som tidligere var anset som uinteressante. Han dokumenterede også i dagbøger og årlige rapporter, hvor de forskellige fund var gjort i langt højere grad end sine samtidige. På denne måde dannede han skole og kaldes ligefrem ‘arkæologiens fader’.

 

Ramses II og guden Ptah-Tatenen beundres i den store ægyptersal.

Ramses II og guden Ptah-Tatenen beundres i den store ægyptersal.

 

Eksempler fra Petries udgravninger og udgravninger under hans opsyn kan bla. ses i den store ægyptersal. F.eks. den store statuegruppe fra byen Memphis med kongen Ramses II og guden Ptah-Tatenen, som ses bagerst i salen mellem de to obelisker og på billedet ovenfor. Det samme gælder Nekhetkawis kiste (øverst), som findes i ‘gravkammeret’ til højre for den store ægyptersal. I den lille ægyptersal til venstre kan nævnes to små løver af ben (nedenfor), som stammer fra grave i Abydos i den mellemste del af Ægypten.

 

To løver af ben, som blev brugt som spillebrikker ca. 2900 f.Kr. fra Abydos i Ægypten.

To løver af ben, anvendt som spillebrikker ca. 2900 f.Kr. i Abydos i Ægypten.

 

I London findes Petrie Collection på University College. De har en glimrende hjemmeside kaldet Digital Egypt, hvor man kan læse mere om Petries udgravninger og bla. se et kort over de steder, han udgravede: Digital Egypt (Petrie).

På bloggen ‘Tines Ægypten’ (se links) vil der løbende komme opdateringer vedr. Petrie Projektet.

Bemærk at museet nu har åbent hver dag kl. 11-17,  bortset fra mandag, hvor museet er lukket.

Read Full Post »

Glyptotekets inspektør, Jette Christiansen, deltager i debat om kulturarv, museumshistorie og tilbagelevering i Kulturkontoret på P1 med radiovært Steen Bille, DF’s udenrigsordfører Søren Espersen, SF’s kulturordfører Pernille Frahm og Steffen Heiberg, forskningschef ved Nationalhistorisk Museum på Frederiksborg Slot.

Hør debatten på P1 netradio.

_mg_0076

 

Jette Christiansen har siden 1975 samarbejdet med italienske arkæologer om en fyrstegrav fra Sabinerlandet nordøst for Rom. En del af gravens indhold har befundet sig på Glyptoteket siden 1971. 

Resultaterne af dette arbejde kan ses her.

Read Full Post »

Ratapoil, ca.1850

Honoré-Victorin Daumier (1808-1879), Ratapoil, 1850. Bronze. Modelleret 1850, støbt i 20 eksemplarer hvoraf det ene er Glyptotekets.

En karikatur er et billede hvor særlige træk af en persons udseende eller ansigt overdrives på en komisk måde. Især offentlige eller kendte personer står for skud i disse tegninger f.eks. magthavere, kongelige eller måske forbrydere. Også i nutidens aviser anvendes karikaturtegninger, f.eks. bliver Anders Fogh Rasmussen, Pia Kjærsgaard og andre politikere næsten dagligt illustreret på denne helt særlige måde. Karikaturens motiv balancerer på grænsen mellem fiktion og virkelighed og dens teknik et sted midt mellem tegneserie og klassisk kunst. Fænomenet går langt tilbage i historien, men alligevel opfatter vi det den dag i dag for at være en kontroversiel udtryksform. Ikke mindst de så omdiskuterede danske Muhammed-tegninger bekræfter, at et billede kan sige meget mere end ord – men alt afhænger jo som bekendt af øjnene der ser?

Honoré-Victorin Daumier (1808-1879) gjorde sig stærkt bemærket i 1800-tallets Paris, hvor hans karikaturtegninger ofte kommenterede den aktuelle politiske – og samfundsmæssige situation i dagens aviser. Ved siden af sine avistegninger udførte han en række mindre, skulpturelle karikatur-portrætter i forskellige materialer, men kun et enkelt helhjertet forsøg på en reel skulptur, nemlig dette statuettemonument over et af sine yndlingspåfund: den politiske ballademager ”Ratapoil”.

Ratapoil – en fiktiv figur, hvis navn kan oversættes med ”rottepels” – tolkes som indbegrebet af tidens politiske gøglespil, en fattigfin småforbryder, der er til fals for den mest højtråbende politik. Figuren kom først med på Durand-Ruel-udstillingen af Daumiers værker 1876 et par uger efter åbningen, måske fordi man var nervøs for, hvordan folk og myndigheder ville tolke den.
Ratapoil var tænkt som en privat studie over bevægelse med det formål at videreudvikle Daumiers tegninger og figuren er gennemarbejdet i en række tegnede versioner Selvom kunstnerens arbejde med plasticitet altid vil stå i skyggen af hans grafiske værk, betegner det alligevel noget helt essentielt i hans kunstneriske virke. Skulpturen tilbyder optimalt råderum for en karikaturskildring, hvor bevægelsesenergi, kropssprog og mimik er altafgørende for udtrykket. I skulpturform kunne Daumier lege med at vise Ratapoil fra flere sider, og helt i tråd med sin tegnede streg lader han også her figuren stritte spidst og flagre med alle dele, så skikkelsens ubehagelige karakter er synlig helt ned i detaljen.

Ratapoil er udstillet i museets franske samling i Henning Larsens bygning.

Read Full Post »