Feeds:
Indlæg
Kommentarer

Archive for september 2009

Den 10. og 11. september var Glyptoteket og Polykrominetværket i København værter for et spændende træf. Vi havde indbudt otte forskere, der lige nu er i gang med projekter med samme mål som Glyptotekets: At komme på sporet af farven i antik skulptur.

Deltagerne kom fra USA, Storbritannien, Italien, Frankrig og Tyskland. Det er første gang, et så fokuseret forskermøde er blevet afholdt – stemningen var høj, da vi den første morgen mødtes i Vinterhaven.

Mødestart i Vinterhaven

Udenlandske forskere og medlemmer af Polykrominetværket i København mødes i Vinterhaven

Mark Abbe fra Metropolitan Museum of Art i New York tilbragte flere dage på museet før det internationale møde. Hans forskning gælder polykromien i romersk skulptur, med udgangspunkt i fund fra den græsk-romerske by Aphrodisias i det vestlige Tyrkiet. En arbejdsplads blev oprettet til ham i museets Studiesamling, og her undersøgte han værker fra museets samling – blandt andet et kvindehoved fra Aphrodisias.

Mark Abbe fra Metropolitan Museum of Art i New York og forskningsinspektør Jan Stubbe Østergaard i samtale om kvindehovedet fra Aphrodisias. Det er fra 2. årh. e.v.t. og har tydelige spor af forgyldning i håret.

Mark Abbe fra Metropolitan Museum of Art i New York og forskningsinspektør Jan Stubbe Østergaard i samtale om kvindehovedet fra Aphrodisias. Det er fra 2. årh. e.v.t. og har tydelige spor af forgyldning i håret.

Clarissa Blume fra universitetet i Heidelberg kom også et par dage i forvejen for at studere farvespor på hellenistiske skulpturer i Glyptotekets samling. De data, Abbe og Blume har indhentet, deler de med os i Glyptoteket.

Clarissa Blume fra universitetet i Heidelberg finder farvespor på en hellenistisk marmorstatuette. Det håndholdte, binokulære mikroskop ligger klar til brug.

Clarissa Blume fra universitetet i Heidelberg finder farvespor på en hellenistisk marmorstatuette. Det håndholdte, binokulære mikroskop ligger klar til brug.

Den første dag blev der holdt spændende foredrag, som præsenterede dugfriske forskningsresultater.

Blandt de mere spektakulære nyheder var denne romerske herre fra 1. årh. e.v.t., fotograferet af Paolo Liverani i muset i Formia, Italien.

Blandt de mere spektakulære nyheder var denne romerske herre fra 1. årh. e.v.t., fotograferet af Paolo Liverani i muset i Formia, Italien.

Efter foredragene sluttede mødet med en egentlig rundbordssamtale i museets bibliotek. Emnet var en række af de problemstillinger, dette ret nye forskningsområde står over for. Det var samtidig en lejlighed til at tage de første skridt til at danne et internationalt forskernetværk.

Rundbordssamtalen i museets stemningsfulde bibliotek var konstruktiv. Der var enighed om at mødes igen i Glyptoteket til september 2010.

Rundbordssamtalen i museets stemningsfulde bibliotek var konstruktiv. Der var enighed om at mødes igen i Glyptoteket til september 2010.

/ Forskningsinspektør Jan Stubbe Østergaard

Reklamer

Read Full Post »

I den lille ægyptersal (sal 3) hænger et stort hoved over døren. Det stammer fra den engelske ægyptolog Flinders Petries udgravninger i oldtidsbyen Memphis nær det moderne Cairo.

Sal 3 over døren

I 1908 begyndte Petrie at grave i Memphis, som havde været hovedstad og en af de vigtigste byer gennem lange perioder i Ægyptens historie. Samme år begyndte Ny Carlsbergfondet at støtte Petries udgravninger, og da udgravningerne fortsatte frem til 1913, er der mange fund fra netop Memphis i den ægyptiske samling på Glyptoteket. Under 1. Verdenskrig måtte Petrie ophøre med at grave i Ægypten, og efter krigen fortsatte han andre steder end Memphis.

