Feeds:
Indlæg
Kommentarer

Archive for august 2009

IMG_1045_lille

Projektet ‘På sporet af farven’ holdt åbent værksted i søndags  d. 16. august 2009.

IMG_1084_lille

Der var der trængsel om mikroskopet for at se nærmere på de rester af farve på antikke skulpturer, som ikke kan afsløres med det blotte øje.

IMG_1085_lille

Der er åbent værksted igen følgende søndage:
Søndag d. 20. sept. kl. 15-16
Søndag d. 18. okt. kl. 15-16
Søndag d. 22. nov. kl. 15-16
Søndag d. 13. dec. kl. 15-16

Find tidligere indlæg under kategorien ‘På Sporet af Farven’.

Reklamer

Read Full Post »

T.E. Lawrence (1888-1935), måske bedre kendt som Lawrence of Arabia, startede sin karriere som arkæolog og deltog i udgravninger af byen Carchemish ved floden Eufrat i Syrien 1911-12. Han havde også rejst meget i området, talte flydende arabisk og blev især berømt, da han under 1. Verdenskrig kæmpede sammen med de arabiske tropper mod de osmanniske tyrkere iført traditionelt arabisk tøj. Hans dramatiske liv blev filmatiseret i 1962 med Peter O’Toole i hovedrollen som Lawrence of Arabia.

T. E. Lawrence

Og hvad har Lawrence of Arabia så at gøre med Glyptoteket? kunne man spørge.

Stenkrukker fra Tarkhan og el-Gerzeh i Ægypten

I udstillingsområdet Middelhavshorisonten kan man i begyndelsen af udstillingen se to glashylder med ægyptiske stenkrukker, som alle kommer fra den berømte engelske ægyptolog Flinders Petries (1853-1942) udgravninger i Ægypten. De øverste lidt større krukker af ægyptisk alabast (ikke den røde krukke tv) kommer fra grave i Tarkhan i det nordlige Ægypten.

Her udgravede Petrie i 1912 og 1913 hundredevis af grave fra perioden omkring 3000 f.Kr. Han fik hjælp af flere af sine egne studenter, og i seks uger i begyndelsen af 1912 deltog den unge Lawrence for at lære af den store mester. Han beskriver levende i breve, hvordan livet på en Petrie-udgravning foregik, og hvordan Petrie ‘var en mand af idéer og systemer, lige fra den rigtige måde at udgrave et tempel på, til hvordan man bør rense sine tænder.’

Da Lawrence mødte op den første morgen for at arbejde i Tarkhan, var han iført blazer og fodboldshorts, ligesom han plejede i Carchemish. Petrie bemærkede kort, at de ikke spillede kricket der, men han kom dog hurtigt til at skatte den unge ivrige og hårdtarbejdende Lawrence.

Lille alabastkrukke fra Tarkhan

Glyptoteket modtog i 1912 seks alabastkrukker fra Tarkhan sammen med andre Petrie-fund. En lille alabastkrukke fra Tarkhan står på hylden under de andre fem sammen med små krukker af forskellige sten fra en anden Petrie-udgravning (el-Gerzeh).

Lawrence skrev til en ven: ‘En Petrie-udgravning har sin helt egen stemning: nyrer på dåse blandes med mumier og amuletter i suppen: min seng er helt fyldt op med forhistoriske alabastkrukker af forskellige typer – og om natten hviler mine fødder på brødkassen for at holde rotter borte.’

Lawrence havde altså netop alabastkrukker fra Tarkhan i sin seng – og hvem ved, måske var det bl.a. dem, som i dag kan ses på Glyptoteket!

  

Citater mm. kommer fra M.S. Drower, Flinders Petrie. A Life in Archaeology (1985).
Man kan læse mere om Lawrence of Arabia på f.eks. Wikipedia.

Der findes flere indlæg på bloggen om Flinders Petries fund på Glyptoteket (se under kategorien ‘Petrie Projektet’), og på Glyptotekets hjemmeside kan man læse mere om Petrie Projektet.

 

Read Full Post »

                                       

Der ventes i øjeblikket. Med mejslet værdighed og ophøjet ro afventer skulpturer i marmor, træ og gips deres næste præsentation i den ene af museets store skulptursale. Tålmod er skulpturens vigtigste dyd, men man kan jo passende tage sig en lur, mens der ventes…

Read Full Post »

I anledning af særudstillingen ”Masken – fra Carpeaux til Picasso” har Tragediens muse, Melpomene (IN 1565), skiftet sin sædvanlige plads blandt de græske og romerske portrætter ud med en mere fremtrædende placering i Glyptotekets forhal, hvor hun vil byde de besøgende velkommen frem til d. 1. november.

