Feeds:
Indlæg
Kommentarer

Archive for oktober 2010

I efterårsferien havde Glyptoteket en skattejagt for børn, hvor de skulle finde hieroglyffer rundt i den ægyptiske samling og sætte dem sammen til så mange ord som muligt.

De fem vindere er nu udtrukket! Tillykke til Freja, Josephine, Olivia, Mathias og Noah, som hver får en fin boggave ‘Tutankhamons grav’.

Read Full Post »

I tirsdags pakkede vi Glyptotekets to ægyptiske krokodillemumier ned og tog dem med ud til Institut for Mindre Husdyrs Sygdomme, som er en del af Det Biovidenskablige Fakultet på LIFE.

Nu var det naturligvis ikke, fordi de 2000 år gamle krokodillemumier var syge, men fordi vi ønskede at finde ud af, hvad der var i mumierne. Undersøgelser af andre krokodillemumier har vist, at der kan være alt fra flere helt små krokodiller i én mumie til et eksempel på en slange og i nogen tilfælde bare fyld.

Da det drejer sig om babykrokodillemumier, blev vi henvist til afdelingen for mindre dyr, hvor det både er muligt at røntgenfotografere og ct-scanne ‘mindre dyr’. De arbejder normalt især med katte og hunde, der skal bedøves inden scanningen.

De 2000 år gamle krokodillemumier lå pænt stille.

Først blev den længste og mest løst indpakkede mumie røntgenfotograferet. Resultatet viste, at der var en slags pind og noget fyld i men ingen krokodille eller krokodilleknogler. Det var lidt skuffende, men for de gamle ægyptere, som ofrede disse krokodillemumier til krokodilleguden Sobek, var det sikkert lige så godt.

Den lidt mindre krokodillemumie med fint flettet mumiebind blev derefter lagt frem, og nu var det spændende, om vi ville få samme resultat.

Her ses den lidt tættere på med det fine fletværk og de udstående påsatte øjne.

I dette tilfælde viste røntgenfotografierne tydeligt, at mumien indeholdt et meget lille krokodilleskelet! Øverst ses det ovenfra og nederst fra siden, i begge tilfælde med hovedet til venstre. I højre ende ses en snor med et museumsnummer.

Små krokodilleskeletter er meget bløde, og vi fik forklaret, hvordan det var nødvendigt med meget kontrast for at kunne se det på røntgenfotografiet. Tegningen af et krokodillekelet er lånt fra Berkeley Univesity’s hjemmside med en skeletmanual med dyr.

Krokodillemumierne blev også CT-scannet, hvor det er muligt at få en 3D-rekonstruktion af indholdet.

Resultatet med en babykrokodille i den ene mumie og en pind i den anden blev bekræftet. Glyptoteket har altså, hvad man kunne kalde en luxusudgave og en discount. Begge var repræsentanter for krokodilleguden Sobek, som fik dem som offergaver af fromme ægyptere, der således kom nærmere guden.

I byen Hawara i Ægypten ved den fugtige Fayum Oase tilbad ægypterne Sobek, da der var mange krokodiller. Krokodillemumierne blev fundet på en gravplads ved Hawara i 1911 sammen med flere mumier. Glyptoteket fik to af dem fra den engelske ægyptolog Flinders Petrie, da Ny Carlsbergfondet støttede hans udgravninger.

TV2 Lorry fulgte med, da krokodillemumierne blev undersøgt på Hospital for Mindre Husdyr. Se indslaget fra tirsdag d. 5. oktober kl. 19.30.

Politiken.dk skriver også om krokodillerne.

Vi har tidligere skrevet om dem her på bloggen, før vi vidste, hvad der var i mumierne.

Mange tak til alle fra IMHS!

