Feeds:
Indlæg
Kommentarer

Archive for the ‘Fra arkivet’ Category

I Glyptotekets arkiv findes der flere dagbøger, der med omhu beskriver museets mange arbejdsopgaver bag kulisserne. Her er et eksempel på, hvordan en helt almindelig arbejdsuge så ud for hundrede år siden.    

1910
3. august
Ankom 8 Kasser fra London med ægyptiske Kunstværker.     

Kasserne fra London indeholdt ægyptiske genstande fra Petries udgravninger i Memphis og Medum. Gravrelieffet (ÆIN 1133) her var en af genstandene. Relieffet er udstillet i den store ægyptersal (sal 1)

 

4. august
Ankom Bronzefigurer, en Faun fra Paris. Denne opstilles siden i Vinterhaven.   

Eugène Louis Lequesnes "Dansende faun" (MIN 1635), som blev opstillet i Vinterhaven, men uddeponeret i 1953 på Forsvarsministeriets Center for Idræt på Østerbro i København

 

5. august
Olander reparerer Flytteværktøj, 3 Staalstænger, 3 Kabler, Mejsler m.m.
Der ophænges et Sejl i store Ægyptersal for at give bedre Lys.
Olander leverer 5 Bøjler til at spænde om Jernbjælken, sidst på Maaneden igjen 5 Stk.
Vestergaard leverer af 3 Gange Sejl hertil.   

Ældre fotografi fra den store ægyptersal

Den store ægyptersal 2010

 

6. august
Maribo efterser 2 Gange Vandhaner og Skyllapparater (12/8) 

  

8. august
Ankom to italienske Stole fra London, den ene stille op i Renæssancesalen.      

Glyptotekets renæssancesal blev indrettet i sal 26 på førstesalen i Dahlerups bygning. Fotografiet her er fra renæssancesalen på det gamle Glyptothek på Carlsberg (1896).

 

9. august
Sejlet i Festsalen nedtages, dette er saa mørt at det kun kan anvendes til Pudseklude.  

Fotografi fra 1908 af Glyptotekets Festsal med ophængt sejl.

 

10. august
Hellerung leverer en stor Løftemaskine, der ved Prøve viste sikkert at hæve 3.500 Kilo.    

Kunne det være denne løftemaskine? Fotografi fra 1923 med konservator Elo, Dr. Frederik Poulsen og resten af museets personale i Glyptotekets indre gård

 

Mangt og meget har ændret sig siden 1910, men grundlæggende er arbejdsopgaverne de samme for museets tekniske medarbejdere i dag, som for hundrede år siden. Der hænges ikke længere sejl op i Glyptotekets Festsal, i stedet bliver ruderne kalket. Indkøb af værker til Glyptotekets samlinger er en sjælden begivenhed; til gengæld bliver værkerne på museet ofte rokeret rundt med forskellige moderne løftemaskiner og hjælpemidler. Så næsten intet nyt under solen!   

Reklamer

Read Full Post »

Midt i et af Københavns mest trafikerede områder ved H.C. Andersens Boulevard findes en lille have, Glyptotekshaven, som emmer af ro og sommerens skønhed.

Glyptotekshaven med Niels Hansen Jacobsens ”Trold, der vejrer Kristenblod”

Glyptotekshaven blev anlagt i årene 1906-1908 efter tegninger af anlægsgartner Valdemar Fabricius Hansen (1866-1953), som senere blev stadsgartner i Københavns Kommune. Haven er karakteriseret ved en streng symmetri af plæner, bede og gange, der har midteraksen i Kampmanns bygning som udgangspunkt. Arkitekten Hack Kampmann (1856-1920) tegnede støbejernsgitteret, som indrammer haven.

Hack Kampmanns bygning fra 1906 før anlæggelsen af Glyptotekshaven

I haven er opstillet en række af Glyptotekets bronzeskulpturer. Skulptursammensætningen har igennem årene ændret sig, men Auguste Rodins ”Grubleren”, som Carl Jacobsen købte i 1905, har grublet midt i haven i over 100 år. 

