Feeds:
Indlæg
Kommentarer

Archive for februar 2009

Praktikopholdet fra den 16. – 20. februar 2009 har været utroligt spændende, lærerigt og en overraskende god oplevelse, som jeg vil huske og tage med i min fremtid. Jeg har fået mange nye oplevelser af den kunst og kunsthistorie, jeg allerede interesserede mig for, men jeg har også oplevet nye former for kunst, som jeg ikke før havde troet ville falde i min smag.    

Karl Hansen Reistrup. Løve, ca. 1906

Karl Hansen Reistrup. Løve, ca. 1906

Mine opgaver:
Opgaverne har blandt andet været:
1. Registrering af undersøgelsen der har været på Glyptoteket, om hvor de besøgende i landet kommer fra og hvilken nationalitet de besøgende har.
2. Jeg har taget billeder af dyrehoveder lavet af Karl Hansen Reistrup. Disse er på loftet og udenfor på bygningen. Dyrehovederne på loftet er lavet af gips og er en form for studie af de færdige granithoveder, som er på Kampmanns bygning. Billederne blev overført til computerne, hvor de blev navngivet og nummereret. Billederne skal bruges til Glyptotekets registrant.

 

Jeg har også været rundt hos de forskellige ansatte, og set hvad de laver. Blandt andet hos museumssekretæren, registratoren, ægyptologen, arkæologen, konservatoren og kunsthistorikeren.  Udover dette har jeg været på tre omvisninger med temaerne: guldalderkunst og impressionisme, romerske portrætter, samt med en 3. klasse hvor temaet var Ægypten.

Jeg blev meget fascineret af den franske impressionisme. Et af værkerne, lavet af Camille Pissarro, tiltalte mig meget:

0054761Camille Pissarro, “Skovlandskab. Forår”, 1878 (SMK 3574)
Camille Pissarro blev født i 1830 og døde i 1903. Han var en fransk maler og grafiker, som i 1870`erne bosatte sig i udkanten af byen Pontoise, hvor han især malede motiver af landsbyliv og landskaber. Motivet i “Skovlandskab. Forår” kan muligvis identificeres med la Sente des Pailleux – “fattigmandsstien”, som bugter sig igennem den grønne skovbevoksning. På maleriet står en pige med en spand i hånden. Hun har sikkert været ude ved kilden i skoven for at hente vand.

Jeg synes, at det er et utroligt smukt, mystisk og magisk værk. Man mærker den fredfyldte stemning i skoven og forårssolens første varme stråler. Pigens røde hår og bladenes røde skær til højre i billedet skaber en komplementær kontrast med den grønne. Ellers er billedet varmt og grønt med en klar blå himmel. Man tænker på barndommen, på fortiden; både på sørgelige og gode ting. Det er også et smukt værk, fordi man mærker et sammenspil imellem pigen og naturen.

 Signe K.B. Bengtsson

Read Full Post »

På gågaden i Vordingborg, nærmere betegnet på Fog supermarkeds gavl, findes en farvelagt gengivelse af Glyptotekets Livia-statue fra Pozzuoli.  I stedet for sit marmor-overflødighedshorn er hun fremstillet med en kurv fuld af vin, frugt, ost og brød, og i højre arm holder hun porrer, bananer og persille. Som i oldtiden er hun også her et billede på rigdom og overflod. 

livia-i-vordingborg

Read Full Post »

I forbindelse med nyindretningen af Museo Archeologico dei Campi Flegrei i det store kastel i Baia nord for Napoli, har man bedt Glyptoteket om at lade lave gipsafstøbninger af to af museets værker. Det drejer sig om den smukke marmorstatue af kejserinde Livia, Augustus’ hustru, som står i sal 12.

in-1643-livia-col

Statuen blev fundet i en romersk landvilla ved Pozzuoli sammen med to statuegrupper af guden Dionysos ifølge med en bukke-benet Pan og en lille panther. Den ene gruppe har fulgt Livia til Glyptoteket i 1898, mens den anden er gået tabt.

in-1644-f

De to afstøbninger er udført af brødrene Funder og skal sammen med mange originale marmorskulpturer fundet såvel i kystbyerne som i lagunen udenfor illustrere det mondæne liv, der blev levet i villaerne langs Napoligolfen. Her dyrkede man østers og sjældne fisk i dambrug i bugten og vin på skrænterne af Vesuv.

I de seneste år har man ved udgravninger fundet mange meget fine skulpturer både i Baia og i Pozzuoli. Det vidner om, at græske billedhuggere har slået sig ned og skabt sig en lukrativ forretning ved at forsyne de velhavende romere med marmorstatuer.

