Feeds:
Indlæg
Kommentarer

Archive for februar 2010

På søndag indleder Glyptoteket en ny række af omvisninger, hvor en museumsinspektør vil fortælle om sit forskningsområde. 

På søndag d. 28. februar kl. 15 vil museumsinspektør Mette Moltesen således berette nærmere om Glyptotekets samling af græsk og romersk marmorskulptur, der er den største i Nordeuropa. At dette er tilfældet skyldes både held og forstand. Museets grundlægger brygger Carl Jacobsen havde forstand på skulptur og foretrak det tredimensionelle medie frem for maleriet, men han var også heldig. Han levede i en tid, hvor oldtidens Rom blev offer for det største bygge-boom, verden havde set. Det betød, at der dukkede oldsager op af jorden, hver gang man gravede ud til et hus. 

Marmorportræt af Wolfgang Helbig (1839-1915), udført af billedhuggeren Johannes Hoffmann i Rom i 1891. Helbig er gengivet i romersk gevant og portrættet er bestilt og betalt af Carl Jacobsen.

 

Jacobsen havde en agent i Rom, den tyske arkæolog Wolfgang Helbig, der vidste, hvad der foregik i byen og havde de rette forbindelser blandt kunsthandlere og højadelige samlere. Jacobsen og Helbig korresponderede med hinanden fra 1887-1914, og brevene er en guldgrube for oplysninger om Rom i slutningen af det 19. årh. og om de enkelte erhvervelser. 

Pompejus (IN 733)

 

Wolfgang Helbig (1839-1915) fungerede som bryggerens agent og rådgiver på det antike samlingsområde fra 1887 til Jacobsens død 1914, og i den periode sendte han 955 antikke værker til København – heriblandt det berømte Pompejus-hoved (NCG kat., Romerske portrætter I (1994), 1). 

Foran udvalgte værker vil Mette Moltesen fortælle om den enkelte skulpturs historie. 

Klik på billedet, for at lukke vinduet 

Mette Moltesen, Wolfgang Helbig: Brygger Jacobsens agent i Rom 1887-1914, Ny Carlsberg Glyptotek 1987. Paperback, 295 sider. 

Tilbud: bogen kan købes i Museumsbutikken for 19,90 kr.

Read Full Post »

Tirsdag til fredag i vinterferien uge 7 samt hver søndag er der børneomvisninger kl. 14. Torsdag kunne børnene og deres forældre høre om farve på mumiekister fra Ægypten og løver og fabeldyr fra det antikke Grækenland. Til slut kunne børnene selv farvelægge tegninger af antikke statuer.

Her er det Oscar, der har farvelagt et portræt af kejser Caligua.

Rekonstruktion af Caligula lavet af Ulrike Kock-Brinkmann, München

Her ses rekonstruktionen, som blev lavet i forbindelsen med særudstilling ’ClassiColor – farven i antik skulptur’ i 2004.

Read Full Post »

Dostojevskij kunne som bekendt bruge ti sider på at fortælle om hvordan han samlede en tændstik op fra fortorvet – hvordan ville han have beskrevet kunsten at tænde for en sparepære?

De der kender til mine formørkede fotografier forstår måske godt at jeg i ugen inden udstillingen HIGH FIVE åbnede måtte ned til lyset – ligesom statsministeren der gik sukkerkold på Tenerife i uge 5.

Erik til åbningen af HIGH FIVE, foto Irène Preiswerk

Og hvordan ser en kunstner så på det nye landskab han aldrig har mødt? Jeg havde cyklen med og mens jeg kørte op ad bjerget i gruppen af motionister stod det klart at der ikke var meget overskud til at interessere sig for andet end at hænge på hjul af den forankørende. På hans sponsortøj stod et slogan som en lændetatovering der hvor Amagernummerpladen normalt sidder. TÆNK NYT stod der.

Det forsøgte jeg så.

Dagen efter på stranden i vores gummitøj. Vi var to hold af tre mand hver der lavede en lille konkurrence. Svømmede ud til bøjen. Vendte og op til livredderhuset. Så løb langs stranden rundt om skraldebøtten 200 meter væk. Dernæst en runde til. Mit hold kom sidst. Men på sidste runde var jeg nogle meter foran min makker der netop kom ud af bølgerne hvilket gjorde at jeg havde tid til at svuppe ud af min våddragt inden løbet.

Gæster til åbningen af HIGH FIVE, foto Irène Preiswerk

Det udløste en spontan HIGH FIVE fra træneren. Helt uden ord. Sådan at have åndsnærværelse nok til at smide klunset når man nu er på stranden og løber i stedet for at stille sig op og se på. Som alle andre gjorde. Det må have været et syn for guder.

Jeg spørger ofte hvad ser vi og med hvilke legemsdele?

Denne udstillings påstand er hentet fra forfatteren Marcel Proust:

Den ægte opdagelsesrejse
består ikke i at søge nye landskaber
men i at have nye øjne

Derfor siger jeg tak til

paul, august og louise
og edvard og de gamle ægyptere

bedre kendt som gauguin, rodin, bourgeois, manet og – de gamle ægyptere

for uden dem ville jeg ikke have set det som I kan se på denne udstilling

HIGH FIVE TIL JER og god fornøjelse

/Erik Steffensen

Read Full Post »

Tirsdag til fredag  i vinterferien uge 7 samt hver søndag er der børneomvisninger kl. 14. I dag søndag 14.2 handler det om ægyptiske dyr og mystiske væsner ved Louise Alkjær. 