Fotografi af Glyptotekshaven (slutningen af 1910’erne?) mod Tivoli. Auguste Rodins ”Grubleren” ses i midten af billedet. I forgrunden ses C.G. Freunds ”Bocciaspiller”, som ikke længere er opstillet i haven.

Der grubles stadig – nu i frodigere omgivelser

En yndig og frydefuld sommertid i al sin herlighed

Haven er offentlig tilgængelig og ejes og tilses af Københavns Kommune.

Read Full Post »

Den 18. maj 1888 åbnede Den franske Kunstudstilling i København. Udstillingskataloget indeholdt 631 numre og var dermed den hidtil største udstilling af fransk kunst udenfor Frankrig. Den blev vist i en midlertidig udstillingsbygning på Rådhuspladsen og var finansieret af Glyptotekets grundlægger brygger Carl Jacobsen. Bag udstillingen stod ”Komiteen for den franske Kunstudstilling i Kjøbenhavn 1888”, der bestod af en række danske og franske kulturpersonligheder, som Carl Jacobsen havde mobiliseret til udstillingsprojektet. I komiteen sad blandt andre de danske malere Peder Severin Krøyer og Lauritz Tuxen, de franske billedhuggere Henri-Michel-Antoine Chapu og Jean Gautherin, den franske maler Léon Bonnat, videnskabsmanden Louis Pasteur og selvfølgelig Carl Jacobsen selv. 

Det første møde i komiteen blev afholdt i Paris den 24. januar 1888 på Palais d’Industrie. På Carl Jacobsens bestilling forevigede P.S. Krøyer komiteens første møde. Det store maleri er i dag deponeret på Carlsberg Museum.  

P.S. Krøyer, ”Komiteen for Den franske Kunstudstilling i København 1888” (MIN 904)

Udstillingen indeholdt både maleri, skulptur, grafik og tegning. Carl Jacobsen var ikke begejstret for impressionismen, og der var derfor kun et mindre antal værker af impressionisterne med på udstillingen, hvor de mest prominente navne var Claude Monet og Alfred Sisley. Til gengæld kunne publikum se værker af blandt andre malerne Édouard Manet, Jules Bastien-Lepage, Eugène Delacroix, Charles-François Daubigny og James Tissot, samt billedhuggerne Auguste Rodin, Jean-Léon Gérome og Claudius Marioton. 

Jules Bastien-Lepage, "Tiggeren", 1880 (MIN 956). Udstillet som katalognummer 20 og til salg for 40.000 Franc. I dag befinder værket sig i Glyptotekets samling.

”Tiggeren” tegnet af P.S. Krøyer til gengivelse i udstillingskataloget.

Værkerne kunne naturligvis ikke udstilles uden opsyn af vagtpersonale – og de skulle selvfølgelig følge visse regler. Der blev derfor trykt et lille hæfte med titlen ”Bestemmelser for Betjente ved Den franske Kunstudstilling”, hvori vagtpersonalet kunne læse om reglerne for deres beklædning, arbejdstid, løn, samt oplysning om almindelige pligter og særlige bestemmelser.

Under beklædning blev vagtpersonalet pålagt følgende: ”Der udleveres hver Mand en Kjole, en Vest, et Par Benklæder, en Hat, to Par hvide Handsker og to hvide Halstørklæder, men det paahviler dem selv at holde sig med Skaft- og Halvstøvler og hvide opstaaende Flipper, ligesom det ogsaa paahviler dem at lade Handsker og Halstørklæder vadske.” Det må have været et imponerende og respektindgydende syn!

Der var også regler for arbejdstid, som var fra 8 morgen til 8 aften – når gulvet var fejet! Lønnen var på 2 kr. og 50 øre pr. dag. Desuden skulle vagterne ”…bevæge sig med Stilhed i Lokalet, vise den største Høflighed mod de Besøgende og besvare i Korthed de Spørgsmaal, der rettes til dem…” Og på det punkt er der vist ikke meget, som har forandret sig for museernes vagtpersonale.

