Feeds:
Indlæg
Kommentarer

Archive for september 2010

Det ser ud som om relieffets hjerteslag måles?

De næste uger frem kan publikum opleve Maria Louise stå i udstillingen og undersøge antikke skulpturer for farverester. Her anvender hun et håndholdt videomikroskop til at afsløre spor af de oprindelige farver på et græsk krigerrelief.

Hvis man vil vide mere, er der mulighed for at møde op til åbent værksted og høre om resultaterne af arbejdet med forskningsprojektet  ‘På sporet af farven’, samtidig med at man kan komme helt tæt på skulpturerne og selv få lov at se farverester gennem et mikroskop.

Følgende søndage (gratis adgang) er der åbent værksted kl. 15:
3.  oktober
7. november
19. december

Læs mere om ‘På sporet af farven’

Reklamer

Read Full Post »

En grum straf. Månedens værk i september 2010

Det valgte værk: Forsiden af en romersk marmorsarkofag fra ca. 200 e.v.t., udstillet i sal 15. Relieffet viser sagnet om Marsyas. Det blev erhvervet i 1887 og har inventarnummer 844. Længden er 2,10 meter.

I sagnet om Marsyas spiller dobbeltfløjten, diaulos, en vigtig rolle. I den græske mytologi fortælles det, at den blev opfundet af gudinden Athena. Men da hun en dag spillede på den, fik hun øje på sit spejlbillede i et vandløb og syntes ikke om synet: Det så stygt ud med de opspilede kinder, så hun kastede fløjten fra sig.

En af Glyptotekets græske vasemalerier viser dobbeltfløjten i brug. Vasen er fremstillet ca. 430 f.v.t. i Athen. IN 2693, sal 21A.

Fra et skjul havde silenen Marsyas fulgt hele optrinnet. Nysgerrig som han var, samlede han fløjten op og gav sig til at spille på den. Det gik så godt, at han til sidst besluttede at udfordre selveste musikkens gud Apollon til en musikalsk tvekamp. Et slemt tilfælde af hovmod, hybris.

En silen spiller på dobbeltfløjte. Fløjten er desværre ikke bevaret. Romersk, 1. årh. e.v.t. IN 559, sal 10.

Guden tog udfordringen op og valgte selvfølgelig at spille på sin lyre, kitharaen. Han satte som betingelse, at sejrherren kunne gøre med taberen, som han havde lyst.

Apollons trofaste ledsagere, de ni muser, blev udpeget som ikke just upartiske dommere, og flere guder overværede kampen. Afgørelsen faldt naturligvis ud til Apollons fordel. Ifølge nogle antikke kilder vandt han, fordi han kunne vende bunden i vejret på sit instrument og spille på det alligevel. Det kan man jo ikke på en dobbeltfløjte. Andre beretter, at Apollon vandt, fordi han kunne synge til sit spil. Det er temmelig umuligt for en fløjtespiller.

Marsyas blev straffet på det grummeste, for Apollon befalede, at hans skulle klynges nøgen op i et træ og flås levende. Silenen måtte undgælde for sin hybris. Hans nemesis blev en usigeligt pinefuld død.

Marsyas-sagnet på månedens værk

Fra 400-tallet f.v.t. og frem, gennem hele Antikken, finder vi billedfremstillinger af sagnet om Marsyas.  Månedens værk er en af dem. Det blev til i Rom, men fundstedet er kystbyen Sidon i det, der dengang var den romerske provins Syria, nu Libanon.

Sarkofagen blev altså eksporteret, måske på bestilling af kistens ejermand. Portrættet af ham ses midt på det relief, der prydede lågets forside. En indskrift på græsk fortæller, at han hed Hermogenes, og at han blev 50 år.

Lad os se, hvordan relieffet genfortæller sagnet.

Marsyas belurer den fløjtespillende Athena

Yderst til venstre spiller Athena på fløjten. Stumper af det ene fløjterør er bevaret i hendes højre hånd og på klippen foran Marsyas. En liggende yngling støtter sin ene arm på en væltet vandkrukke og vi ser nogle siv: Det symboliserer det vandløb, Athena ser sit spejlbillede i – og væmmes ved synet. Marsyas ser det hele fra sit skjul.

Den musikalske tvekamp er i fuld gang

I midten ses selve tvekampen. Til venstre troner den store modergudinde Kybele flankeret af Dionysos og Athena; til højre for Apollon sidder hans mor Leto. I baggrunden står syv af de ni muser, genkendelige på fjerene over panden (bytte fra en kamp med Sirenerne).

Marsyas ophængt til den grufulde straf

Længst til højre knæler bødlen. På huen ser man, at han er fra det barbariske Skythien. Han sliber sin kniv og kaster samtidigt et målende blik på sit offer. Til venstre for Marsyas står hans grædende elev og ven, Olympos.

På lågrelieffet ligger de to resterende muser på hver side af Apollon og hans søster Artemis.

Relieffet langs lågets forkant viser et portræt af den afdøde, 50-årige Hermogenes. Han flankeres af Artemis og Apollon, hver i selskab med en muse: Til venstre er det komediens muse, Thalia, og til højre Erato, musikkens muse. For hver ende ses teatermasker.

Marsyas og Sliberen

Marsyas før flåningen, forpint og rædselsslagen. Romersk marmorstatuette fra 200-tallet e.v.t. IN 527, udstillet i Middelhavshorisonten, afsnit 24D.

Glyptoteket har også en romersk marmorstatuette af den ophængte Marsyas. Det er en gengivelse i det lille format af den ene af de to figurer i en berømt hellenistisk græsk statuegruppe fra omkring 200 f.v.t. Den anden figur forestillede den skythiske bøddel og den har vi en romersk kopi af. Statuen kaldes ’Sliberen’. I H.C. Ørstedsparken kan man se en bronzekopi af ’Sliberen’, foræret til byen af Carl Jacobsen….

Bronzekopi af ’Sliberen’ i H.C. Ørstedsparken, København

Read Full Post »