Feeds:
Indlæg
Kommentarer

Archive for juli 2009

Medusa

Er det mon et moderne værk, ”Maske med Tæpper”? Nej, det er en af Glyptotekets udgaver af den såkaldte Medusa Rondanini på vej til udstillingen ”Masken – fra Carpeaux til Picasso” (7.8. – 1.11 2009).

Medusa Rondanini, München

I 1786 boede Wolfgang Goethe i Rom og i sin ”Italienische Reise” beskriver han en pragtfuld romersk marmormaske, som fandtes i Palazzo Rondanini på den modsatte side af gaden fra hans logi i via del Corso. Han blev så betaget af det skønne monster, at han udtalte at det havde gjort ham til en dobbelt mand. Han bestilte straks en gipsafstøbning, som han siden henviste til i Faust. Denne Medusa Rondanini er siden havnet i Glyptotheket i München, men før det var den blevet fremstillet ikke blot i gips, men også i marmor, bronze og alabast. Værket ansås af nogle for at gengive det Medusahoved, der var anbragt på brystet af den berømte kultstatue af Athena på Athens Akropolis eller på hendes skjold. Gennem de mange afstøbninger og Goethes betagelse af masken blev den en af de mest berømte antikker i Europa.

MIN 1278

I 1889 købte Carl Jacobsen på auktion i Rom en marmorkopi af Medusa Rondanini, som han fejlagtigt troede var udført i Antonio Canovas værksted. Marmormasken blev indlemmet i Glyptotekets Moderne samling (MIN 1278) og har ikke været udstillet længe.

IN 2327

I 1908 fik Jacobsen mulighed for at erhverve den såkaldte Medusa Biadelli, som tilhørte en korsikansk adelsmand, og som Jacobsen havde set på en udstilling i London. Den ansås for at være en antik romersk udgave af samme græske original som Medusa Rondanini, så Jacobsen indlemmede den i den antikke samling (IN 2327). Masken var ganske vist fragmenteret, men den er ikke antik, og både den og den formodede Canova maske er lavet i 1700-tallet i Italien.

Reklamer

Read Full Post »

La danse amoureuse

Billedhuggeren Jean-Baptiste Carpeaux (1827-1875) blev i efteråret 1865 udvalgt som én af fire billedhuggere til at udføre et af de store relieffer til facaden på Charles Garniers nye operabygning i Paris. François Jouffrey skulle lave ”Harmonien”, Eugéne Guillaume ”Musikken”, Jean-Joseph Perraud ”Det lyriske drama” og Jean-Baptiste Carpeaux ”Dansen”.

Carpeaux lavede flere udkast til ”Dansen”, hvoraf Glyptoteket ejer et enkelt. Originalmodellen i gips stod færdig i januar 1868. I årene 1868-1869 blev figuren hugget i sten direkte på den nye operas facade. Skulpturen blev afsløret i juli 1869, og en storm af forargede protester brød løs. Skulpturen var en skandale på grund af figurernes nøgenhed og det yderst løsslupne motiv. Den franske presse var ensidig i fordømmelsen, og man krævede, at skulpturen straks blev fjernet. En vicomte skrev: ”Jeg har en hustru, Monsieur, jeg har døtre, som elsker musik, og som ofte går i operaen. Men nu er det umuligt for dem, thi jeg vil aldrig gå med til at føre dem ind i en bygning, der har et skilt, som ville passe udenfor en lastens hule.” 

Carpeauxs "Dansen" på facaden til Opera National de Paris

Carpeaux's "Dansen" på facaden til Opera National de Paris

Billedhuggeren Charles-Alphonse-Achille Gumery modellerede en ny mere påklædt version af motivet ”Dansen”, men den tysk-franske krigs udbrud i 1870 forhindrede at Carpeaux’s værk blev fjernet. Digteren Christian Winther opholdt sig i Paris, da skandalen rullede. Han skrev i oktober 1869 til maleren Constantin Hansen om Carpeaux’s skulptur: ”Det emblematiske Ensemble er noget af det meest forskruede, forvredne, vilde og frække, som man kan tænke sig. Jeg kan ikke sige Dem, hvor det er stygt!” Ak, Carpeaux’s mest berømte værk faldt absolut ikke i samtidens smag. For at gøre ondt værre så gik Carpeaux kort efter skulpturens afsløring fallit.

I 1873 besluttede Carpeaux at genskabe ”Dansen” i brændt ler. Den nye version var på flere måder anderledes end originalversionen til Opéra National de Paris. Belært af bitter erfaring havde han således givet den mindst tildækkede kvindeskikkelse et klæde henover skødet.

"Dansen" (MIN 1745)

"Dansen" (MIN 1745)

Skulpturen i brændt ler forblev i familien Carpeaux’s eje indtil 1913, hvor Carl Jacobsen købte den på auktion i Paris. I dag står ”Dansen” placeret i Carpeaux-salen ud mod Vinterhaven. I forbindelse med omrokering i udstillingssalene på grund af den netop afsluttede udstilling ”Thomas Bang. Stedernes tilstande”, blev ”Dansen” flyttet fra dens faste plads, så der kunne males. 

