Feeds:
Indlæg
Kommentarer

Archive for oktober 2009

I 1911 fandt Flinders Petrie to specielle mumier med portrætter i Hawara i Fayum Oasen i Ægypten. De stammede ligesom andre mumier med portræt fra det romerske Ægypten (30 f.Kr. – 400 e.Kr.), men de adskilte sig ved at være dækket med et rødmalet klæde. De røde mumier stammer fra omkring år 100, og kun få eksempler af denne type kendes. Den ene af de to fra Hawara 1911 findes nu på Glyptoteket, men på grund af dens skrøbelige tilstand er den ikke udstillet.

ÆIN 1426

I begyndelsen af oktober fik Glyptoteket besøg af Karen Trentelman fra Getty Conservation Institute i Los Angeles. Hun ønskede at se nærmere på Glyptotekets røde mumie.

Karen Trentelman fra Getty

Karen Trentelman har undersøgt en prøve af den røde farve på mumieklædet sammen med prøver fra seks lignende røde mumieklæder fra bl.a. Getty Museet selv og Brooklyn Museum of Art i New York.  Den røde farve på alle syv mumieklæder er baseret på rød blyoxyd (mønje) med et mindre indhold af tin, alle med samme geologiske oprindelse. Isotopanalyse afslører, at mønjen stammer fra Rio Tinto i Spanien, hvor bly var et biprodukt i forbindelse med udvindingen af store mængder sølv gennem flere århundreder.

Mumie

Samtidig med Glyptotekets røde mumie blev en anden tilsvarende mumie fundet af Petrie. Den hører i dag til på Brooklyn Museum og er i øjeblikket med på en udstilling fra museet ‘To Live Forever. Egyptian Treasures from the Brooklyn Museum‘. På denne mumie stod den afdødes navn og alder: Demetrios, 89.

Getty Museet har fået lavet en video, hvordan deres ene røde mumie blev til: Getty video.
Discovery Channel fortæller om en undersøgelse af den spanske røde farve på Brooklyn Museums Demetrios.
Der findes også en video med Demetrios fra Brooklyn.

Reklamer

Read Full Post »

For nogle uger siden skrev vi her på bloggen om et hoved i den ægyptiske samling: Hovedet over døren – eller under vinduet. Hovedet stammer fra Flinders Petries udgravninger i Memphis, hvor han fandt det i forbindelse med en bygning tilhørende kong Merenptah (ca. 1224-1214 f.Kr.).

På en rejse til Ægypten skulle nogle lignende hoveder måles for at fastslå, om Glyptotekets hoved kunne have haft samme formål og lignende placering som dem, der stadig findes i Ramses III’s tempel Medinet Habu på Vestbredden i Luxor. Her var der hoveder af fremmede folk under de vinduer, hvor kongen kunne komme til syne, så han rent bogstaveligt kunne holde dem under fode.

Medinet Habu 1

Nogle af hovederne sad så højt oppe, at det ikke umiddelbart var muligt at måle dem.

Medinet Habu 2

De hoveder, som bedst kan sammelignes med Glyptotekets, findes heldigvis i en højde, hvor det kan lade sig gøre at måle dem. Som det ses på billedet ovenfor, er nogle af hovederne hugget bort i oldtiden, men det viste sig som ventet, at de tilbageblevne hoveder havde samme mål som Glyptotekets, der er 35 cm højt.

Medinet Habu 3

Dette hoved fra Medinet Habu er ca. 33 cm højt og rager ca. 17 cm ud fra muren. Frisuren adskiller sig noget fra Glyptotekets med tydeligt kruset hår, men de markante ansigtstræk og store øreringe er de samme.

Medinet Habu 4

Konklusionen er som ventet, at hovedet fra Memphis i det nordlige Ægypten, der nu befinder sig på Glyptoteket, må have haft samme funktion og placering under et vindue, som dem i Medinet Habu i det sydlige Ægypten. Tidsmæssigt er der heller ikke den store forskel, da Ramses III regerede ca. 1193-1162 f.Kr. og Merenptah lidt tidligere ca. 1224-1214 f.Kr. Merenptah var i øvrigt søn af den berømte Ramses II, som Ramses III så op til og forsøgte at efterligne på flere måder, og mest tydeligt i sit byggeri.

Se det tidligere indlæg (link ovenfor) for et billede mm. af Glyptotekets hoved fra Memphis.

Read Full Post »

Efterårsferien er fuld gang på Glyptoteket, hvor der i år bliver gjort noget særligt ud af vores mindste gæster. Hver dag kl. 14 er der to gratis omvisninger for børn. Blandt andet kan man høre om farver på skulpturerne og selv prøve at genskabe farverne på papir. Man kan også høre spændende, gysende og fantastiske historier om mumier og monstre, guder og helte.

Børn tegner i kælderen 2

Sminketeatret kommer ind hver dag i efterårsferien fra 11-15 og maler børn som ægypter, romersk kejser, græsk vase og meget mere – alt sammen med udgangspunkt i Glyptotekets antikke samlinger.  Man kan gå på jagt i museet og finde netop den genstand, som man forestiller.

dreng får lavet tato

Uppercut Danseteater optræder med danseforestillingen LIFE i Festsalen for sidste gang torsdag d. 15. oktober kl. 13.  Billetter kan købes ved indgangen en time inden forestillingen.

Life i efterårsferien

Read Full Post »

Frederiksborg slot er et monument, der er blevet synonymt med den national-romantiske bevægelse, og det har en særlig plads i Christen Købkes (1810-1848) livsværk. Han malede bygningen fra mange forskellige vinkler i løbet af sin korte malerkarriere, særligt i begyndelsen af 1830’erne.