Read Full Post »

Denne måneds værk er en fin træfigur af manden Meri-re-ha-ishtef fra Ægypten. Træfiguren kom til Glyptoteket i 1921 fra den berømte engelske ægyptolog og arkæolog Flinders Petries udgravninger i gravpladsen Sedment i det nordlige Ægypten. Den stammer fra slutningen af perioden Gamle Rige, ca. 2200-2150 f.Kr.

Meri-re-ha-ishtefs grav bestod af en gravskakt ned til et gravkammer, hvor Meri-re-ha-ishtef var begravet i en kiste med sin nakkestøtte.

Nakkestøtten er af stenarten alabast i tre dele: en fod med to enkle ‘fødder’, en sokkel med to ‘ben’ og selve støtten til nakken med et par hænder under. På indersiden af støtten og på ‘benene’ ses hieroglyfindskrifter med gravejerens navn og titler. I navnet indgår kongenavnet Meri-re i en oval ring kaldet en kartouche, som anvendtes til kongenavne. Meri-re er kong Pepi I’s andet navn, og da Pepi I regerede i slutningen af Gamle Rige, har vi hermed dateringen af graven. Af Meri-re-ha-ishtefs titler fremgår det, at han bl.a. tog sig af kongens paladshave.

Glyptotekets træfigur stod ikke i gravkammeret men et stykke nede i gravskakten sammen med to andre figurer af samme mand, Meri-re-ha-ishtef. Den ene er mindre og uden stav, den anden er større med stav og scepter, og begge er nøgne som Glyptotekets figur, der ses i midten. Ved siden af den mindste figur stod en ufærdig mere enkel kvindefigur, og foran var tjenerfigurer anbragt på tre brædder i færd med at stege kød, brygge øl og bage brød for Meri-re-ha-ishtef i al evighed.

Efter udgravningerne i Sedment blev fundene efter den tids regler fordelt mellem det Ægyptiske Museum i Cairo og de museer og samlinger, der havde støttet Petries udgravninger. Ny Carlsbergfondet var en af disse støtter i 1921, og Glyptoteket modtog derfor den mellemste figur. Den største figur blev i Cairo, og British Museum i London fik den mindste sammen med nakkestøtten, kvindefiguren og tjenerfigurerne. Kisten var i så dårlig bevaringsstand, at det ikke var muligt at transportere den op fra graven. Petries hustru Hilda nåede heldigvis at kopiere dens indskrifter nede i gravkammeret.

Udgraveren Petrie foreslog, at de tre figurer repræsentrede den afdøde i forskellige aldre og med forskellig status. De bærer alle samme type af paryk, og Glyptotekets mellemste figur har det mest markerede ansigt. Med en stav i hånden skulle han således vise en ærværdig godsejer i sin bedste alder. Flere statuer eller figurer af samme person i en grav kunne være en ekstra forsikring af den afdødes efterliv.

Det kan undre, at Meri-re-ha-ishtef er nøgen, mens tjenerfigurerne bærer lændeklæder og kjoler, som de fleste ægyptere på den tid vises med. Der er dog andre eksempler fra samme tid på mandlige standspersoner uden klæder, så der må være en dybere mening. Mogens Jørgensen har i Glyptotekets katalog ‘Ægypten I’ s. 94 foreslået, at det kan hænge sammen med et ønske om, at den afdøde skulle genopstå med sin manddomsstyrke indtakt.

Meri-re-ha-ishtef (ÆIN 1560) kan ses i sal 2a.

Meri-re-ha-ishtef på British Museum findes på deres hjemmeside: British Museum.

 

Read Full Post »

Funus Imaginarum

Funus Imaginarium foregår 30. september – 9. oktober. Se mere på Glyptotekets hjemmeside.

Der livestreames fra dødslejet, og lige nu bliver patienten tilset af en sygeplejerske. Følg med i dødslejet frem til begravelsen af identiteten og statsborgeren på Assistens Kirkegaard lørdag den 9. oktober: http://www.livestream.com/funusimaginarium

Se også indslag fra TV2 Lorry

Read Full Post »