Feeds:
Indlæg
Kommentarer

Archive for the ‘Bevaring’ Category

Vidste du, at Glyptoteket har en stor samling kunstige næser – et ’Nasotek’? For første gang i 30 år bliver dette spektakulære udvalg af næser udstillet i museets antikke samling. Det sker 5. februar 2010.

De mange kunstige næser stammer fra vores romerske marmorskulpturer, der før deres ankomst til museet var blevet forsynet med restaureringer af næser, arme og ben enten i marmor eller gips.

Da Carl Jacobsen købte mange af skulpturerne og portrætterne omkring slutningen af det 19. årh. var det helt almindelig praksis at lave sådanne ”reparationer”, og ofte var det også nødvendigt for, at skulpturerne ikke skulle falde fra hinanden. Siden er mange af de kunstige legemsdele blevet fjernet fra skulpturerne igen, og nu får næserne altså deres egen lille udstilling.

Læs mere Glyptotekets næsesamling her.

Reklamer

Read Full Post »

Da jeg ansøgte om praktikplads på Glyptoteket, havde jeg ikke nogen forestilling om, hvad jeg ville komme til at lave. Men der har været nok at tage sig til herinde, og jeg har hele tiden lært nye ting og fået et rigtig dejligt indtryk af, hvordan tingene foregår på et museum.

Personalet har været meget åbne og venlige, og jeg har følt mig godt modtaget, hvilket selvfølgelig har hjulpet til, at det blev en rigtig god oplevelse.

Før jeg kom herind, havde jeg ingen idé om, hvor meget der bliver lavet, og hvor meget der skal holdes styr på, men nu har jeg fundet ud af, at der skal mange mennesker til, før det hele kan løbe rundt.

Under forløbet har jeg været med forskellige mennesker ude at se, hvad de foretager sig, og det har været sjovt at opleve. Jeg har fået rundvisning i udstillingerne men også set magasinerne og det, der ikke er plads til kan stå fremme. Det var utrolig spændende, både fordi jeg kunne komme tæt på kunsten på en hel anden måde, og fordi jeg ikke havde nogen ide om, at der kunne være så mange værker gemt væk.

I løbet af ugen skulle særudstillingen om masker pakkes ned, og jeg var med inde i udstillingen, da der skulle laves rapporter og tages billeder ned. Jeg interesserer mig meget for den franske impressionisme, og derfor synes jeg, det var rigtig dejligt at få lov at beskrive et Cézanne- maleri, som blev månedens værk.

Ud over kunst interesserer historie mig rigtig meget, og jeg var med på en omvisning om Egypten. Selvom det var med en 3. klasse, fik jeg mange ting at vide og hørte gamle egyptiske historier. Det blev forklaret godt, og det var rigtig sjovt at få lov at være med. Nu ved jeg, at jeg ville veje 18 kilo efter en balsamering.

I løbet af ugen fik jeg også lov til at tegne et par gange. Det var rigtig hyggeligt, og nu har jeg et par skitser med hjem. Udover det nævnte har jeg hørt om museets historie, set en film, oplevet hvordan der bliver planlagt arrangementer, kikket på post og ellers hjulpet så godt jeg kunne i receptionen. Det har været en rigtig god og positiv oplevelse, der kun har givet mig mere lyst til at gå efter drømmen: at læse kunsthistorie. Tak for en fantastisk uge, det bliver ikke sidste gang, jeg sætter mine ben på Ny Carlsberg Glyptotek.

Nanna Claudius Bergø 6/11-09

En stor tak til Nanna for hendes gode arbejdsindsats i den forløbne uge!    

Mvh Ny Carlsberg Glyptotek.

Read Full Post »

Bag facaden på Glyptoteket gemmer sig konserveringsværkstedet. Her bliver museumsgenstande konserveret og restaureret. Og der har jeg, Sanne Spile, konservatorstuderende på linjen Monumentalkunst, fået lov til at være i praktik i to uger.

Sanne Spile var også i praktik på Glyptoteket i 2008

Sanne Spile var også i praktik på Glyptoteket i 2008

Uge 1:
Jeg møder Rebecca Hast, der er skulpturkonservator. Hun er blevet hentet ind i forbindelse med udstillingen “Masken – fra Carpeaux til Picasso”, og skal fungere som min læremester i den første uge. Den første dag har Rebecca fundet en række interessante genstande frem, som skal konserveres. Der er tale om to gipsgenstande; et relief af Thorvaldsen, og en skulptur af Vilhelm Bissen. Begge skal afrenses, og Bissen-skulpturen repareres ved højre hånd.

Relief af Thorvaldsen (MIN 448) før

Relief af Thorvaldsen (MIN 448) før

Inden konserveringen, skal de begge dokumenteres, hvilket gøres med digitalfotografi, hvor det er vigtigt, at der findes både målestok og gråkort på billedet samt et inventarnummer. Disse ting er vigtige, da dokumentationen skal kunne aflæses og redigeres af andre. Alle skader registreres, og det sikres, at disse kan ses på billederne. Dokumentationen er bevis på, hvordan genstanden så ud før og efter behandlingen.