ÆIN 1047, Negeransigt

Ruinerne af Memphis var spredt over et stort område. Et af de steder, Petrie begyndte i 1908, hed Kom el-Qal’a, ’Fæstningshøjen’, efter dets udseende. Her fandt han bl.a. resterne af to porte tilhørende kong Merenptah (ca. 1224-1214 f.Kr.), Ramses II’s søn og efterfølger. En tilsvarende dørstolpe med Merenptahs navn fra Memphis kom til Glyptoteket.

ÆIN 1013, kong Merenptahs titulatur

Petrie mente, at Merenptah-portene hørte til i hver ende af forgården til et tempel, og i 1909 forsøgte han at afdække sidemurene. Det lykkedes dog ikke, da de tilsyneladende var ødelagt af senere bygninger, men blandt ruinerne dukkede to store negerhoveder af bemalet kalksten op. Det ene hoved kom til Bristol og det andet til København.

Negro heads

De to hoveder fundet 1909, fra Petries oprindelige publikation. Hovedet til højre kan ses på Glyptoteket

Begge hoveder er helt flade bagpå, så de har oprindeligt været arkitekturdele snarere end dele af statuer. Lignende hoveder af Ægyptens traditionelle fjender fra de omkringliggende lande kendes fra andre templer anbragt under et vindue eller balkon. På denne måde kunne kongen holde dem under fode, når han viste sig i vinduet – og derved i overført betydning sørge for at opretholde verdensordenen og forhindre kaos. Fjenderne syd for Ægypten fremstilledes tydeligt negroide og ofte med store runde øreringe, som det bl.a. ses på Glyptotekets hoved.

Tilsynekomstvindue i Ramses III's tempel Medinet Habu på Vestbredden i Theben (Luxor i det sydlige Ægypten)

Tilsynekomstvindue i Ramses III's tempel Medinet Habu på Vestbredden i Theben (Luxor i det sydlige Ægypten)

Petrie havde tænkt sig at fortsætte i Memphis efter 1. Verdenskrig, men i 1915 så han tilfældigvis i et avisudklip, at amerikanere var begyndt at grave netop ved Merenptahs tempel. I den tro at Petrie var færdig i området, havde de søgt og fået tilladelse dertil af antikvitetsmyndighederne i Ægypten. Da amerikaneren Clarence Fischer fandt Merenptahs velbevarede tempellignende palads, var Petries ærgrelse stor. De to store hoveder har højst sandsynligt hørt til under et vindue eller en balkon i dette palads-tempelområde på samme måde, som det ses i Medinet Habu.

Fjendehoveder som fundet i Medinet Habu

Fjendehoveder som fundet i Medinet Habu

En rejse til Ægypten vil snart afgøre, om Glyptotekets 35 cm høje hoved har samme  mål og proportioner som hovederne i Ramses III’s tempel Medinet Habu. Mere om dette vil følge efter hjemkomst fra Ægypten.

Bristol

Hovedet i Bristol er også anbragt højt oppe

Et tidligere indlæg handlede også om Petrie i Memphis.

 

 

Read Full Post »

Tur/retur til Glyptoteket

Brygger Carl Jacobsen samlede flittigt ind til sin kunstsamling fra 1880’erne og frem. Det var ikke blot antikken og de franske billedhuggere, der interesserede ham. Han samlede også på italiensk, flamsk og hollandsk billedhuggerkunst og maleri fra renæssancen og barokken, medaljer og plaketter, østasiatisk skulptur, samt på nyere billedhuggerkunst og malerkunst af danske, engelske, italienske, norske, svenske og tyske kunstnere. I kataloget ”Ny Carlsberg Glyptotek. Fortegnelse over kunstværkerne” fra 1900 under ”Nyere Malerkunst. Danske Malere” optræder Johan Thomas Lundbyes værk ”Caracallas bade” (MIN 3265) for første gang. 
J.Th. Lundbye, Sjællandsk landskab. Udsigt fra Bjerresø mark mod Vejrhøj og Dragsholm Slot (MIN 912)