 

 

Read Full Post »

grossekathofer

Hvis man planlægger et besøg i udstillingen Middelhavshorisonten, så vil man i disse dage kunne følge med, når en forsker fra Ruhr – Universität – Bochum undersøger farvespor på etruskiske skulpturer og sarkofager. Med mikroskop, makroskop og UV-analyseapparat studeres resterne af de farver, som skulpturer og relieffer har været bemalede med. I dag står de for størstedelen lyse i lerets eller stenens oprindelige farve, men i heldige tilfælde ses stadig spor fra den farverige bemaling. 

antefix1

Etruskerne udsmykkede huse, templer og grave med skulpturer i brændt ler, og her var farver meget vigtige for det endelige udtryk. Rød, sort, hvid, gul og lyserød er nogle af de farver, der oftest er bevarede, og som stadig kan ses på Glyptotekets genstande. Sarkofager i kalksten og marmor, udsmykket med relieffer, blev ligeledes bemalede – her kunne man tilføje detaljer i bladguld, der også stadig ses tydeligt med det blotte øje.

udsnit-sarkofag

Read Full Post »

Udstillingen ‘Ægypten – Kunstens Kilde’ lukkede d. 8. februar. De store obelisker, der markerede udvalgte genstande, som Valdemar Schmidt havde skaffet til museet, måtte da stilles bort. Lige nu fylder de op i et af magasinerne, men heldigvis har nogle af dem fundet en ny ejermand. Tre af obeliskerne flytter nemlig ud på Carsten Niebuhr Afdelingen på ToRS Instituttet på Københavns Universitet. Det er et meget passende nyt hjem, da det er her, man studerer ægyptologi.

Obelisker

Glyptotekets obelisker er, som det ses, grønne, da de dermed passede til de grønne vægge i den Store Ægyptersal. De oprindelige obelisker i Ægypten var af rød granit, og på toppen var der guld eller en naturlig blanding af guld og sølv kaldet elektrum. På Concorde Pladsen i Paris står Ramses II’s obelisk fra Luxortemplet i Ægypten:

Den ægyptiske obelisk på Place de la Concorde

Den ægyptiske obelisk på Place de la Concorde

Obelisken blev i 1829 givet som en gave til Frankrig af Muhamed Ali, der var vicekonge af Ægypten. Den fik for nogle år siden lagt forgyldt kobber på toppen, så man kan se, hvordan den engang så ud, da den stod foran Ramses II’s del af Luxortemplet. Her står dens makker stadig:

Luxor

Obeliskerne blev udhugget i granitstenbruddene i Aswan i det sydligste Ægypten, transporteret ad Nilen mod nord og rejst foran templerne til ære for solguden. Hieroglyfindskrifterne fortæller, hvilken konge der rejste dem, for hvilken gud, og hvor flotte de var med bl.a. guld på toppen. Da romerne kom til Ægypten med Kleopatras død i 30 f.Kr., beundrede de disse monumenter og bragte en del af dem med til Rom. Kejser Augustus rejste en af dem i midten af sin hestevæddeløbsbane Cirkus Maximus, og flere kan stadig ses på de berømte pladser i Rom.

Obelisk Rom

Obelisken foran Pantheon på Piazza Rotonda mangler sin nederste halvdel og har som mange andre obelisker i Rom fået en ekstra top

Læs mere om Valdemar Schmidt, Brygger Jacobsen og tilblivelsen af den Ægyptiske Samling her på bloggen.

Read Full Post »

Glyptotekets græske skulpturer og oldtidskundskab
Oldtidskundskab er et af det almendannende gymnasiums populære fag. Alligevel fremkom der i slutningen af januar forslag om at nedlægge det. Det har affødt mange indlæg til fordel for faget, fra en bred vifte af debattører.

Redaktionen af programmet Vita på DR P1 valgte at stille skarpt på sagen ved at besøge Glyptoteket. Sammen med forskningsinspektør Jan Stubbe Østergaard tog journalist Mette Starch en tur blandt museets græske skulpturer.

Jan Stubbe Østergård i den Græske Samling

Glyptoteket er et kunstmuseum, og dets græske skulpturer er da også gennemgående erhvervet på grund af deres uomtvistelige æstetiske kvaliteter. Værkerne blev imidlertid ikke i sin tid skabt som ’kunst’ i vor forstand, men opstillet i det offentlige rum som meddelelser om væsentlige anliggender; den æstetiske kvalitet kunne højne budskabets gennemslagskraft, men var ikke altafgørende. 

