Feeds:
Indlæg
Kommentarer

Archive for the ‘Formidling’ Category

I tiden fra ca. 125 til ca. 350 e.v.t. blev velhavende romere gravlagt i reliefdekorerede marmorkister. Kisterne kaldes sarkofager, en sammensætning af de græske ord ’sarkos’ (kød) og ’fagos’ (spiser). Her i Glyptoteket findes en stor samling sarkofager fra selve Rom, og en af dem er månedens værk.

Det er en såkaldt ’guirlande-sarkofag’, opkaldt efter forside-relieffets motiv: Tre bevingede eroter bærer guirlander af druer, pinjekogler, granatæbler og blomster. På hver guirlande ser man teatermasker, og nede på jorden guffer fugle og harer vindruer i sig.

Sarkofag i Glyptoteket, IN2468

Forkanten af sarkofagens låg er også udsmykket med relieffer på hver side af en indskrift. Til venstre ser man en hyrde, der vogter en ged og to får; til højre holder to eroter et bagtæppe op bag en portrætbuste af en kvinde. Ansigtet er ikke hugget færdigt.

Indskriften står på en tavle støttet af to eroter. Den er på græsk og fortæller, at sarkofagen er givet af Aurelios Nikandros, den ulykkelige bedstefar til den afdøde pige Aurelia Kyrilla.

Sarkofagen dateres til ca. 300 e.v.t. Den blev fundet i 1884 under opførelsen af et hus, men blev først erhvervet til Glyptoteket i 1910. Den må have stået godt beskyttet, for den oprindelige bemaling er meget velbevaret. Forgyldningen blev frisket op efter 1884, men nedenunder findes den oprindelige bladguld stadig.

Lige nu bliver farvesporene grundigt undersøgt i forbindelse med forskningsprojektet ’På sporet af farven’. Relieffet er blandt andet blevet fotograferet med en særlig teknik kaldet VIL, der viser tilstedeværelsen af en bestemt farve kaldet ægyptisk blå. Resultaterne er forbløffende. 

Her ses den hornede Pan-maske i almindeligt lys, og til højre i en VIL-optagelse. Den ægyptiske blå ses som kraftig hvid luminescens, men på relieffet er der med det blotte øje absolut intet blåt at se! Teknikken afslører nemlig partikler af selv submikroskopisk størrelse.

Undersøgelserne er fortsat i gang, og vi er spændte på, hvor meget af sarkofagens farvepragt vi kan genopdage.

Read Full Post »

Arkæologer elsker potteskår – for brændt ler kan nok gå i mange stykker, men det går aldrig helt til grunde. Selv ud fra små dele kan specialisten se den oprindelige helhed.

På Glyptoteket kan man nemt glemme, at alle de antikke statuer engang er fundet under jorden sammen med rester fra det liv, de var en del af. Statuer og portrætter er købt fine og rene i kunsthandelen, og det er kun i få tilfælde, at vi ved noget om, hvor og hvordan de er fundet.

Men om statuegruppen Aftemis og Ifigenia ved vi en del. Den blev fundet 1886 af bygningsarbejdere på Piazza Sallustio nr. 1 i Rom. (Se Piazza Sallustio nr. 1, som det ser ud i dag: Piazza Sallustio, 1 hos google maps)

Men professor Studniczka fra Leipzig var overbevist om, at der var mere at komme efter i rummet under Rom. Han overtalte Carl Jacobsen til at støtte en lille ekspedition og tog til Rom i sin sommerferie for at grave.

Han fandt en række stumper af marmorgruppen og rester af udsmykning og brugsgenstande fra før statuegruppen blev opstillet i 2. årh. e.Kr. Her var blandt andet dele af skåle og olielamper.

I det smalle rum, der ligger 17 meter under jorden, fandt Studniczka også den base, som marmorgruppen havde stået på. Basen er lavet af teglsten og var oprindeligt dækket af marmorplader. Den stod under resterne af et hvælv i blå glasmosaik med hvide muslingeskaller. Alt sammen ser ud til at have været del af et fontæneanlæg, hvor statuegruppen har stået foran rindende vand, der reflekterede solens stråler.

