Feeds:
Indlæg
Kommentarer

Archive for marts 2009

Glyptotekets magasiner gemmer på tusindvis af små skatte, som kun sjældent bliver udstillet. En af dem er nasoteket. Og hvad er så det?

Nasoteket er en samling af 156 marmornæser, der har siddet på forskellige skulpturer i Glyptotekets antikke samling. Tidligere var det almindeligt at restaurere antikke skulpturer ved at give dem nye arme, ben eller næser, hvis de var faldet af. På den måde kunne publikum opleve skulpturerne, som de oprindeligt havde set ud i antikken, og derfor ankom mange af de antikke skulpturer med ’falske’ næser til Glyptoteket.

I løbet af det 20. århundrede har man løbende fjernet mange næser og andre legemsdele fra skulpturerne igen for at præsentere skulpturerne så ’rene’ som muligt. Herefter er næserne så blevet samlet og gemt til eftertiden – måske vil man en dag igen restaurere de antikke skulpturer ved at imitere de oprindelige kunstværker?

Nasoteket var i 1981 en del af udstillingen ’Restaurering – før og nu’ på Glyptoteket.

Nasoteket var i 1981 en del af udstillingen ’Restaurering – før og nu’ på Glyptoteket.

Nasoteket kan ses som et udtryk for, hvor forskelligt man gennem tiden har opfattet restaurering og konservering. I dag fokuserer man på det, der er bevaret – tidligere søgte man at genskabe det oprindelige. Enkelte rekonstruerede legemsdele kan man dog stadig finde på skulpturer i den antikke samling på Glyptoteket – i nogle tilfælde ville de falde fra hinanden, hvis man fjernede dem.

Reklamer

Read Full Post »

Dybt i Glyptotekets mørke gravkrypt ligger en ægyptisk mumie, der i 1990’erne blev nøje undersøgt, fordi man ville vide, hvordan manden bag mumiebindene oprindeligt havde set ud, da han levede for 2000 år siden. På mumiebindene sidder et smukt portræt af en mand, og undersøgelsens store spørgsmål var derfor: Er det et virkeligt portræt af den døde mand? Et hold engelske læger foretog en CT-scanning af mumiens kranie og lavede efterfølgende en rekonstruktion af ansigtet. Det kom der et besynderligt resultat ud af, for scanningen viste nemlig, at manden var afrikaner. Portrættet viser en romersk eller græsk udseende mand. Der er altså noget, der ikke helt stemmer overens…

Rekonstruktion af mumieansigt, Glyptoteket

Rekonstruktion af mumieansigt, Glyptoteket

 

Der kan være flere årsager til, at mumieportrættet og manden bag mumiebindene ikke passer sammen.

1. Portrættet skal måske slet ikke ligne den rigtige mand. Det kan tænkes, at maleren har ’forskønnet’ sin model til ukendelighed, og at det altså er derfor, at mand og portræt ikke stemmer overens.

2. Måske er portrættet blevet sat på en forkert mumie. Det lyder usandsynligt, men faktisk er det dokumenteret, at sådanne fejl kunne ske. Ved en røntgenundersøgelse af en mumie på et museum i Pretoria opdagede man overraskende nok, at den døde var en kvinde – og ikke en mand, som mumieportrættet ellers viser.

3. Rekonstruktionen er muligvis lavet forkert. Mumiens ansigt er blevet genskabt ved hjælp af en retsmedicinsk metode, som man normalt bruger i politiarbejde. Metoden bygger på to forskellige tabeller, som man kan lave et ’gennemsnitsansigt’ ud fra – én til europæisk udseende mennesker og én til afrikansk udseende mennesker. De læger, der lavede rekonstruktionen af mumiens ansigt, brugte ’den afrikanske’ tabel, hvilket kan have givet et fejlagtigt billede af manden. En ny rekonstruktion efter ’den europæiske’ tabel ville måske give et nyt og overraskende resultat.

Mumieportræt, 25-75 e.Kr., Glyptoteket

Mumieportræt, 25-75 e.Kr., Glyptoteket

 

Mumieportrætter som det ovenstående er godt eksempel på den kulturblanding, der opstod, da Ægypten hørte under Romerriget. Romerne tog den ægyptiske begravelsestradition til sig og balsamerede deres afdøde. Dog gjorde de traditionen til deres egen ved at ændre mumiernes ydre. Romere brugte portrætter – ægyptere brugte mumiemasker.