Melpomene i forhallen

Melpomene holder i den højre hånd en stor maske, der forestiller den græske helt Herakles med løveskindet om hovedet, og i den venstre holder hun et sværd. Begge attributter henviser til den græske teatergenre tragedien. I antikkens teater bar skuespillerne masker – de var desuden alle mænd.

Melpomene

Glyptotekets skulptur blev fundet omkring 1829 ved udgravningerne af en romersk villa ved Monte Calvo på Via Salaria nær Rom. Villaen har tilhørt Bruttius Præsens, en romersk rigmand fra det 2. årh. e.Kr. og svigerfar til kejser Commodus. Skulpturen indgik som en del af villaens nøje udvalgte skulpturudsmykning sammen med andre muser, hvoraf de tre kan ses i Glyptotekets sal 10 – samme sted, som Melpomene normalt er udstillet. I samme villa fandt man også Glyptotekets skulptur af den græske digter Anakreon, samt et portræt af en lyrespillende unavngiven digter, der ligeledes kan ses i sal 10. Det er muligt, at disse skulpturer har været opstillet sammen i et teateranlæg eller musikrum i villaen.

Tre Muser

Melpomenes tre 'kolleger': (fra venstre) Historieskrivningens muse, Klio (IN 1564), Digtningens muse, Erato (IN 1566) og Dansens muse, Polyhymnia (IN 1547)

Velhavende romere udsmykkede deres villaer og haver med statuer i marmor og bronze – statuer hjembragt fra Grækenland eller kopier af berømte græske værker fra den klassiske og hellenistiske tid, 5. til 1. årh. f.Kr. Kunne man ikke skaffe den ægte (græske) vare, så fik man dem fremstillet i kopier i den størrelse og det materiale, som man ønskede – ofte af græske billedhuggere.

Melpomene på plads

Skulpturerne blev nøje udvalgt af villaens ejer ud fra interesser og formål: naturguder som Pan og nymfer hørte til i haveanlæggene, portrætter af filosoffer i biblioteket, og musiske og episke statuer, som vores muse, i rum med tilknytning til teater og musik.

Read Full Post »

Maske

 

 

 

Se klip fra:

TV2 Lorry om udstillingen ‘Masken – fra Carpeaux til Picasso’

Sendt 5. august 2009.

Read Full Post »

En fin ægyptisk mumiemaske er fundet frem fra magasinet til udstillingen ‘Masken – fra Carpeaux til Picasso’, som åbner d. 7. august.

Mumiemaske ÆIN 297

Masken prydede engang en mumie af en fornem kvinde i det romerske Ægypten (30 f.Kr. – 400 e.Kr.). Skikken med at mumificere de døde i Ægypten som led i at opfylde ønsket om et evigt liv var på det tidspunkt et par tusind år gammel. Ved mumificeringen skjultes den afdødes ansigt og krop under mumiebindene, og da ansigtet var den vigtigste del af menneskets identitet, genskabtes det ved hjælp af en mumiemaske.  

Mumiemaske 2

Den fornemme kvinde med fint tøj og guldsmykker har Retfærdighedens Krans om sin pande. De døde fik ifølge den ægyptisk tro en sådan krans, når de havde gennemgået dødedommen og var fundet værdige til et evigt liv i de dødes rige. Ansigtets gyldne farve skal formentlig angive, at den døde har nået et guddommeligt stade. 

 

Read Full Post »

Det gamle navn for august er høstmåned, og det er da også nu, at de fleste mejetærskere kører på markerne. Lorenz Frølich har malet denne sovende høstpige længe før høsten blev klaret med en maskine.

MIN 3210 Lorenz Frølich, Sovende høstpige by you.

Lorenz Frølich, Sovende høstpige, (1859). Ny Carlsberg Glyptotek

Der var fra kunstnerens side kun tale om et anslag, hvor det gjaldt om at fæstne indtrykket af den unge pige, der efter at have arbejdet i solen er slumret ind i skyggen. Frølich forventedes siden at tage fat på en detaljeret fremstilling af stubmarken og de vægtige kornneg, men nu står alt, helt frem til de tre nuanceringer i grønt med skitsens friskhed.

Kunstneren var verdensborger, men Danmark var ikke længere borte, end kunstneren udenlands udførte en lang række af de illustrationer, der for et par generationer kom til at præge indlevelsen i de danske myter og vores sagnhistorie. Man finder også drømmen om Danmark i den lille friske skitse af en sovende høstpige.

Read Full Post »