J.Th. Lundbye, Sjællandsk landskab. Udsigt fra Bjerresø mark mod Vejrhøj og Dragsholm Slot (MIN 912)

Bryggeren ejede kun et enkelt værk af guldaldermaleren, nemlig ”Sjællandsk landskab. Udsigt fra Bjerresø mark mod Vejrhøj og Dragsholm Slot” (MIN 912), da han købte ”Caracallas bade” den 25. marts 1893 for 291,50 kr. – og derved blev det! Der blev ikke indkøbt flere af Lundbyes værker i bryggerens levetid, så da Carl Jacobsen døde i 1914 ejede han blot to Lundbye-værker. Denne beskedne samling af guldalderens største landskabmaler skulle blive endnu mere beskeden. I 1916 beslutter Glyptotekets bestyrelse at rydde op i museets samlinger og sælge udvalgte værker med følgende begrundelse: ”I et Møde den 25de Februar 1916 besluttede Bestyrelsen at lade bortsælge fra Ny Carlsberg Glyptotek en lille Samling Skulpturarbejder og en Del Malerier, der fyldte op i Samlingens Magasiner og ikke havde og aldrig vilde faa Betydning for Glyptoteket. For Maleriernes vedkommende foreligger i saa Henseende en Erklæring fra d. Hrr. Museumsdirektører Karl Madsen og Emil Hannover om, at de vilde kunne afhændes, uden at Glyptotekets Værdi derved forringes.” (fra Ny Carlsberg Glyptoteks beretning, 1917) 

Blandt de værker, som Karl Madsen, direktør for Statens Museum for Kunst, og Emil Hannover, direktør for Kunstindustrimuseet og Den Hirschsprungske Samling, fandt ubetydelige var netop Lundbyes værk ”Caracallas bade”. Det blev derfor solgt den 5. maj 1916 til etatsråd Martin Dessau og vekseler Levin. I 1933 dukker maleriet op på en auktion hos Winkel & Magnussen over generalkonsul Johan Hansens Malerisamling. Maleriet ejedes efterfølgende af fru E.G. Platou, f. Oswald. I 1991 er værket atter at finde på auktion, denne gang hos Bruun Rasmussen i København. Glyptoteket generhverver her “Caracallas bade”, og det indgår atter i museets samlinger efter at have været på en 75 år lang rejse.

J.Th. Lundbye, "Caracallas bade", 1845

J.Th. Lundbye, Caracallas bade, 1845 (MIN 913 & MIN 3265). Erhvervet i 1893 og 1991.

Interessen for Johan Thomas Lundbye øgedes betydeligt i løbet af det 20. århundrede, og Glyptoteket erhvervede en hel del værker af kunstneren efter 1945 og frem. I dag ejer museet 29 værker af Johan Thomas Lundbye.    

1) J.Th. Lundbye, Selvportræt, 1841 (MIN 2601). Erhvervet i 1945
J.Th. Lundbye, Selvportræt, 1841 (MIN 2601). Erhvervet i 1945
 
 
J.Th. Lundbye, Landskab ved Arresø, 1838 (MIN 2856). Erhvervet i 1966    
  J.Th. Lundbye, Landskab ved Arresø, 1838 (MIN 2856). Erhvervet i 1966
 
 
J.Th. Lundbye, Skrænterne ved Kitnæs, 1842 (MIN 3445). Erhvervet i 1995
J.Th. Lundbye, Skrænterne ved Kitnæs, 1842 (MIN 3445). Erhvervet i 1995
 
 
 
 
 

Read Full Post »

Bag facaden på Glyptoteket gemmer sig konserveringsværkstedet. Her bliver museumsgenstande konserveret og restaureret. Og der har jeg, Sanne Spile, konservatorstuderende på linjen Monumentalkunst, fået lov til at være i praktik i to uger.

