Feeds:
Indlæg
Kommentarer

Archive for juli 2010

I sidste uge havde Glyptoteket besøg af Ann Macy Roth, som arbejder på et projekt på Metropolitan Museum i New York vedrørende den type af ægyptisk grav, som kaldes en mastaba.

Mastabaer er store rektangulære bygninger af kalksten eller lersten med et offersted til den afdøde, der blev begravet under mastabaen i et gravkammer, som man kom til via en skakt. De findes især rundt om pyramiderne, hvor kongen blev begravet i det Gamle Rige (ca. 2650-2150 f. Kr.). I de tidligste mastabaer er offerstedet blot en niche i den østlige facade, og senere bliver det til flere rum inde i selve mastabaen.

Glyptoteket har dele af Ka-em-rehus mastaba fra Sakkara, som kom til museet i 1911 og blev opstillet med en rekonstruktion af facaden, som det havde set ud i Sakkara.

Klik for større plan

Den engelske ægyptolog James E. Quibell (1867-1935) var inspektør for pyramideområdet Sakkara 1905-1914, og han fandt Ka-em-rehus mastaba og bragte de bevarede vægge med relieffer til Cairo Museet. Han tegnede først en plan over offerrummet. Den østlige væg af offerrummet blev i Cairo, da der var specielle scener, som museet ønskede at beholde. De andre bevarede dele blev solgt til Glyptoteket.

Et stykke af den nordlige side af facaden var bevaret med Ka-em-rehus ben. På siden af det, som var en del af indgangen, ses også et relief.

Relieffet ved indgangen viser en lille del af en slagtescene med en mand, der holdt fast i en okse, der skulle ofres til Ka-em-rehu. Resten af denne scene har vist sig også at befinde sig på Cairo Museet.

Den oprindelige opsætning med den rekonstruerede mastaba blev ikke stående længe, da det hurtigt viste sig, at det blev for indelukket og fugtigt, hvilket skadede reliefferne. En ny opsætning uden facaden og den oprindelige afstøbning af relieffet i Cairo blev da løsningen.

Scenerne på østvæggen, som blev i Cairo, viser bl.a. fremstilling af statuer, hvor man kan bemærke, at statuerne afbildes med armene på siden, som det ser ud i virkeligheden. De levende skulptørers arme vises på den traditionelle ægyptiske vis, hvor det er vigtigt, at man kan se både skuldre og arme. Over denne scene var det nederste af en scene med ølbrygning, der ironisk nok altså ikke kom til Ny Carlsberg Glyptotek.

I dag er reliefferne fra Ka-em-rehus mastaba, bortset fra det fra facaden, opsat i sal 2 på vej ned til mumierne. Den midterste del af den store væg er selve offerstedet med den såkaldte sjæledør eller skindør, hvorigennem den afdøde kunne modtage sine offergaver. Over døren ses Ka-em-rehu ved et offerbord, og på siderne står han med en stav i hånden. Ifølge hans titler tog han sig af kongens vingård og var desuden præst. De to store huller var oprindeligt nærmest bare smalle revner , og bag dem var der et kammer med statuer af Ka-em-rehu. Gravrøvere har på et tidspunkt hugget hullerne større for at komme ind i det lukkede kammer.

Det mindste relief fra den oprindelige nordvæg (tv) viser transport af kvæg over vand og fiskefangst i net.

Bemærk krokodillen, der ligger på lur (tv under båden)!

Ann Macy Roth så nærmere på Ka-em-rehus relieffer i forbindelse med, at hun arbejder med andre mastabaer med lignende scener fra samme periode ca. 2300 f.Kr.

Læs mere om Ka-em-rehu i kataloget: M. Jørgensen, Ægypten I (1996), nr. 19-26.

Read Full Post »

Lørdag aften kunne man se et længere indslag om Glyptoteket på TV2 Lorry.

Se eller gense indslaget med flere af Glyptotekets ansatte og mange fine billeder:
TV2 Lorry – vælg Turistattraktioner: Glyptoteket (05:25) i menuen til højre.

Read Full Post »

Midt i et af Københavns mest trafikerede områder ved H.C. Andersens Boulevard findes en lille have, Glyptotekshaven, som emmer af ro og sommerens skønhed.

Glyptotekshaven med Niels Hansen Jacobsens ”Trold, der vejrer Kristenblod”

Glyptotekshaven blev anlagt i årene 1906-1908 efter tegninger af anlægsgartner Valdemar Fabricius Hansen (1866-1953), som senere blev stadsgartner i Københavns Kommune. Haven er karakteriseret ved en streng symmetri af plæner, bede og gange, der har midteraksen i Kampmanns bygning som udgangspunkt. Arkitekten Hack Kampmann (1856-1920) tegnede støbejernsgitteret, som indrammer haven.

Hack Kampmanns bygning fra 1906 før anlæggelsen af Glyptotekshaven

I haven er opstillet en række af Glyptotekets bronzeskulpturer. Skulptursammensætningen har igennem årene ændret sig, men Auguste Rodins ”Grubleren”, som Carl Jacobsen købte i 1905, har grublet midt i haven i over 100 år. 

Fotografi af Glyptotekshaven (slutningen af 1910’erne?) mod Tivoli. Auguste Rodins ”Grubleren” ses i midten af billedet. I forgrunden ses C.G. Freunds ”Bocciaspiller”, som ikke længere er opstillet i haven.

Der grubles stadig – nu i frodigere omgivelser

En yndig og frydefuld sommertid i al sin herlighed

Haven er offentlig tilgængelig og ejes og tilses af Københavns Kommune.

