Feeds:
Indlæg
Kommentarer

Archive for april 2009

Glyptoteket udlåner løbende værker fra samlingerne til udstillinger på andre museer.  Det kan være på den anden side af kloden eller det kan være lige om hjørnet. Et sted midt i mellem er Fuglsang Kunstmuseum på Lolland som Glyptoteket netop har sendt et af sine værker til i anledning af udstillingen Det gyldne blik – dansk guldalderportræt i nyt lys, der åbner den 7. maj. Det drejer sig om maleren J. Th. Lundbyes selvportræt, malet da han var 23 år.

Her er billedet ankommet til Fuglsang og bliver undersøgt af konservator Camilla Brøgger, der tjekker, at værket ikke har lidt skade under transporten.

 lundbyes-selvportrc3a6t1

 

Det er helt fast procedure, at en konservator gennemgår værket før transporten, og skriver en rapport, hvor krakeleringer og andre skader noteres. Ved ankomsten sammenholder man rapporten og værket for at konstatere om der er sket yderligere skader på vejen.

Lundbye havde det dog glimrende, og kan ses på Fuglsang Kunstmuseum indtil den 16. august 2009.

Du kan læse mere om udstillingen her.

 

/moderne samling

Reklamer

Read Full Post »

Brygger Carl Jacobsen bestilte i år 1900 skulpturen “Borgerne fra Calais” hos Auguste Rodin efter at have set dele af monumentet udstillet i Paris. Rodin havde udført skulpturen på bestilling fra byen Calais, som ville have et monument over de borgere, som ifølge legenden i 1347 reddede byen fra englænderne. Skulpturen blev opstillet i Calais i 1895. Carl Jacobsens eksemplar af monumentet ankom til København i august 1903.

Værket blev straks opstillet foran Glyptoteket på Vestre Boulevard (i dag H.C. Andersens Boulevard). “Patinaen har en strålende virkning her foran Glyptoteket, som er i røde mursten, og under vor gråtunge himmel”, skrev Carl Jacobsen begejstret om skulpturen.

Georg Brandes var ikke mindre begejstret, og den 31. august 1903 skriver han i Politiken: “Nu rejses i Kjøbenhavn den gribende gruppe af Borgerne fra Calais, Rodins Mesterværk i den historisk-heroiske stil. Ud af Froissarts Krønike er disse Skikkelser traadte (…). De bringer det store Pust af høj Genialitet med sig fra Frankrig til Kjøbenhavn.”

Skulpturen kom i de følgende årtier til at spille en hovedrolle i en række begivenheder i museets historie.

I 1907 bliver Glyptotekets mæcen, brygger Carl Jacobsen, noteret for gadeuorden. En notits i avisen Vort Land den 19. juni beretter følgende: “Da Direktør, Brygger Jacobsen, igaar kom kørende op foran Glyptoteket, saa han en lille Knægt, der klatrede op paa Fodstykket af “Borgerne i Calais” og i øvrigt muntrede sig med at klavre inden for Jerngitret ved de andre Statuer udenfor Glyptoteket.  Brygger Jacobsen steg ud af Vognen og fik fat i den lille Knægt, men denne gav sig nu til at skraale for fuld Hals. Brygger Jacobsen ruskede ham lidt i armen, men Folk strømmede nu til og da endelig en Betjent kom tilstede, blev det naturligvis meddelt at Hr. Jacobsen havde pryglet Drengen.  Betjenten noterede nu Brygger Jacobsen for “gadeuorden” og tog den lille Knægt med på Stationen. Der blev sendt Bud efter Drengens Moder, og i hendes Paasyn blev Sønnen afklædt for at hun kunde overbevise sig om, at Drengen ikke havde faaet et eneste Slag.  Den lille Fyr erklærede da ogsaa, at det var af bar Skræk, han havde skreget.  Efterspillet i den offentlige Politiret kommer man derefter til at renoncere paa.”

Post tegnet af P.Chr. Pedersen, 1907

Postkort tegnet af P.Chr. Pedersen, 1907

I 1921 overdrager Ny Carlsbergfondets direktion og Glyptotekets bestyrelse Rodins skulptur til Københavns Kommune, der hermed får ansvaret for skulpturen.