Mumiemaske, ca. 1990 f.Kr., Glyptoteket

Mumiemaske, ca. 1990 f.Kr., Glyptoteket

Read Full Post »

Her på Ny Carlsberg Glyptotek fik vi i denne uge den glædelige nyhed, at udstillingen Thomas Bang. Stedernes tilstande, der netop er åbnet, er blevet præmieret af Statens Kunstfonds billedkunstneriske indkøbs- og legatudvalg. I udvalgets begrundelse står der:

”Stedernes tilstande” er titlen på billedhuggeren Thomas Bangs omfattende udstilling i Ny Carlsberg Glyptotek, der i sig selv er et af Københavns smukkeste steder. I en række finurlige surrealistiske sammensatte Bang-værker kombineres 40 års billedkunstnerisk tænkning og praksis således til et enestående komplekst møde med Glyptotekets fornemme rum og samlinger. Udstillingen er retrospektiv men har også vægt på nye arbejder. Med ”Stedernes tilstande” rykker Thomas Bang ved objekternes status og gør dem til levende dialogpartnere for publikum.

Det billedkunstneriske indkøbs- og legatudvalg består i 2008-2010 af Erik Steffensen, Hjördis Haack og Jesper Rasmussen.

Stedernes tilstande kan ses på Glyptoteket til og med den 7. juni 2009 – vi glæder os til at se jer!

 

Thomas Bang. Beretninger og overvejelser..., 2008-09. Foto: Anders Sune Berg

Thomas Bang. Beretninger og overvejelser..., 2008-09. Foto: Anders Sune Berg

Read Full Post »

Snart bliver det muligt at tage på en rejse i tid og sted gennem Glyptotekets store samling og opleve, hvordan mangfoldighed blandt mennesker altid har været en forudsætning for fornyelse. Religion, skønhedsidealer, migration, national identitet og forskellige kulturopfattelser er alt sammen ingredienser i et spændende formidlingsprojekt, der er undervejs på Glyptoteket.

Tre kulturruter på kryds og tværs af museet tager udgangspunkt i temaerne ’Handel’, ’Ånd’ og ’Skønhed’ og skal vise kunstens betydning for menneskers kulturelle identitet. Kunstværkerne på de tre ruter viser forskellige folk og tidsaldres opfattelse af hinanden. Viden, fordomme og fantasier har fået frit spil, og værkerne kan derfor anskues som symboler på skiftende menneske- og verdenssyn. Du kan blandt andre møde disse to på ruterne…

Gauguin, Tahitikvinde med en blomst, 1891

Gauguin, Tahitikvinde med en blomst, 1891

Mona Lisa fra Polynesien

Gauguin forlod Europa for at finde ny kunstnerisk næring i den franske koloni Polynesien. I dette maleri møder Vestens portrættradition en oldgammel stillehavskultur under forandring. Pigen er i simpelt tøj, som missionærerne tvang de halvnøgne øboer til at gå med, men hendes ånd synes fri: blomster svæver om hende, og det fjerne blik antyder dyb, mystisk åndelighed. For Gauguin var de såkaldt primitive folks liv og kultur af høj karat – højere end europæernes.

Skønheden fra Palmyra, 190..

Skønheden fra Palmyra, 190-210 e.Kr.

 

Øst møder vest

Denne gravskulptur er et godt eksempel på, at mode allerede i begyndelsen af det forrige årtusinde hentede inspiration både i øst og vest. Krøllerne i håret er romerske, øjnene let asiatisk skrå, klædedragten arabisk-orientalsk og kvinden selv er blevet kaldt ’Den indiske kvinde’.
Den syriske ørkenby Palmyra var midtpunkt for handel mellem Østasien og Rom fra år 19 frem til 273, hvor uoverensstemmelser mellem romerne og de lokale kræfter om magten over byen førte til, at den blev delvist ødelagt.

Read Full Post »

I Glyptotekets vinterhave står hundrede år gamle palmer. De er efterhånden så høje, at de støder mod loftet, og inden for de kommende år må et par af dem formentlig fældes til fordel for yngre og kortere eksemplarer.

Vinterhavens palmer. Glyptoteket

Indtil da søger Glyptotekets gartner Inge for, at palmerne har det godt, og hun retter de store grene ud, så de ikke knuser ruderne i taget. Derfor hang Inge i mandags i en lift, hvor hun også savede de døde grene af, der ellers kunne falde ned i hovedet på museets gæster.

Palmerne i Glyptotekets vinterhave

 

Da hun nu var der oppe, beskar hun lidt ekstra, så der også er palmegrene til påskens palmesøndag-gudstjenester i flere københavnske kirker.

Palmegrene fra Glyptotekets vinterhave

Read Full Post »

I dag åbner udstillingen Thomas Bang. Stedernes tilstande på Glyptoteket.

Udstillingen viser både nye værker, som Thomas Bang har skabt til Glyptotekets sale og samlinger, og værker fra hele hans karriere med begyndelse i de tidlige 1960’ere. Udstillingen spænder over maleri, skulptur, tegning, objektkunst og installationer, og spreder sig i hele Glyptoteket.