                                        

Dette sene billede, Efterårslandskab. Frederiksborg slot i mellemgrunden, er karakteristisk ved dets – for guldalderens sjældne – melankolske stemning. Naturen falmer, og efterår vil snart blive afløst af vinter. Købke var troende uden dog at være ivrig kirkegænger. Hans religiøse læsning begrænsede sig til salmer, almanakker og nogle af de religions-filosofiske ytringer, der kom fra samtidens danske præstestand. Det har muligvis haft indflydelse på hans kunst i denne sene fase.

Farveholdningen er rødlig og de nøgne træer i forgrunden fremstår som skrøbelige silhuetter mod den kolde vinterhimmel. I baggrunden spidder slottets spir de drivende skyer. Billedet kan måske læses som en melankolsk afsked med dette elskede motiv: Det blev Købkes sidste maleri af Frederiksborg slot.

Read Full Post »

Olympiaden & IOC

Olympisk symbolDe antikke olympiske lege dateres tilbage til 776 f.Kr. Legene fandt sted hvert fjerde år, ligesom i dag, i Olympia i det nordvestlige Peloponnes i Grækenland.

Alle græske bystater blev indbudt til de olympiske lege, som var en fællesgræsk, panhellensk, fest, hvor alle frie og ustraffede græske mænd kunne deltage. Kvinder måtte hverken deltage i legene eller være tilskuere. Mænd fra fremmede folk og mandlige slaver måtte gerne se på, men ikke deltage.

De olympiske lege havde både politisk og religiøs betydning, idet religiøse handlinger vekslede med sportslige begivenheder, og igangværende krige og konflikter blev afbrudt af en tre måneders lang landefred, når legene skulle finde sted. Der var konkurrencer i sportsgrene som hestevæddeløb, nævekamp og femkamp (pentathlon), som bestod af løb, diskoskast, spydkast, spring og brydning. 

Diskosbæreren, ca. 150 e.Kr. (IN 1801)

Diskosbæreren, ca. 150 e.Kr. (IN 1801)

Efterhånden som de græske bystater kom under romersk overherredømme, mistede legene deres betydning for helt at forsvinde under de kristne kejsere i det 4. årh. e.Kr.

De første moderne olympiske lege fandt sted i april 1896 efter initiativ fra baron Pierre de Coubertin. Den olympiske komite (IOC) blev oprettet i Frankrig i 1894 og skulle fremover stå for organiseringen af legene.

I dag er IOC en magtfuld institution, der vælger værtsbyerne til OL. Repræsentanter fra kandidaterne til OL i 2016, Madrid, Tokyo, Chicago og Rio de Janeiro, har været i København under stor mediebevågenhed. København fik i den forbindelse fornemt besøg af den amerikanske præsident, det spanske kongepar, den brasilianske præsident, den japanske kronprins og et par sportsstjerner. Åbningshøjtideligheden foregik i Operaen i København.

Store sal i Operaen

Store sal i Operaen

I 1950 foregik IOC’s åbningshøjtidelighed i København under lidt mindre forhold. I ”Meddelelser fra Ny Carlsberg Glyptotek 1951” står følgende om begivenheden: ”Den 14. Maj var Festsalen stillet til Raadighed for Danmarks olympiske Komité til Afholdelse af en Aabningshøjtidelighed i Anledning af den internationale olympiske Komités Møde i København under Protektion af Hans Majestæt Kongen.”    

 

Glyptotekets Festsal med antikke skulpturer

Glyptotekets Festsal med antikke skulpturer

I Glyptotekets Festsal er der plads til ca. 500 siddende gæster. I Operaen ca. 1700 siddende gæster.

Ak ja, meget har ændret sig siden 1950…

CITIUS, ALTIUS, FORTIUS (Det olympiske motto: hurtigere, højere, stærkere)

Read Full Post »

Glyptoteket slår dørene op for en kulturnat i maskens tegn, hvor alle kan opleve maskens magi! Under temaet Maskernes nat har vi samlet en bunke aktiviteter for børn og voksne:

Kom og bliv malet i ansigtet som en ægypter eller måske en græsk vase? Gå på jagt i museets samlinger og prøv, om du kan finde ”dit nye ansigt”. Sminketeatret, kendt fra Zoo, har sammen med Glyptoteket udviklet ansigter med inspiration i museets samlinger.

Tidspunkt 18.30-22.

Horus øjne ÆIN 1586, detalje

Særudstillingen Masken – fra Carpeaux til Picasso viser en stor samling masker af berømte europæiske kunstnere. Masken fik en opblomstring som kunstværk i det 19. århundrede – i udstillingen kan du opleve alt fra dødsmasker til karikaturer.

Åben hele aftenen.

Fra forestillingen på Kulturnatten 2008

Fra forestillingen på Kulturnatten 2008

Dans i Nordvest

Børn og unge fra Uppercut Danseteater optræder med moderne dans og breakdans i Glyptotekets Festsal.

Forestillinger: 18.30; 19.30; 20.30; 21.30.

Der kan forekomme ventetid ved dette arrangement.

Musica Ficta

Det velkendte vokalensemble afslutter Kulturnatten med overraskende og sjældent hørt musik fra 1200-tallet. Her kombineres Europas første flerstemmige musik, det vildt rytmiske Notre Dame-repertoire, med noget så usædvanligt som sange af kvindelige troubadourer fra samme epoke.

Forestillinger: 22.00; 22.30; 23.00

Read Full Post »