Danmark bliver besat af Tyskland den 9. april 1940, men det er ikke umiddelbart det, der i 1941 optager sindene i Glyptotekets bestyrelse. I februar skriver bestyrelsen følgende til borgmester Alfred Bindslev på Københavns Rådhus vedr. Rodins skulptur: “Hele Aaret rundt bruges Gitteret omkring Gruppen til Cyklestativ, og i Vintertiden lægger Juletræshandlerne deres Juletræer helt paa Statuens Fodstykke. Dette maa kunne forhindres ved et Politiforbud og et skrappere Tilsyn med Gruppen. Meget skadelig for Gruppens Konservering er Anbringelse af de kommunale Arbejdsskure i umiddelbar Nærhed af Gruppen, fra hvilke en fed Tørverøg lægger sig tungt og klæbrigt over Broncen (…)”

Der er en del korrespondance frem og tilbage vedr. kommunens manglende opsyn og vedligeholdelse af skulpturen, den manglende fjernelse af cykler og arbejdsskure. Kommunen prøver at rette op på tingene, og skriver til Glyptoteket i maj, at “…de patrouillerende Politibetjente er blevet instrueret om at føre Tilsyn med, at der ikke anbringes Cykler ved Monumentet”. Kommunen sætter også et skilt op om, at der er cykelparkering forbudt, men tilsyneladende hjælper det ikke, for i september skriver Glyptoteket igen til kommunen: “…mens Politiet i den første Tid greb ind og fik Cyklerne fjernet, synes man nu at lade den gamle Tilstand raade.”

I maj 1944 er bestyrelsen på museet bekymret over den manglende beskyttelse af skulpturen mod krigsskade. De anmoder derfor Københavns kommune, om at “tage initiativ til en Sikring af Rodins Broncegruppe “Borgerne fra Calais” paa Dantes Plads mod krigsskade, paa lignende Maade som Salys Rytterstatue af Frederik den Femte paa Amalienborg Plads er blevet sikret ved Indenrigsministeriets Foranstaltning.” Kommunen tager anmodningen til efterretning, og en tegning med forslag til sikring af statuen bliver sendt til Glyptoteket. Skulpturen sikres efterfølgende i sommeren 1944, da Rodins mesterværk pakkes ind i sandsække, brædder og tagpap.

Forslag til sikring mod krigsskade fra Københavns Kommune, 1944

Forslag til sikring mod krigsskade fra Københavns Kommune, 1944

 I 1949 skriver Glyptotekets bestyrelse igen til Københavns Kommune. Man er stadig ikke tilfreds med kommunens tilsyn af skulpturen, og der bliver udtrykt betænkelighed ved fortsat at have skulpturen stående udendørs. Bestyrelsen udtrykker især betænkeligheder omkring statuens placering i forhold til den kommende omlægning af Vestre Boulevard “…det vil blive overmaade vanskeligt at finde en tilfredsstillende Placering af Gruppen indenfor Rammerne af en moderne Storbys Trafik”.

Borgerrepræsentationen beslutter 16. juni 1949 atter at overdrage skulpturen til Glyptoteket. I sommeren 1949 flyttes “Borgerne fra Calais” ind i Dahlerups bygning i Rodin-salen af møbeltransportfirmaet Brdr. Rosendahl for formedelst 225 kr. – og der står den stadig!  

Auguste Rodin, "Borgerne fra Calais" (MIN 608)

Auguste Rodin, "Borgerne fra Calais" (MIN 608)

Read Full Post »

Carlsbergfondets Petrie Projekt er tidligere omtalt her på bloggen (se tidligere indlæg). Kort fortalt går det ud på at dokumentere alle de genstande i den ægyptiske samling, som stammer direkte fra arkæologiske udgravninger. Især fra den berømte engelske ægyptolog og arkæolog Flinders Petries udgravninger. Mange af fundene er udstillet, og det er muligt at hente en pdf-fil med en rundtur gennem den Ægyptiske Samling og Middelhavshorisonten, som udpeger udvalgte Petriefund (se også nedenfor).

Bigfoot: denne store granitfod hørte en statue opstillet i Hawara ca. 1850 f.Kr.

Bigfoot: denne store granitfod hørte til en kolossalstatue af kong Amenemhet III opstillet i Hawara ca. 1800 f.Kr.