Det lykkedes professor Studniczka at lave en rekonstruktion af statuegruppen ved hjælp af de hundredvis af fragmenter fundet i det skjulte rum under jorden.

Statuen gengiver en dramatisk historie om gudinden Artemis, der redder den græske prinsesse Ifigenia fra at blive ofret af sin far. Fortællingen var yndet i antikken og har rødder i den græske mytologi.

Statuegruppen står i Sal 9.

Fra Universitetet i Leipzig har vi lånt nogle af de dele af terrakottaplader, lamper og skåle, som Studniczka fandt.

For første gang siden 1888 forener Glyptoteket et af sine hovedværker med småfund fra et underjordisk kammer i Rom. Kom på søndag d. 3. april kl. 14 og hør Mette Moltesen fortælle myten om værket og historien om udgravningen.
Søndag er entré til museet gratis, og det er gratis at gå med på omvisningen.

Read Full Post »

Familiequizzen ‘Kleopatra og romerne’ fortsatte i vinterferien uge 8, hvor der også kom mange fine besvarelser.

Vi har fundet tre vindere, som har svaret rigtigt på alle 9 opgaver. Her er deres fine mumietegninger. Liva 6 år, Magnus 11 år og Emily 10 år får tilsendt en præmie.

D. 29. april åbner udstillingen ‘Kleopatras verden’, hvor der vil være omvisninger for børn og voksne.

Read Full Post »

Vi har fundet de fem første vindere af familiequizzen i vinterferien uge 7. Tillykke til Emily 6 år, Hjalte 10 år,  Sara 12 år, Elvira 11 år og Esben 3 år, som får tilsendt en præmie.

Der kom mange fine besvarelser, og det var svært at vælge de bedste. En af opgaverne var at tegne en mumie. Her er vindernes flotte tegninger.

Vi fortsætter med familiequizzen ‘Kleopatra og romerne’ i denne uge 22.-27. februar (uge 8). Nye vindere vil blive trukket i næste uge.

Read Full Post »

Vinterferie for børn med omvisninger og quiz om Kleopatra

Den 29. april åbner udstillingen ’Kleopatras verden’, hvor Glyptoteket får besøg af et portræt af Kleopatra fra British Museum i London. Mange andre ting fra hendes tid findes rundt om på museet, så i vinterferien 12 – 20 feb. (dog lukket mandag) inviterer Glyptoteket til et besøg i Kleopatras verden.

Omvisninger for børn hver dag kl. 14
Der fortælles om, hvordan drenge og piger levede i Rom og Ægypten for 2000 år siden.

Familiequiz
Hent en quiz i museumsbutikken og gå på opdagelse i Kleopatras verden. De fem bedste besvarelser får tilsendt en præmie.

Se mere på Glyptotekets hjemmeside

Tilføjelse 16. feb.: Vi forlænger familiequizzen med yderligere præmier i uge 8.

Read Full Post »

Det ser ud som om relieffets hjerteslag måles?

De næste uger frem kan publikum opleve Maria Louise stå i udstillingen og undersøge antikke skulpturer for farverester. Her anvender hun et håndholdt videomikroskop til at afsløre spor af de oprindelige farver på et græsk krigerrelief.

Hvis man vil vide mere, er der mulighed for at møde op til åbent værksted og høre om resultaterne af arbejdet med forskningsprojektet  ‘På sporet af farven’, samtidig med at man kan komme helt tæt på skulpturerne og selv få lov at se farverester gennem et mikroskop.

Følgende søndage (gratis adgang) er der åbent værksted kl. 15:
3.  oktober
7. november
19. december

Læs mere om ‘På sporet af farven’

Read Full Post »

Historien om Glyptotekets krone med fjer og horn, der passer til en statue af krokodilleguden Sobek, kan nu læses på videnskab.dk

Vi har tidligere skrevet om kronen og Sobek i Boston her på bloggen:
Aftryk på rejse og
Kronen passer!

Flere billeder fra Boston findes på Tines Ægypten  
Se også: Museum of Fine Arts i Bostons hjemmeside om Sobekstatuen

Read Full Post »

Older Posts »