Feeds:
Indlæg
Kommentarer

Archive for august 2010

I Glyptotekets arkiv findes der flere dagbøger, der med omhu beskriver museets mange arbejdsopgaver bag kulisserne. Her er et eksempel på, hvordan en helt almindelig arbejdsuge så ud for hundrede år siden.    

1910
3. august
Ankom 8 Kasser fra London med ægyptiske Kunstværker.     

Kasserne fra London indeholdt ægyptiske genstande fra Petries udgravninger i Memphis og Medum. Gravrelieffet (ÆIN 1133) her var en af genstandene. Relieffet er udstillet i den store ægyptersal (sal 1)

 

4. august
Ankom Bronzefigurer, en Faun fra Paris. Denne opstilles siden i Vinterhaven.   

Eugène Louis Lequesnes "Dansende faun" (MIN 1635), som blev opstillet i Vinterhaven, men uddeponeret i 1953 på Forsvarsministeriets Center for Idræt på Østerbro i København

 

5. august
Olander reparerer Flytteværktøj, 3 Staalstænger, 3 Kabler, Mejsler m.m.
Der ophænges et Sejl i store Ægyptersal for at give bedre Lys.
Olander leverer 5 Bøjler til at spænde om Jernbjælken, sidst på Maaneden igjen 5 Stk.
Vestergaard leverer af 3 Gange Sejl hertil.   

Ældre fotografi fra den store ægyptersal

Den store ægyptersal 2010

 

6. august
Maribo efterser 2 Gange Vandhaner og Skyllapparater (12/8) 

  

8. august
Ankom to italienske Stole fra London, den ene stille op i Renæssancesalen.      

Glyptotekets renæssancesal blev indrettet i sal 26 på førstesalen i Dahlerups bygning. Fotografiet her er fra renæssancesalen på det gamle Glyptothek på Carlsberg (1896).

 

9. august
Sejlet i Festsalen nedtages, dette er saa mørt at det kun kan anvendes til Pudseklude.  

Fotografi fra 1908 af Glyptotekets Festsal med ophængt sejl.

 

10. august
Hellerung leverer en stor Løftemaskine, der ved Prøve viste sikkert at hæve 3.500 Kilo.    

Kunne det være denne løftemaskine? Fotografi fra 1923 med konservator Elo, Dr. Frederik Poulsen og resten af museets personale i Glyptotekets indre gård

 

Mangt og meget har ændret sig siden 1910, men grundlæggende er arbejdsopgaverne de samme for museets tekniske medarbejdere i dag, som for hundrede år siden. Der hænges ikke længere sejl op i Glyptotekets Festsal, i stedet bliver ruderne kalket. Indkøb af værker til Glyptotekets samlinger er en sjælden begivenhed; til gengæld bliver værkerne på museet ofte rokeret rundt med forskellige moderne løftemaskiner og hjælpemidler. Så næsten intet nyt under solen!   

Read Full Post »

Ana Cecilia González har taget en række billeder fra nyopstillingen “Studier i bronze” med Glyptotekets komplette skulptursamling af Edgar Degas (1834-1917).

Tidligere indlæg om Studier i bronze   
Tidligere indlæg med billeder af Cecilia

Read Full Post »

Diana (IN 1517) på besøg i Rom

Glyptoteket har til stadighed værker, som er udlånt til særudstillinger i andre museer.

Helt indtil 27. september må vi undvære et af Glyptotekets absolutte mesterværker, det store marmorhoved af gudinden Diana fra helligdommen i Nemi. Museo Capitolino i Rom viser udstillingen L’età della Conquista – Erobringernes tid – der omhandler den romerske ekspansion i Middelhavsområdet i de sidste to hundreder år før vor tidsregning. I den rigt udsmykkede sal på bel-etagen i Capitolpaladset står vores Diana og tager imod som det første værk – et under at skue.

Hovedet repræsenterer en ganske lille gruppe af kultstatuer i kolossalt format, som de erobrende romere havde lært at kende i de store hellenistiske helligdomme på Delos, Rhodos og Kos, og som de nu også ønskede at opstille hjemme i de latinske byer. Her ville de have marmorstatuer i stedet for de mindre, gammeldags statuer i terrakotta, og de ville bygge store stentempler på terrasseanlæg, som vi finder dem f.eks. i Palestrina (Praeneste) eller Terracina. Sådan et anlæg har der også været i Dianas hellige lund ved Nemisøens bred.

Carl Jacobsen købte hovedet i 1896 fra fyrst Orsini, som ejede Nemiområdet og selv boede på borgen i landsbyen. Hovedet var fundet året før ved de udgravninger, som fyrsten lod lave i helligdommen. Desværre stod det ikke på sin plads i et tempel, det blev fundet lagt til side i et slags depotrum sammen med andre værker i marmor og terrakotta.

Dianahovedet er fremstillet af flere stykker marmor, og man kan se, at flere andre mangler. Denne teknik brugtes i den tidlige periode, hvor marmor var kostbart og skulle importeres fra Grækenland. For at spare kunne man lave hoved, arme og ben i marmor, mens kroppen kunne udføres som et træskelet dækket med en dragt i bronzeblik. På den måde kunne man have kolossale statuer af guderne opstillet i templerne.

Hvordan mon vores Dianafigur så ud? Vi forestiller os, at hun har været fremstillet gående et skridt fremad, som vi ser det i mange andre fremstillinger af gudinden, hvor hun styrter af sted med sin hund ved foden, idet hun vender sig og griber en pil af koggeret, for at lægge den på buen.

Diana var gudinde for jagten og de vilde dyr og blev sidestillet med grækernes Artemis. De har begge også andre funktioner f.eks. som månegudinder, og som fødselshjælpere. I deres helligdomme ofrede man både kostbare marmorværker, som de to statuer af skuespilleren Fundilius og hans tidligere ejerinde Fundilia, der står i sal 12, og dels mere ydmyge genstande i terrakotta som fødder, bryster, og livmødre.

Men lad os vende tilbage til Diana på Capitol. Her er hun nemlig kommet i selskab med alle de tilsvarende hoveder både fra Italien og fra Grækenland, som jo aldrig har været i stue sammen før. Det er ret enestående at se dem sammen.

 

Glyptoteket har den største samling af skulptur fra Dianahelligdommen i Nemi, andre findes i Nottingham i England og i Philadelphia i USA. De kommer alle fra udgravninger i 1800 tallet. I 1997 viste vi udstillingen ”I Dianas hellige Lund, fund fra en helligdom i Nemi”, og siden 1989 har Giuseppina Ghini fra antikvitetsvæsenet i Lazio-området og ansvarlig for Nemi genoptaget udgravningerne i helligdommen på nordsiden af søen. De fire nordiske akademier i Rom har i årene 1999-2002 udgravet en stor romersk villa på vestsiden af søen, som med flere byggefaser eksisterede fra århundredet før vor tid til 200 år efter. Det var muligvis her kejser Caligula boede, da han havde sine flydende banketsale ude på søen. Dette arbejde er finansieret af Carlsbergfondet, som også har bekostet en publikation af fundene derfra. Dette værdifulde samarbejde med de italienske myndigheder har vist, at vi hele tiden kan føje ny viden til de værker, som brygger Carl Jacobsen erhvervede for mere end hundrede år siden.

”I gudindens hellige lund, Fund fra en helligdom i Nemi”, 235 s. ill, København 1997.

Read Full Post »