En del af de udgravede fund befinder sig også på magasinet, og i øjeblikket vises et statuefragment fra magasinet i form af en gudekrone med fjer og horn i den store Ægyptersal (sal 1) (se tidligere indlæg). Gudekronen stammer fra Hawara, hvor kong Amenemhet III ca. 1800 f.Kr. havde bygget et storslået tempel ved sin pyramidegrav. En fod på over en halv meter lang tilhørende en kolossalstatue af granit, formodentlig af Amenemhet III selv, står på en palle på magasinet.

Bemalet relief med krokodilleguden Sobek fra Hawara, ca. 1850 f.Kr.

Bemalet relief med krokodilleguden Sobek fra Hawara, ca. 1800 f.Kr.

Den omtalte gudekrone hørte sandsynligvis til en statue af krokodilleguden Sobek. På magasinet findes også et relieffragment fra templet i Hawara med Sobeks snude, hvor de farlige krokodilletænder ses.

Iunefer Hawara

Iunefers kanopekrukke fra Hawara ca. 1800 f.Kr. Han ser meget bekymret ud med sine store øjne og lille mund: "luk mig ud af denne krukke!"

I nærheden af Amenemhet III’s tempel og pyramide i Hawara blev kongens embedsmænd og andet godtfolk begravet. En af disse var Iunefer, i hvis grav Petrie bl.a. fandt to såkaldte kanopekrukker. Den ene er nu på Glyptotekets magasin, og den anden kom til Petrie Museet i London og er i øjeblikket med på en særudstilling om Petries udgravninger, som er på tur rundt i USA. Kanopekrukker anvendtes til den afdødes indvolde, når han blev balsameret, og normalt havde man fire kanopekrukker med i graven. Indskriften på Iunefers kanope nævner gudinden Neith og guden Duamutef, som beskyttede Iunefers mave.

Relief af kvartsit, som viser Amenophis III tilbedende løvegudinden Sakhmet, ca. 1400 f.Kr.

Amenophis III tilbeder løvegudinden Sakhmet. Relief af kvartsit fra Memphis, ca. 1400 f.Kr.

Et fint relief med kong Amenophis III, der tilbeder løvegudinden Sakhmet, er kommet hjem igen efter at have været udlånt til flere særudstillinger. Relieffet blev fundet af Petrie i Memphis sammen med et tilsvarende relief, der nu befinder sig i Boston. Sakhmet var gift med skaberguden og håndværkerguden Ptah i Memphis, og hendes rolle var bl.a. at beskytte solguden Re – bemærk at hun har en solskive på hovedet. En statue af Sakhmet kan ses i den store Ægyptersal (sal 1).

Læs mere om Petrie-projektet på Glyptotekets hjemmeside.

Read Full Post »

I anledning af udstillingen Masken – fra Carpeaux til Picasso, der åbner 6. august, skal stueetagen i Henning Larsen-bygningen rømmes, så udstillingen kan få plads.

Da mange af Glyptotekets absolutte mesterværker hænger netop der, må der omrokeres på 1. og 2. sal, så fx Manets Absinthdrikkeren og Davids Greve de Turenne ikke skal vansmægte på magasinet. Og nu vi er i gang, benytter vi lejligheden til at male rummene på 1. sal – noget vi har ønsket længe.

Degasbronzer under plastik

Derfor er 1. sal i Henning Larsen-bygningen lukket for publikum fra i dag til den 18. maj, hvor vi glæder os til at slå dørene op for en særophængning, som kunne kaldes “Impressionismen – kompakt”, hvor der kun er plads til det allerbedste.

Mens der arbejdes, klemmer værkerne sig sammen, som det kan ses på disse billeder, taget i morges efter kunsthåndtererne havde rykket alle værker fra den ene til den anden sal, så maleren kan komme i gang.

Henning Larsen-bygningen med Degas, Renoir, Cézanne o.a.

 

Henning Larsen-bygningen Glyptoteket. Manet, Monet, Degas o.a.

Og den nye farve? Den rapporterer vi om, så snart de første strøg er taget.

/moderne samling

Read Full Post »

Filmfestivalen CPH:PIX slår for øjeblikket sine folder på Glyptoteket. I weekenden med splatterfilm fra de norske skove, og senere denne uge med filminstruktøren John Waters aka Sultan of Sleaze i en forrygende vaudeville-performance (24. april kl. 22 – billetter kan købes her).