Den ægyptiske løvegudinde Sakhmet

 De øvrige børneomvisninger i vinterferien: 

Tirsdag d. 16.2 Liv og død i antikken v. Anine Manz
Hvad sker der når man er død? Hør om begravelse og dødetro i antikken. 

Onsdag d. 17.2 Monet og indtryksmalerne v. Catarina Nordgren Hansen
Vi ser på impressionisterne og den ”underlige” måde de malede på. 

Torsdag d. 18.2 På sporet af farven v. Maria Louise Sargent
Antikkens marmorskulpturer var ikke hvide – de var farvestrålende. Prøv selv at farvelægge tegninger af skulpturerne. 

Fredag d. 19.2 Kan en skulptur tale? v. Catarina Nordgren Hansen
Fortælling for børn med udgangspunkt i Glyptotekets skulptur. 

Søndag d. 21.2 Ægyptiske guder v. Mette Gregersen
I Det gamle Ægypten var der mange forskellige guder, som kunne fremstilles både som mennesker og dyr eller en blanding heraf. 

Gratis billetter til dagens omvisning kan afhentes ved billetsalget i Kælderfoyeren samme dag. 

 
Særudstillingn ‘High Five’ med Erik Steffensen åbnede fredag d. 12. feb. og kan ses hver dag i museets åbningstid kl. 11-17 (mandag lukket) frem til 18. april. 

Kammermusikforeningen af 1911 

Onsdag d. 17. februar – Kl. 20.00 giver Trio Ondine koncert i Glyptotekets Festsal: 

W.A. Mozart: Klavertrio
D. Schostakovitsj: 1. klavertrio
L.v. Beethoven: “Ærkehertugtrioen” 

Entré: 100 kr. pr. person.
Billetter kan købes ved indgangen, som åbner en halv time før koncertens begyndelse.

Read Full Post »

Kunstneren og forfatteren Erik Steffensen har udvalgt fem mesterværker fra Glyptotekets samlinger: Manet, Gauguin, Rodin, Bourgeois og et antikt ægyptisk værk.

Forberedelserne til udstillingen ‘High Five’ er i fuld gang, og de fleste værker er på plads. Udstillingen åbner på fredag d. 12. februar.

Læs mere på Glyptotekets hjemmeside.

Read Full Post »

Denne måneds værk kommer fra den ægyptiske samling: en fin statuette af gullig kalksten, som viser en siddende mand med langt lændeklæde og paryk. I højre hånd holder han noget, som ligner et klæde. 

Statuette af siddende mand fra grav i Abydos, Ægypten, ca. 1897-1878 f.Kr. (ÆIN 1662, kalksten, H 22 cm)

Mandens lange paryk, hvor de forreste dele hviler på skuldrene, er usædvanlig for en mand, da den især ses på statuer af kvinder og guder. 

Statuetten fra Abydos og en statue af en fornem kvinde ved navn Sennuwy

Den lille fine statuette blev fundet i 1926 under en udgravning i Abydos i den mellemste del af Ægypten. Hollænderen Henri Frankfort (1897-1954) gravede her for det engelske udgravningsselskab Egypt Exploration Society, og i en enkel grav med en skakt ned til selve gravkammeret fandt han statuetten. De finere grave i gravpladsen var alle udplyndrede i oldtiden, og i skakten til den omtalte grav var der rester af gravgaver og knogler efterladt af gravrøvere. De efterladte gravgaver bestod af nogle ovale ametystperler, fajanceperler og et falkeformet vedhæng af grøn sten. Frankfort sluttede heraf, at disse smykker havde tilhørt gravejerens hustru, som var blevet begravet i skakten, efter at manden var begravet i selve gravkammeret. Gravrøverne var tilsyneladende tilfredse med deres udbyttte, eller de var blevet forstyrret i deres forehavende, for mandens grav var urørt. 

Statuette af siddende mand fra Abydos set forfra. Bemærk at begge skuldre har været slået af

Statuetten bærer intet navn, hvilket ellers var nødvendigt, for at den kunne identificeres med den afdøde og fungere som modtager af offergaver. I oldtidens Ægypten var navnet af så stor betydning, at man kunne genbruge andres statuer eller monumenter blot ved at ændre på navnet. Frankfort mente derfor, at statuetten ikke var færdiglavet, og han havde også en mulig forklaring på, hvordan en så fint udført statuette kunne være det eneste fund i en meget enkel grav.

Begge skuldre af statuetten var slået af, og Frankfort foreslog, at det var sket, lige før den skulle have fået sin indskrift. Den fornemme mand, som havde bestilt statuetten til sin grav, ville naturligvis ikke have en ødelagt figur, så den fik aldrig en indskrift. Stenhuggeren solgte den herefter sandsynligvis i stedet billigt til den mindre fornemme ejer af den grav, hvor den blev fundet. Han ville ellers ikke have været i stand til at købe en så smuk statuette.

Det er umuligt at vide, om Frankforts version af begivenhederne virkelig fandt sted, men det er under alle omstændigheder en god historie. Statuetten kan beundres i den lille ægyptersal (sal 3).

Read Full Post »

Vinteren har klædt København og Glyptotekets skulpturer i hvidt.

Kan I gætte hvem jeg er?

Her ses Jean-Alexandre-Joseph Falguières buste af billedhuggeren Auguste Rodin (MIN 1352). Busten er placeret foran Glyptotekets facade mod Dantes Plads.

  

Antoine-Louis Baryes ”Siddende løve” (MIN 1681) har fået maske på, medens ”Løve med slange” (MIN 1680) hvæser af sneen.

Niels Hansen Jacobsens ”Trold, der vejrer kristenblod” (MIN 1885) kæmper sig vej gennem sneen i Glyptotekshaven.

Read Full Post »