Sanne Spile var også i praktik på Glyptoteket i 2008

Sanne Spile var også i praktik på Glyptoteket i 2008

Uge 1:
Jeg møder Rebecca Hast, der er skulpturkonservator. Hun er blevet hentet ind i forbindelse med udstillingen “Masken – fra Carpeaux til Picasso”, og skal fungere som min læremester i den første uge. Den første dag har Rebecca fundet en række interessante genstande frem, som skal konserveres. Der er tale om to gipsgenstande; et relief af Thorvaldsen, og en skulptur af Vilhelm Bissen. Begge skal afrenses, og Bissen-skulpturen repareres ved højre hånd.

Relief af Thorvaldsen (MIN 448) før

Relief af Thorvaldsen (MIN 448) før

Inden konserveringen, skal de begge dokumenteres, hvilket gøres med digitalfotografi, hvor det er vigtigt, at der findes både målestok og gråkort på billedet samt et inventarnummer. Disse ting er vigtige, da dokumentationen skal kunne aflæses og redigeres af andre. Alle skader registreres, og det sikres, at disse kan ses på billederne. Dokumentationen er bevis på, hvordan genstanden så ud før og efter behandlingen.

Skulptur af Bissen (IN 263c) før

Skulptur af Bissen (IN 263c) før

Når dokumentationen er på plads, kan konserveringen begynde. Jeg bestemmer mig for at starte med relieffet, som er meget beskidt og skal afrenses. Når en konservering påbegyndes, starter man altid med de mest skånsomme metoder, og hvis disse ikke giver et tilfredsstillende resultat, kan man gå i gang med andre metoder. Når man arbejder med gips, er en tørrerensning mest skånsom overfor det porøse materiale. Jeg udvælger en række rensematerialer: bløde pensler, en særlig slags svamp kaldet “Whisharp” og viskelæder. Hele relieffet børstes af med den bløde pensel, således at alt løst skidt fjernes. På bagsiden laves en række prøveafrensninger, og disse viser, at viskelæderet har den bedste effekt. Hele genstanden afrenses med viskelæder, og under alt snavset gemmer sig en smuk gylden farve.

MIN 448 midtvejs

Relief af Thorvaldsen (MIN 448) midtvejs

Konservering er ikke det eneste, en konservator laver. I forbindelse med opsætningen af udstillingen “Masken – Fra Carpeaux til Picasso” følger jeg Rebecca Hast. Når en genstand fra et andet museum skal indgå i en udstilling, sender dette museum en kurer med, som har ansvaret for genstanden under transporten. Når den ankommer til museet, i dette tilfælde Glyptoteket, er kureren også med. Genstanden pakkes ud, og i samarbejde med stedets konservator gennemgås genstanden for eventuelle nye skader, der er opstået under turen. Hvis der er skader, dokumenteres disse, og de konserveres eventuelt i samråd med kureren. Genstanden installeres herefter. Når genstanden er placeret sikkert og forsvarligt, er konservatorens arbejde overstået. Det var meget spændende at overvære, hvordan en udstilling sættes op og alt arbejdet, der lægger forud for udstillingen.

Uge 2:
Relieffet af Thorvaldsen er færdigafrenset, men under rensningen kom små hvide områder frem, som forstyrrer genstandens udtryk. Jeg vælger derfor at retouchere disse. Retoucheringen foregår med akvarelfarver. Efter endt konservering dokumenteres genstanden igen.

Relief af Thorvaldsen (MIN 448) efter

Relief af Thorvaldsen (MIN 448) efter

Nu er det Bissens skulptur, der står for tur. Jeg laver igen en række prøveafrensninger på soklen, og disse viser at ”Whisharp”-svampen har bedst effekt; det vælges dog at anvende viskelæder på de mørkeste områder. Efter endt afrensning skal den højre hånd, som har et stort afslag, behandles og modelleres op. Fladerne behandles med shellak, og den del, der er knækket af, limes på med ”Paraloid B72”. Området modelleres op med ny gips. For at få et tilfredsstillende resultat, må der laves mange forsøg, før det lykkes. Da hånden efter mange forsøg ser rigtig ud, skal den retoucheres, så den passer ind med resten af skulpturen. Dette gøres igen med akvarel. Herefter fotodokumenteres genstanden igen.