En af Glyptotekets opsynsbetjente i fuld uniform. Uniformen var den samme fra Glyptotekets åbning i 1897 til begyndelsen af 1970'erne, hvor den blev afløst af en grå habit. Glyptotekets nuværende grønne vagtuniform afløste de grå habitter i 1990'erne.

Read Full Post »

Den 11. januar 1914 døde Glyptotekets grundlægger, brygger Carl Jacobsen, på professor Schous klinik i København. Avisernes overskrifter lød fra ”Københavns første borger”, ”Rigmanden, Kunstvennen, Borgeren” til ”Hovedstaden i sorg” og ”Fattigere”. Der var ingen ende på lovprisningen af brygger Jacobsen og begrædelsen over hans død.

Med ham er Byens største Borger og en af Landets bedste Sønner gaaet bort. Ingen dansk Mand har nogensinde skænket sit Land større og rigere Gaver end han, og Ingen har gjort det med mindre Tanke paa sig selv. Han vakte Forbavelse hos Alle, uskrømtet Beundring i vide Kredse, varm Sympati hos Enhver, der lærte ham personligt at kende. I dette Øjeblik samler Alles Følelser sig i dyb Vemod og inderlig Taknemmelighed. Hans Minde vil ingensinde dø.

Portrætfoto af Carl Jacobsen fra 1913

I de udenlandske aviser fik Jacobsens død også opmærksomhed, især i Tyskland og Frankrig. Man kunne læse avisoverskrifter som ”Brauer Jacobsen. Der größte Mäzen des Nordens” og ”La mort du grand brasseur Carl Jacobsen”.

Kondolencetelegrammer og skrivelser til brygger Jacobsens familien og til Carlsberg strømmede ind fra ind- og udland – fra høj, som fra lav. Kommunalbestyrelsen i København besluttede at lade hugge et portræt af brygger Jacobsen til opstilling på rådhuset. Der blev samme sted holdt en mindefest for den gode borger Jacobsen. Der blev endda skrevet digte til hans ære:

Forstummet er hver Storm , hvert Stridens Gny

Kun sagte Sus i sørgende Cypresser,

Kun dæmpet Sus, som Sørgesalmer messer

I Dødens Land fandt Kunstens Fyrste Ly.

Saalænge Kunsten ej er Hus berøvet,

Saalænge Marmorguder knejser over Støvet,

Skal Mindet om hans Daad ej heller dø.

(Kai Floor, 1914)  

Carl Jacobsen på sit dødsleje

Carl Jacobsen blev begravet i stilhed den 14. januar 1914 i Jesuskirken i Valby.

Read Full Post »

I 1941 deponerede Glyptoteket en genstand på Nationalmuseet, som i deponeringspapirerne var betegnet som ”syrisk håndgranat”. Genstanden var indkøbt af professor Valdemar Schmidt i 1898 i Ægypten. Flere oplysninger var det ikke muligt at finde om ”håndgranaten” i Glyptotekets arkiver. Dette kan skyldes, at man ret hurtigt fandt ud af, at ”håndgranaten” ikke passede ind i Glyptotekets antikke samling, og at dens formål i øvrigt var usikkert.

Syrisk håndgranat?

Små keramikbeholdere fra Middelalderen omkring 1200 med en størrelse og form, der mest af alt ligner et stort agern eller en håndgranat, er fundet i bl.a. Syrien, Iran, Ægypten, Samarkand og Tashkent. De har meget tykke vægge, en tilspidset bund og en lille afrundet top, hvori der er en smal åbning. Overfladen kan være glaseret eller uglaseret, og alle har indprentede mønstre.

Især på grund af deres udseende er det ofte blevet foreslået, at disse beholdere faktisk også fungerede som håndgranater. Mod dette kan argumenteres, at de pga. de tykke vægge har svært ved at gå i stykker, selv når de kastes mod noget hårdt. Og hvorfor skulle man dekorere dem så fint, hvis de alligevel bare skulle ødelægges? I 1930’erne gravede danske arkæologer i Hama i Syrien, hvor der også fandtes mange af de granatformede beholdere. De blev fundet i et område, hvor der bl.a. var rester af asfalt, som ifølge den islamiske hærfører Saladin blev anvendt sammen med andre ingredienser til fremstilling af “ild der ikke kan slukkes”. Dette kunne være nafta, som muligvis var fyldet i de små beholdere.