Sal 10

Et menneskesyn, der møder os i samtidig græsk arkitektur, litteratur, filosofi og politik. Udsendelsen kommer derfor vidt omkring under overskrifter, der fortsat er aldeles aktuelle: Individualisme, fællesskab, demokrati og politisk kultur; naturalisme, idealisme og realisme; lyrisk digtning, Platons Stat; klinisk psykologi og forudsætningerne for Holbergs komedier…Under ét: Fundamenter for en europæisk identitet, som eleverne lærer at kende i faget oldtidskundskab – en dannelse, de har brug for, når de skal orientere sig i en globaliseret verden.

De græske skulpturer er med andre ord bredspektrede historiske kilder. De er ikke alene et vidnesbyrd om grækernes højtudviklede æstetiske sans, men om mange forskellige sider af den græske kultur, skulpturerne var en integreret del af.

De er samlet set håndgribelige udtryk for det græske menneskesyn – for en måde at se og tænke på. 

Hør udsendelsen fra P1 Vita 

 

Read Full Post »

Mager, med uskønne ansigtstræk – og hudfarvet.
Skulle det være kunst?

Skulpturen Balletdanserinde, fjorten år af Edgar Degas (1834-1917) er netop blevet solgt på auktion hos Sotheby’s i London for den rekordhøje pris af knap 13,3 mio pund. Skulpturen findes i flere eksemplarer, fordelt på museer og hos private kunstsamlere verden over.  Originalen i voks er nu udstillet på National Gallery of Art i Washington, men du kan nyde en smuk bronzeafstøbning af hende på 1. salen i Glyptotekets franske samling. 

MIN 2651 Degas, Balletdanserinde, fjorten år

MIN 2651 Degas, Balletdanserinde, fjorten år

Da Balletdanserinde, fjorten år i 1881 blev udstillet på den 6. impressionist-udstilling, skræmte hun livet af folk ved at mime livet for tæt. Iscenesat af en fotoserie med afvigere og udstødte, samt en række nærmest journalistiske, meget markante tegninger af to berygtede kriminelle fra en af byens retssale, blev hun en kunstnerisk satsning på det ny af dimensioner. Degas forbliver nemlig på ”realismens” grund netop der, hvor han er kunstigst – og det provokerede.

Den lille danserinde viser tydeligt hans bestræbelse på at overskride grænsen mellem kunst og virkelighed og strække realismebegrebet i skulpturen helt ud: figurens effekt er kalkuleret ned i mindste detalje, fra rigtigt hår og balletsko til dens skala, en anelse mindre end naturlig størrelse. Virkeligt og kunstigt mødes og låner hinanden ekstra kunstnerisk udsagnskraft.

Den lille danserinde er et intenst forsøg på et samtidsportræt. Degas’ omhyggelige valg af motiv og materialer trak virkeligheden mere konkret ind i udstillingen end noget impressionistisk maleri kunne. Degas åbner med dette værk for en ny form for erkendelse af kunsten; han illustrerer samtidskulturen på godt og ondt, tager de i tiden mest elskede og dyrkede former af den, nemlig dans og ballet, og banaliserer dem; pigens sære og kantede skråsikkerhed sætter hende motivisk på lige fod med en hvilken som helst hverdagssituation, blottet for dekadence og skønhed. 

 

Verdens første moderne skulptur – danserinde eller urinal? 

I 1880erne, hvor Degas eksperimenterer med stort set alle til rådighed stående medier og materialer, er det hans optagethed af realismen i kunsten, der er eneste større fællesnævner.

Glyptotekets egen urinal - Duchamps var optaget

Glyptotekets egen urinal - Duchamps var optaget

 

Balletdanserinde, fjorten år er den eneste skulptur Degas producerede i sin levetid med henblik på at udstille den, og med sit radikale udtryk og atypiske motiv er den en af hans vildeste kunstneriske eksperimenter. Kunsthistorien har for længst udråbt den lille danserinde til at være en af de første – hvis ikke den første – moderne skulptur. Det er sågar blevet foreslået, at Degas med sin livagtige danserinde af hudfarvet voks, en paryk af rigtige menneskehår og iført tylskørt opfandt ’readymades’- kunstværker, mange år før Marcel Duchamp (1887-1968). Duchamps nok mest kendte værk er Fountain fra 1917, som består af et urinal signeret R. MUTT. Han forsøgte at få værket udstillet i New York i 1917, men det blev afvist. Fountain opfattes af nogle som en tidlig forgænger for konceptkunsten, og kan for så vidt også relateres til den senere dadaistiske kunst, der forholder sig kritisk til kunstautoriteter.  

 

Læs mere om salget af  den lille danserinde på kunst-nyheds portalen artdaily.org:
http://www.artdaily.com/index.asp?int_sec=2&int_new=28875

Læs nyheden om salget af danserinde i politiken den 10.februar, 2009:
http://politiken.dk/kultur/article646362.ece

Read Full Post »

Older Posts »