Thomas Bang, Møde med Licinierne. 2008-09. Foto: Anders Sune Berg

Thomas Bang, Møde med Licinierne. 2008-09. Foto: Anders Sune Berg

 

Hos Bang er hvert kunstværk et partitur, hvis forløb og tolkning betinger sig mødet mellem partituret og den, der spiller det. I hans ofte æstetisk smukke, sære og komplekse skulpturkonstellationer kan der pludselig optræde en skarp dissonans, der får ens identifikationsparametre til at bryde sammen. Vi synes lige på nippet til at afkode betydningen, for så alligevel at blive hægtet af. Han undersøger relationen mellem sansning og verden, mellem historie og kunsthistorie, mellem gåden og den klare form.

 

 

Thomas Bang, Anebillederefleksionsinstrument nr. 1 og 3. 2008-09. Foto: Anders Sune Berg

Thomas Bang, Anebillederefleksionsinstrument nr. 1 og 3. 2008-09. Foto: Anders Sune Berg

 

Thomas Bang vil skabe nye kontekster ud af enhver kontekst, og derfor er konfrontationen med Glyptotekets samlinger – den antikke og den moderne – et nøje orkestreret clash mellem historien, museet og kunstnerens værk. Stedet er Glyptoteket, men det er også det mere abstrakte sted, som opstår og pointeres mellem installationens genstande eller maleriets enheder. 

Bangs værk kan måske bedst ses som én lang balancegang på kanten af skulpturen som kunstart. Derfor vises Bang nu på Glyptoteket, som netop er skabt til skulptur.

Udstillingen er åben til og med 7. juni 2009.

 

/moderne samling

Read Full Post »

Fra i dag er det muligt at se en usædvanlig krone i den store ægyptersal (Sal 1). Den er fundet frem fra magasinet i forbindelse med Carlsbergfondets Petrie Projekt og er et godt eksempel på de spændende genstande med en historie, som projektet er i gang med at undersøge. I den kommende tid vil skiftende genstande således blive udstillet, så museets publikum kan følge med i projektet.

Gudekrone fra kong Amenemhat III's pyramidetempel, ca. 1800 f.Kr. Fundet under W.M.F. Petries udgravninger 1911

Gudekrone fra kong Amenemhat III's pyramidetempel, ca. 1800 f.Kr. Fundet under W.M.F. Petries udgravninger 1911

I begyndelsen af 1900-tallet sponsorerede Ny Carlsbergfondet udgravninger i Ægypten, navnlig dem, der udførtes af den store engelske ægyptolog W.M.F. Petrie (1853-1942). Efter aftale med de ægyptiske myndigheder modtog fondet adskillige fund, som i dag befinder sig på Glyptoteket. 

Amenemhet III's pyramide i Hawara

Amenemhat III's pyramide i Hawara

Gudekronen ovenfor kommer fra Hawara ved Fayum Oasen sydvest for Cairo, hvor Petrie arbejdede i 1888-89 og igen 1910-11. Han udgravede dele af de sønderknuste ruiner af pyramidetemplet, som fandtes syd for kong Amenemhat III’s pyramidegrav. Området var især interessant, fordi den græske historieskriver Herodot ca. 450 f.Kr. havde berettet, at der her fandtes en imponerende Labyrint. Petrie fastslog, at det drejede sig om en lang række kapeller, søjlehaller og åbne gårde, hvor der havde været relieffer på væggene og talrige statuer opstillet af kongen og forskellige guder. Der måtte have været så mange rum og gange, at man ikke kunne finde rundt, og derfor omtaltes tempelområdet som en labyrint.

Sobek med rekonstrueret snude i Oxford og uden snude i Boston

Sobek med rekonstrueret snude i Oxford og uden snude i Boston

I ‘Labyrinten’ i Hawara fandt Petrie bl.a. flere statuefragmenter af krokodilleguden Sobek, som især var populær her ved Fayum Oasen. En af dem befinder sig nu på Ashmolean Museet i Oxford, og det er muligt, at Glyptotekets gudekrone passer på netop dette Sobekhoved. En anden mulighed, som undersøges, er en lignende statue i Boston. Det er under alle omstændigheder mest sandsynligt, at kronen med de to høje fjer og diverse dyrehorn hører til guden Sobek.

Krokodilleguden Sobek og Amenophis III, ca. 1400 f.Kr.

Krokodilleguden Sobek og Amenophis III, ca. 1400 f.Kr.

En statue af Sobek og kong Amenophis III viser, hvordan den oprindelige statue fra Hawara kan have set ud.

En del af Glyptotekets Petriefund er permanent udstillet, som for eksempel den store statuegruppe med Ramses II og guden Ptah, også i Sal 1. Se også det tidligere indlæg: Find Petrie!

Read Full Post »

Older Posts »