Alternativt kunne de små beholdere have været anvendt til parfume eller en form for medicin, da indholdet nødvendigvis må have været flydende for at kunne hældes ud af den lille åbning. Deres form gør, at de ikke kan stå oprejst, men de vil altid blive liggende på siden med åbningen øverst, så der ville ikke dryppe noget ud af det eventuelle indhold. Det kan således stadig ikke afgøres med sikkerhed, hvad formålet med Glyptotekets ”syriske håndgranat” var.

Read Full Post »

Olympiaden & IOC

Olympisk symbolDe antikke olympiske lege dateres tilbage til 776 f.Kr. Legene fandt sted hvert fjerde år, ligesom i dag, i Olympia i det nordvestlige Peloponnes i Grækenland.

Alle græske bystater blev indbudt til de olympiske lege, som var en fællesgræsk, panhellensk, fest, hvor alle frie og ustraffede græske mænd kunne deltage. Kvinder måtte hverken deltage i legene eller være tilskuere. Mænd fra fremmede folk og mandlige slaver måtte gerne se på, men ikke deltage.

De olympiske lege havde både politisk og religiøs betydning, idet religiøse handlinger vekslede med sportslige begivenheder, og igangværende krige og konflikter blev afbrudt af en tre måneders lang landefred, når legene skulle finde sted. Der var konkurrencer i sportsgrene som hestevæddeløb, nævekamp og femkamp (pentathlon), som bestod af løb, diskoskast, spydkast, spring og brydning. 

Diskosbæreren, ca. 150 e.Kr. (IN 1801)

Diskosbæreren, ca. 150 e.Kr. (IN 1801)

Efterhånden som de græske bystater kom under romersk overherredømme, mistede legene deres betydning for helt at forsvinde under de kristne kejsere i det 4. årh. e.Kr.

De første moderne olympiske lege fandt sted i april 1896 efter initiativ fra baron Pierre de Coubertin. Den olympiske komite (IOC) blev oprettet i Frankrig i 1894 og skulle fremover stå for organiseringen af legene.

I dag er IOC en magtfuld institution, der vælger værtsbyerne til OL. Repræsentanter fra kandidaterne til OL i 2016, Madrid, Tokyo, Chicago og Rio de Janeiro, har været i København under stor mediebevågenhed. København fik i den forbindelse fornemt besøg af den amerikanske præsident, det spanske kongepar, den brasilianske præsident, den japanske kronprins og et par sportsstjerner. Åbningshøjtideligheden foregik i Operaen i København.

Store sal i Operaen

Store sal i Operaen

I 1950 foregik IOC’s åbningshøjtidelighed i København under lidt mindre forhold. I ”Meddelelser fra Ny Carlsberg Glyptotek 1951” står følgende om begivenheden: ”Den 14. Maj var Festsalen stillet til Raadighed for Danmarks olympiske Komité til Afholdelse af en Aabningshøjtidelighed i Anledning af den internationale olympiske Komités Møde i København under Protektion af Hans Majestæt Kongen.”    

 

Glyptotekets Festsal med antikke skulpturer

Glyptotekets Festsal med antikke skulpturer

I Glyptotekets Festsal er der plads til ca. 500 siddende gæster. I Operaen ca. 1700 siddende gæster.

Ak ja, meget har ændret sig siden 1950…

CITIUS, ALTIUS, FORTIUS (Det olympiske motto: hurtigere, højere, stærkere)

Read Full Post »