 

 

Dagen efter, den 25. april kl. 21, er det CPH:PIX Award Show med drinks, loungemusik og uddeling af Politikens Publikumspris og NEW TALENT GRAND PIX. Billetter inkl. fri bar kan købes her.

Read Full Post »

I slutningen af marts var Glyptoteket repræsenteret ved en international konference i Xi’an, Kina. Emnet for mødet var bemalingen af terrakottaskulpturerne fra kejser Qins over 2000 år gamle gravanlæg.

Shaanxi_province

Kina/Shaanxi

Ying Sheng (259-210 f.v.t.) var konge i Qin-riget. I 221 f.v.t. afsluttede han en brutal erobring af de omkringliggende kongedømmer og udråbte sig til den første kejser af Kina under navnet Qin Shi Shuangdi. Ved hans død i 210 f.v.t. stod et gigantisk gravanlæg klar ikke langt fra kejserbyen Xi’an i nutidens Shaanxi-provins. Anlægget dækker over 50 kvadratkilometer og har en kolossal gravhøj som midtpunkt. Inden for området er der fundet flere gruber med tusindvis af soldater i naturlig størrelse, både fodfolk og ryttere: kejser Qins verdensberømte terrakottahær.

Sådan kender mange kejserens terrakottahær: det utrolige syn af opmarcherede tropper, alle i det brændte lers farve

Sådan kender mange kejserens terrakottahær: det utrolige syn af opmarcherede tropper, alle i det brændte lers farve

For få år siden stod ‘Museet for kejser Qins terrakottakrigere og heste’ færdig. Museet var for nogle uger siden vært for den 2. internationale konference om konservering og udforskning af terrakottahæren og andre polykrome skulpturer. Glyptoteket bidrog med et foredrag om museets projekt ‘På sporet af farven’, og der var også andre beretninger om polykrom skulptur fra Middelhavsområdet. Men fokus var selvfølgelig på terrakottakrigerne. Ikke alle er klar over, at alle terrakottaskulpturerne fra kejser Qins grav oprindeligt var bemalet i stærke farver. Det er først i løbet af de seneste ti år, det er lykkedes at udvikle en metode til at bevare farverne. 

Billede af bueskytter under udgravning. Som udgraver oplever man skulpturernes vidunderlige farverigdom

Bueskytter under udgravning. Som udgraver oplever man skulpturernes vidunderlige farverigdom

Problemet er, at alle figurerne er grunderet fra isse til fod med naturlig sort lak, som derefter blev bemalet. Så snart de kommer ud i fri luft, sætter en udtørring af lakken ind. I løbet af nogle timer begynder den at krakelere og falde af – og med lakken forsvinder farverne.

Bemalingen fastholdt i den omgivende jord. Bemalingen løsner sig nogle gange fra skulpturerne og ses bevaret i den omgivende jord. Her er det 'aftrykket' af en stående soldat.

Bemalingen fastholdt i den omgivende jord. Bemalingen løsner sig nogle gange fra skulpturerne og ses bevaret i den omgivende jord. Her er det 'aftrykket' af en stående soldat.

Et konserveringsvidenskabeligt samarbejde mellem Kina og Tyskland har ført til en bevaringsmetode, der går i gang under selve udgravningen. Der er derfor håb om, at vi i fremtiden kommer til at se soldater fra kejser Qins hær i deres oprindelige farvepragt. Synet vil forbløffe på samme måde som de farver, vi genopdager på Glyptotekets hvide marmorskulpturer. 

 

/ Jan Stubbe Østergaard, forskningsinspektør for projektet På Sporet af Farven

 
Læs mere om projektet På Sporet af Farven på Glyptotekets hjemmeside

Read Full Post »

Ny Carlsberg Glyptotek meddeler, at støren Lars natten til onsdag brød ud af sit våde trygge hjem i bassinet rundt om Vandmoderen, og var med sorg at melde afgået ved døden, da han blev fundet onsdag morgen på Vinterhavens kolde gulv.

Hans efterladte bror Rasmus og guldfiskevennerne befinder sig stadig under palmerne, hvor de modtager offentlighedens kondolencer tirsdag-søndag 11-17.

 

Støren Rasmus i Vinterhaven på Glyptoteket

Read Full Post »

Older Posts »