Carpeaux's "Dansen"

Carpeaux's "Dansen" flyttes ud fra væggen

Bagom "Dansen"

Bagom "Dansen"

Hvad der siden skete

På trods af skandalen i 1869 blev skulpturen ikke fjernet fra operaens facade efter den fransk-tyske krigs afslutning i 1871. I 1964 blev skulpturen af konserveringsmæssige grunde erstattet af en kopi. Den originale stenskulptur befinder sig i dag på Musée d’Orsay sammen med originalversionen i gips.

Read Full Post »

Selvom det er sommerferietid, er der travlhed bag kulisserne på Glyptoteket. D. 7. august åbner udstillingen ‘Masken – fra Carpeaux til Picasso’, og inden da skal masker fra nær og fjern på plads, tekster rettes til, kataloger trykkes osv. Udstillingen har tidligere været vist i Paris og Darmstadt, men den bliver tilpasset hvert sted.

Maskeudstilling på vej

Masken – fra Carpeaux til Picasso

7. august – 1. november 2009

I det 19. århundrede fik MASKEN en genkomst i europæisk kunst, hvor den har haft skiftende betydninger siden antikken. Denne udstilling samler for første gang masker af en lang række kunstnere fra Carpeaux til Picasso, i skulptur, maleri og kunsthåndværk.

Her på bloggen vil vi i de næste uger skrive mere om udvalgte værker fra udstillingen.

Read Full Post »

Glyptotekets samling af oldsager fra det gamle Ægypten består for en stor dels vedkommende af fornemme statuer, mumiekister og dele af gravvægge med reliefdekoration. På magasinet findes der dog andre mere beskedne genstande, som ikke desto mindre kan fortælle en historie. En del af disse opbevares i cigarkasser, der er velegnede til formålet, da de har den rette størrelse med låg og desuden er af balsatræ, som regulerer luftfugtigheden inde i kassen.

Memphis fajance03

Tre cigarkasser indeholder nogle fine blå og grønne glaserede potteskår, som stammer fra lamper, skåle, vaser og krukker fra den romerske periode i Ægypten, ca. 50 e.Kr. Teknikken med at fremstille det, vi også kalder ægyptisk fajance, går dog helt tilbage til Ægyptens tidligste historie fra 3000 f.Kr.

Memphis fajance01

Fajanceskårene kom til museet i 1910 sammen med andre fund fra den berømte engelske ægyptolog Flinders Petries udgravninger fra byen Memphis nær Cairo i Ægypten. Memphis var hovedstad gennem lange perioder helt tilbage fra ca. 3000 f.Kr., og i den græsk-romerske periode omkring 100 f.Kr. til 50 e.Kr. var byen center for produktion af fajance af høj kvalitet.

Memphis fajance02

Petrie udgravede Memphis i 1908 til 1913, bl.a. et stort tempelområde, et palads og flere andre bygninger. I den sydlige del af Memphis fandt han i 1908 et værkstedsområde med ovne, hvor der blev brændt fajance i den tidlige romerske periode omkring år 0-50 e.Kr. Flere af skårene i cigarkasserne er smeltet sammen og stammer således fra fejlbrændinger, og et enkelt (billedet øverst) er endnu ikke glaseret.

ÆIN 1148

Fra Memphis-udgravningerne i 1910 kom også en noget større genstand, som ligeledes befinder sig på magasinet: en gesims af granit med kong Ramses VI’s navne fra ca. 1150 f.Kr. I indskriften nævnes det, at det drejer sig om en ‘stor portal af god sten’. Da Petrie fandt dette øvre hjørne af portalen, skrev han i sin journal, at det var ‘et pænt og let håndterbart stykke velegnet til et museum.’ Da Ny Carlsbergfondet støttede Petries udgravninger, fik de også en del af fundene – fra fajanceskår til arkitekturdele, mens de unikke fund forblev i Ægypten.

Læs mere om Petrie Projektet på Glyptotekets hjemmeside.
Læs mere om Petries fund af fajancegenstande i Memphis hos digital egypt.

Read Full Post »

Det er sommerferietid, og for mange går rejsen sikkert syd på til Middelhavslande som Italien.

 MIN 0918 Wilhelm Marstand, Italiensk Osteriscene. Pige, der byder den indtrædende velkommen by you.

Wilhelm Marstrand, Italiensk osteriscene. Pige der byder den indtrædende velkommen, 1847. Ny Carlsberg Glyptotek

Italien var den faste destination for mange generationer af kunstnere, og guldaldermalerne slog også deres folder her, hvor de kunne suge til sig af antikkens storhed og det farverige sydlandske dagligliv. Rejserne gav anledning til smukke landskaber og folkelivsscener, hvor italienerne fremstilles som et muntert og simpelt folk.

I denne scene fra et italiensk osteri giver Marstrand den på alle tangenter: vinen er skænket op, og pigerne gør indladende plads til en kavaler.

God sommerferie til alle – og husk, hvis du har brug for middelhavsstemning, men er uden flybillet holder Glyptoteket åbent tirsdag-søndag kl. 11-17. Her er både romerske skulpturer, ægyptiske mumier og parisisk gadeliv.

Read Full Post »