Tur/retur til Glyptoteket

Brygger Carl Jacobsen samlede flittigt ind til sin kunstsamling fra 1880’erne og frem. Det var ikke blot antikken og de franske billedhuggere, der interesserede ham. Han samlede også på italiensk, flamsk og hollandsk billedhuggerkunst og maleri fra renæssancen og barokken, medaljer og plaketter, østasiatisk skulptur, samt på nyere billedhuggerkunst og malerkunst af danske, engelske, italienske, norske, svenske og tyske kunstnere. I kataloget ”Ny Carlsberg Glyptotek. Fortegnelse over kunstværkerne” fra 1900 under ”Nyere Malerkunst. Danske Malere” optræder Johan Thomas Lundbyes værk ”Caracallas bade” (MIN 3265) for første gang. 
J.Th. Lundbye, Sjællandsk landskab. Udsigt fra Bjerresø mark mod Vejrhøj og Dragsholm Slot (MIN 912)

J.Th. Lundbye, Sjællandsk landskab. Udsigt fra Bjerresø mark mod Vejrhøj og Dragsholm Slot (MIN 912)

Bryggeren ejede kun et enkelt værk af guldaldermaleren, nemlig ”Sjællandsk landskab. Udsigt fra Bjerresø mark mod Vejrhøj og Dragsholm Slot” (MIN 912), da han købte ”Caracallas bade” den 25. marts 1893 for 291,50 kr. – og derved blev det! Der blev ikke indkøbt flere af Lundbyes værker i bryggerens levetid, så da Carl Jacobsen døde i 1914 ejede han blot to Lundbye-værker. Denne beskedne samling af guldalderens største landskabmaler skulle blive endnu mere beskeden. I 1916 beslutter Glyptotekets bestyrelse at rydde op i museets samlinger og sælge udvalgte værker med følgende begrundelse: ”I et Møde den 25de Februar 1916 besluttede Bestyrelsen at lade bortsælge fra Ny Carlsberg Glyptotek en lille Samling Skulpturarbejder og en Del Malerier, der fyldte op i Samlingens Magasiner og ikke havde og aldrig vilde faa Betydning for Glyptoteket. For Maleriernes vedkommende foreligger i saa Henseende en Erklæring fra d. Hrr. Museumsdirektører Karl Madsen og Emil Hannover om, at de vilde kunne afhændes, uden at Glyptotekets Værdi derved forringes.” (fra Ny Carlsberg Glyptoteks beretning, 1917) 

Blandt de værker, som Karl Madsen, direktør for Statens Museum for Kunst, og Emil Hannover, direktør for Kunstindustrimuseet og Den Hirschsprungske Samling, fandt ubetydelige var netop Lundbyes værk ”Caracallas bade”. Det blev derfor solgt den 5. maj 1916 til etatsråd Martin Dessau og vekseler Levin. I 1933 dukker maleriet op på en auktion hos Winkel & Magnussen over generalkonsul Johan Hansens Malerisamling. Maleriet ejedes efterfølgende af fru E.G. Platou, f. Oswald. I 1991 er værket atter at finde på auktion, denne gang hos Bruun Rasmussen i København. Glyptoteket generhverver her “Caracallas bade”, og det indgår atter i museets samlinger efter at have været på en 75 år lang rejse.

J.Th. Lundbye, "Caracallas bade", 1845

J.Th. Lundbye, Caracallas bade, 1845 (MIN 913 & MIN 3265). Erhvervet i 1893 og 1991.

Interessen for Johan Thomas Lundbye øgedes betydeligt i løbet af det 20. århundrede, og Glyptoteket erhvervede en hel del værker af kunstneren efter 1945 og frem. I dag ejer museet 29 værker af Johan Thomas Lundbye.    

1) J.Th. Lundbye, Selvportræt, 1841 (MIN 2601). Erhvervet i 1945
J.Th. Lundbye, Selvportræt, 1841 (MIN 2601). Erhvervet i 1945
 
 
J.Th. Lundbye, Landskab ved Arresø, 1838 (MIN 2856). Erhvervet i 1966    
  J.Th. Lundbye, Landskab ved Arresø, 1838 (MIN 2856). Erhvervet i 1966
 
 
J.Th. Lundbye, Skrænterne ved Kitnæs, 1842 (MIN 3445). Erhvervet i 1995
J.Th. Lundbye, Skrænterne ved Kitnæs, 1842 (MIN 3445). Erhvervet i 1995
 
 
 
 
 

Read Full Post »

Older Posts »