Skulptur af Bissen (IN 263c) før

Skulptur af Bissen (IN 263c) før

Når dokumentationen er på plads, kan konserveringen begynde. Jeg bestemmer mig for at starte med relieffet, som er meget beskidt og skal afrenses. Når en konservering påbegyndes, starter man altid med de mest skånsomme metoder, og hvis disse ikke giver et tilfredsstillende resultat, kan man gå i gang med andre metoder. Når man arbejder med gips, er en tørrerensning mest skånsom overfor det porøse materiale. Jeg udvælger en række rensematerialer: bløde pensler, en særlig slags svamp kaldet “Whisharp” og viskelæder. Hele relieffet børstes af med den bløde pensel, således at alt løst skidt fjernes. På bagsiden laves en række prøveafrensninger, og disse viser, at viskelæderet har den bedste effekt. Hele genstanden afrenses med viskelæder, og under alt snavset gemmer sig en smuk gylden farve.

MIN 448 midtvejs

Relief af Thorvaldsen (MIN 448) midtvejs

Konservering er ikke det eneste, en konservator laver. I forbindelse med opsætningen af udstillingen “Masken – Fra Carpeaux til Picasso” følger jeg Rebecca Hast. Når en genstand fra et andet museum skal indgå i en udstilling, sender dette museum en kurer med, som har ansvaret for genstanden under transporten. Når den ankommer til museet, i dette tilfælde Glyptoteket, er kureren også med. Genstanden pakkes ud, og i samarbejde med stedets konservator gennemgås genstanden for eventuelle nye skader, der er opstået under turen. Hvis der er skader, dokumenteres disse, og de konserveres eventuelt i samråd med kureren. Genstanden installeres herefter. Når genstanden er placeret sikkert og forsvarligt, er konservatorens arbejde overstået. Det var meget spændende at overvære, hvordan en udstilling sættes op og alt arbejdet, der lægger forud for udstillingen.

Uge 2:
Relieffet af Thorvaldsen er færdigafrenset, men under rensningen kom små hvide områder frem, som forstyrrer genstandens udtryk. Jeg vælger derfor at retouchere disse. Retoucheringen foregår med akvarelfarver. Efter endt konservering dokumenteres genstanden igen.

Relief af Thorvaldsen (MIN 448) efter

Relief af Thorvaldsen (MIN 448) efter

Nu er det Bissens skulptur, der står for tur. Jeg laver igen en række prøveafrensninger på soklen, og disse viser at ”Whisharp”-svampen har bedst effekt; det vælges dog at anvende viskelæder på de mørkeste områder. Efter endt afrensning skal den højre hånd, som har et stort afslag, behandles og modelleres op. Fladerne behandles med shellak, og den del, der er knækket af, limes på med ”Paraloid B72”. Området modelleres op med ny gips. For at få et tilfredsstillende resultat, må der laves mange forsøg, før det lykkes. Da hånden efter mange forsøg ser rigtig ud, skal den retoucheres, så den passer ind med resten af skulpturen. Dette gøres igen med akvarel. Herefter fotodokumenteres genstanden igen.

Skulptur af Bissen (IN 263c) efter

Skulptur af Bissen (IN 263c) efter

Torsdag er der fernisering, og udstillingen ”Masken – fra Carpeaux til Picasso” åbner med taler, Somersby og fine kager i Vinterhaven. Bag ved scenen i timerne før åbningen, skulle de sidste ting på plads, og alle susede rundt, for at få alt til at klappe. Jeg blev bedt om at sætte tal på en række montre. Til sidst klappede alt, og hele Glyptoteket åndede lettet op, da de første gæster trådte ind i Vinterhaven.

Og hermed sluttede min praktik, med pomp og pragt. Efter to uger på Glyptoteket er jeg blevet mere fortrolig med materialet gips. Derudover har jeg oplevet, hvordan en udstilling pakkes ud, hænges op og alle de mange ting, der sker i kulisserne, inden en udstilling åbner og kan vises frem for publikum.

Read Full Post »

Glyptoteket udlåner løbende værker fra samlingerne til udstillinger på andre museer.  Det kan være på den anden side af kloden eller det kan være lige om hjørnet. Et sted midt i mellem er Fuglsang Kunstmuseum på Lolland som Glyptoteket netop har sendt et af sine værker til i anledning af udstillingen Det gyldne blik – dansk guldalderportræt i nyt lys, der åbner den 7. maj. Det drejer sig om maleren J. Th. Lundbyes selvportræt, malet da han var 23 år.

Her er billedet ankommet til Fuglsang og bliver undersøgt af konservator Camilla Brøgger, der tjekker, at værket ikke har lidt skade under transporten.

 lundbyes-selvportrc3a6t1

 

Det er helt fast procedure, at en konservator gennemgår værket før transporten, og skriver en rapport, hvor krakeleringer og andre skader noteres. Ved ankomsten sammenholder man rapporten og værket for at konstatere om der er sket yderligere skader på vejen.