Skulptur af Bissen (IN 263c) efter

Skulptur af Bissen (IN 263c) efter

Torsdag er der fernisering, og udstillingen ”Masken – fra Carpeaux til Picasso” åbner med taler, Somersby og fine kager i Vinterhaven. Bag ved scenen i timerne før åbningen, skulle de sidste ting på plads, og alle susede rundt, for at få alt til at klappe. Jeg blev bedt om at sætte tal på en række montre. Til sidst klappede alt, og hele Glyptoteket åndede lettet op, da de første gæster trådte ind i Vinterhaven.

Og hermed sluttede min praktik, med pomp og pragt. Efter to uger på Glyptoteket er jeg blevet mere fortrolig med materialet gips. Derudover har jeg oplevet, hvordan en udstilling pakkes ud, hænges op og alle de mange ting, der sker i kulisserne, inden en udstilling åbner og kan vises frem for publikum.

Read Full Post »

Alting kan ske
når kastanjerne falder
på September Allé…

MIN 1969 Hammershoi, Montague Street

Det er blevet efterår. Ifølge kalenderen og i Københavns gader. I dag, den 3. september, er det tilmed næsten lige så gråt og fugtigt som i Vilhelm Hammershøi Gade i London fra 1906.

Hammershøi har standset tiden og tømt gaden. Fugten hænger i og over byen, og træerne er stive og monumentale som de bygninger, de flankerer. Til venstre er det i parentes bemærket en kær kollega, nemlig det fantastiske British Museum.

Det er paradoksalt at skildre en by, der også dengang var en af verdens største, på denne måde –  helt uden liv og puls. Til gengæld har Hammershøi leveret en helt eminent  og meget delikat skildring af gaderummet, arkitekturens detaljer og planer, gitterværket og kantstenens kurver. Alle linjer og former føjer sig ind i en sublim og koloristisk afdæmpet helhed uden det levede livs indblanding.

Hvem der bare var i London på en regnvejrsdag!

Read Full Post »

Prof. Dr. Vinzenz Brinkmann fra Liebieghaus Skulpturensammlung, Frankfurt, holder foredrag i Ny Carlsberg Glyptoteks Festsal torsdag d. 10. september kl. 19.30:

“Gods in Colour – the Polychromy of Greek and Roman Sculpture”

Politiken plus foredrag

Antik skulptur var farverig!
Hvordan så græske og romerske statuer ud? De var marmorhvide, det ved enhver; det kan man jo se den dag i dag, også i Glyptoteket. Men skriftlige kilder og spor på skulpturerne selv viser, at vi tager fejl: Antik skulptur var mangefarvet, ’polykrom’.

Kom og hør mere, når en af verdens førende eksperter fortæller om sine opdagelser!

Foredraget holdes i samarbejde med Politiken Plus og billetter fås på politikenbillet.

Billetter koster 80 kr. + 10 kr. gebyr
Rabat med Politiken Plus kort 60 kr. + 10 kr. gebyr

Tid og sted: Torsdag d. 10. september kl. 19.30 i Ny Carlsberg Glyptoteks Festsal.

Læs mere om foredraget hos Politiken Plus

______________________________________________________

Projektet ‘På sporet af farven’ holder desuden åbent værksted på Glyptoteket følgende søndage:

Søndag d. 20. sept. kl. 15-16
Søndag d. 18. okt. kl. 15-16
Søndag d. 22. nov. kl. 15-16
Søndag d. 13. dec. kl. 15-16

Læs også mere om projektet ved at vælge kategorien ‘På sporet af farven’ her på bloggen.

Read Full Post »