Read Full Post »

Jens Adolf Jerichaus ”Kristus”

Jens Adolf Jerichau, "Kristus" (MIN 368)

Brygger Carl Jacobsen (1842-1914) og hans hustru Ottilia Jacobsen (1854-1903) havde i 1888 skænket deres private kunstsamling til offentligheden. Kunstsamlingen befandt sig i det såkaldte Glyptothek på Ny Carlsberg, som var en række offentlige udstillingsrum, der lå i tilknytning til familiens bolig på Carlsberg Bryggeriernes grund.

Carl Jacobsen havde i nogle år været optaget af tanken om et større museum, og han udarbejdede en række skitser, som arkitekten Vilhelm Dahlerup videreførte i den bygning, der skulle blive til museet Ny Carlsberg Glyptotek på Dantes Plads i København.

I både Jacobsens og Dahlerups første skitser til det nye museum var billedhuggeren Jens Adolf Jerichaus (1816-1883) store statue ”Kristus” fra 1849 indtegnet i et centralt kuplet rum. Jerichaus statue var dermed tiltænkt en hovedrolle i bryggerens nye museum.

Carl Jacobsens første skitse til det nye museum (1884)

Carl Jacobsen havde allerede i 1882 købt en gipsafstøbning af statuen, som blev opstillet i Glyptotheket på Ny Carlsberg sammen med blandt andet Jerichaus gennembrudsværk ”Herkules og Hebe” (MIN 365) fra 1845.

Fotografi fra 1888 af udstillingssal på Glyptotheket på Ny Carlsberg. Carl Jacobsen ses med foldede hænder i midten af fotografiet, omgivet af en række franske kunstnere, som var på besøg i forbindelse med 1888-udstillingen af fransk kunst i København. Til venstre ses Jerichaus ”Kristus” og til højre ”Herkules og Hebe”.

Planerne om et museum med en kuplet sal blev kun ved planerne, da museets endelige udformning blev et trefløjet anlæg, som stod færdigt i 1897. Jerichaus Kristus-statue var dog stadig tiltænkt en central rolle i det nye museum. Allerede fra byggeriets start i 1892 benævnes en af salene i den nye museumsbygning Kristussalen (sal 45), hvilket den stadig kaldes. Kristussalen blev udformet som et næsten kvadratisk rum, og i den rigt udsmykkede niche i salens endevæg fik Jerichaus statue sin endelige plads.

Kristussalens udsmykning kredser om det kristne tema. Fire cirkelrunde relieffer af Jerichau forestiller de fire evangelister og over dem er der indsat inskriptionstavler med tekster fra Johannes åbenbaring. Over apsiden ses tegnene for alfa og omega, som er symboler for Kristus. Den siddende kvindefigur i stuk på venstre side af apsis hviler sin fod på Esajas bog. Denne gammeltestamentlige profet forudsagde Jahves komme som verdens hersker. Kvindefiguren på højre side sidder med symbolet for renhed og uskyld, nemlig liljen, som ofte bliver brugt i fremstillinger af bebudelsesscenen med Jomfru Maria og ærkeenglen Gabriel. Hele endevæggen illustrerer derved den gammeltestamentlige og den nytestamentlige version af Kristi komme, og Jerichaus genopstandne Kristus fuldender historien.

Kristussalen i Dansk sidelys i Dahlerups bygning

Men efter sabbatten, da det gryede ad den første dag i ugen, kom Maria Magdalene og den anden Maria for at se til graven. Og se, der kom et kraftigt jordskæl. For Herrens Engel steg ned fra himmelen og trådte hen og væltede stenen fra og satte sig på den. Hans udseende var som lynild og hans klæder hvide som sne. De, der holdt vagt, skælvede af frygt for ham og blev som døde. Men Engelen sagde til Kvinderne: “Frygt ikke! Jeg ved, at I søger efter Jesus, den korsfæstede. Han er ikke her; han er opstået, som han har sagt. Kom og se stedet, hvor han lå. Og skynd jer hen og sig til hans Disciple, at han er opstået fra de døde. Og se, han går i forvejen for jer til Galilæa. Dér skal I se ham. Nu har jeg sagt jer det.” (Matthæus 28, 1-7)

Evangelierne beskriver ikke selve scenen, hvor Jesus stiger op fra dødslejet, men motivet er skildret gennem hele kunsthistorien i relieffer, skulpturer og malerier. I 1821 havde den danske billedhugger Bertel Thorvaldsen (1770-1844) udført en statue forestillende den genopstandne Kristus til Vor Frue Kirke i København. Thorvaldsens nyklassicistiske Kristus blev prist i høje toner og opnåede verdensberømmelse.

Bertel Thorvaldsen, ”Kristus”, 1821. Thorvaldsens Museum (Inv.nr. A82). Foto: Thorvaldsens Museum

I 1847 opfordrede Marianna af Oranien, prinsesse af Nederlandene, Jens Adolf Jerichau til at deltage i konkurrencen om en Kristus-statue, som hun ønskede udført til en slægtnings grav i Kamenz i Sachsen. Jerichau vandt konkurrencen, men han havde svært ved at løsrive sig fra sit store forbillede Bertel Thorvaldsen, og slægtskabet mellem de to statuer er da også markant. Dette ses især i fremstillingen af Kristi ansigt og i den folderige chiton. I modsætning til Thorvaldsens Kristus har Jerichaus Kristus ingen sårmærker efter nagler og spyd. Jerichaus Kristus løfter derimod sin højre arm i en velsignende gestus. Den oprakte hånd har tre fingre strakt som symbol for treenigheden. Tommelfingeren er Faderen, pegefingeren er Helligånden og langemanden er Sønnen. De bøjede fingre, ringfingeren og lillefingeren, symboliserer Kristi menneskelige og guddommelige natur; han er både gud og menneske.

Read Full Post »