Lundbye havde det dog glimrende, og kan ses på Fuglsang Kunstmuseum indtil den 16. august 2009.

Du kan læse mere om udstillingen her.

 

/moderne samling

Read Full Post »

I Glyptotekets festsal kan man nu se en romersk bordfod, som i mere end et år har været udlånt til at supplere den nyopstillede græsk-romerske afdeling i Metropolitan Museum of Art i New York. I året efter åbningen i 2007 blev museet besøgt af 4.7. millioner besøgende, af hvilke langt de fleste gik gennem de antikke sale, hvor de vil have set vor sfinx. 

dsc00748

Det drejer sig om et marmorværk af stor skønhed, en siddende sfinx (IN 876), der sammen med en pendant har båret et romersk marmorbord. De klare klassiske træk i den kvindelige sfinx’ ansigt og den høje tekniske kvalitet gør marmor-sfinxen til et fint eksempel på den høje standard i møbler og andre brugsgenstande, som blev brugt i de romerske private villaer på kejser Augustus’ tid.

Read Full Post »

Glyptotekets magasiner gemmer på tusindvis af små skatte, som kun sjældent bliver udstillet. En af dem er nasoteket. Og hvad er så det?

Nasoteket er en samling af 156 marmornæser, der har siddet på forskellige skulpturer i Glyptotekets antikke samling. Tidligere var det almindeligt at restaurere antikke skulpturer ved at give dem nye arme, ben eller næser, hvis de var faldet af. På den måde kunne publikum opleve skulpturerne, som de oprindeligt havde set ud i antikken, og derfor ankom mange af de antikke skulpturer med ’falske’ næser til Glyptoteket.

I løbet af det 20. århundrede har man løbende fjernet mange næser og andre legemsdele fra skulpturerne igen for at præsentere skulpturerne så ’rene’ som muligt. Herefter er næserne så blevet samlet og gemt til eftertiden – måske vil man en dag igen restaurere de antikke skulpturer ved at imitere de oprindelige kunstværker?

Nasoteket var i 1981 en del af udstillingen ’Restaurering – før og nu’ på Glyptoteket.

Nasoteket var i 1981 en del af udstillingen ’Restaurering – før og nu’ på Glyptoteket.

Nasoteket kan ses som et udtryk for, hvor forskelligt man gennem tiden har opfattet restaurering og konservering. I dag fokuserer man på det, der er bevaret – tidligere søgte man at genskabe det oprindelige. Enkelte rekonstruerede legemsdele kan man dog stadig finde på skulpturer i den antikke samling på Glyptoteket – i nogle tilfælde ville de falde fra hinanden, hvis man fjernede dem.

Read Full Post »

Selv forfalskninger fortjener en kærlig hånd ind i mellem, og det trængte skulpturen Diadumenos til efter mange år i brygger Carl Jacobsens have på Valby Bakke. Så da Glyptoteket i august havde konservatorstuderende Sanne Spile som praktikant, blev en af hendes opgaver at rense den medtagne yngling.

Sanne Spile renser Diadumenos i

konservatorværkstedet på Glyptoteket. 

Statuen blev i 1895 erhvervet af Jacobsen (som grundlagde Glyptoteket) igennem den tyske arkæolog Wolfgang Helbig, som hjalp Jacobsen med mange anskaffelser fra kunsthandlere i Rom. Grundet den flotte stand og de få skader på figuren, var der mange interesserede købere til den formodede antikke statue. Brygger Jacobsen erhvervede derfor skulpturen uden at have besigtiget den selv, i blind tiltro til Helbigs beskrivelser.

Efter en lang sørejse ankom skulpturen i december 1895 til København. Jacobsen var begejstret over den velbevarede skulptur, og håbede at den vil blive et af de vigtigste værker i hans samling. Men sådan skulle det ikke gå. I september 1896 fik Jacobsen besøg af datidens største skulpturspecialist Adolf Furtwängler, og han konstaterede snart, at skulpturen var en forfalskning fra 1800-tallet.

Altså kom Diadumenos ikke på museum, men måtte henslæbe de næste 113 år som havenisse. Her blev han skadet af syreregn og angrebet af alger og skidt. Nogle steder var marmoret endda sprunget af ved statuens sammenføjninger, da jernet indeni var rustet (når jern ruster udvider det sig).

Men så kom Sanne. Og Diadumenos blev skånsomt dampet med demineraliseret vand og bleget med klor.

 

Diadumenos før og efter rensning. Figurens positur angiver,

at han er ved at binde et sejrsbånd om hovedet.

Diadumenos er nu flyttet til Glyptotekets studiesamling, og skal altså ikke tilbage til haven på Valby Bakke. 

 

/Sanne Spile, konservatorstuderende 

og Anna Schram Vejlby, museumsinspektør

Read Full Post »