Feeds:
Indlæg
Kommentarer

Archive for the ‘Guldalderen’ Category

En fejlfri verden? – Glyptoteket gentænker guldalderen

For få dage siden slog Glyptoteket dørene op for en splinterny ophængning med titlen “En fejlfri verden? Guldalderen på Glyptoteket”.

Marmorhoveder viser guldalderkunstnernes fascination af antikken. Ny Carlsberg Glyptotek. Foto Ana Cecilia Gonzales.

Perioden fra ca. 1800-1860 er blevet kaldt guldalderen, fordi eftertiden har besluttet, at den inkarnerer en glansperiode i Danmarks kultur- og kunsthistorie. Guldalderen står i vor bevidsthed som en tid, hvor markerne altid var grønne, kvinderne runde og landet intakt – præcis som tidens maleri synes at vise det. Epokens kunst kan samlet set virke som et glansbillede, en verden uden fejl: perfekte kystprospekter, idylliske landskaber og smuk, glat hud pakket ind i knitrende stof. Men den er også meget andet end det.

Drømmen om Danmark lever i Lundbyes landskabsidyl. Guldaldersamlingen. Ny Carlsberg Glyptotek. Foto Ana Cecilia Gonzales.

Sæt dig godt til rette og nyd portrætterne! Foto. Ana Cecilia Gonzalez

Den nye ophængning er tematiske og lader guldalderens motiviske mangfoldighed og kunstneriske variationer være tydelige som et broget kludetæppe. Damer, landskaber, studier og færdige værker side om side med antikke buster og væsener fra den nordiske mytologi, afslører periodens skiftende idealer. Nationalromantiske slotte og flagrende dannebrog, slutter epoken af med en forherligende version af en evigt idyllisk Dannevang. Kunsten havde skiftende præmisser og det kan ses. Krige i Europa, skiftende politiske dagsordener i Danmark – og en stigende interesse i kunsten som noget sanseligt, tog pusten fra de formler kunsten under Thorvaldsen og Eckersberg var udviklet indenfor.

Et søjlehoved iscenesætter drømmen om Italien. Foto:Ana Cecilia González

Dagslys og udsigt over Vinterhaven

Takket være Ny Carlsbergfondet har det været muligt at gennemføre en renovering af Dahlerup-bygningens klimaanlæg. Det har medført en række forandringer, så vi nu kan invitere til kunstnydelse i varmere og lysere omgivelser – bogstaveligt talt. Vinduesnicherne mod Vinterhaven er åbnet på ny, og med dagslyset følger en helt anderledes oplevelse af rummene på 1. sal end tidligere. Sådanne forbedringer lader sig kun med nænsom hånd gennemføre i en fredet ejendom som Carl Jacobsens Glyptotek fra 1897, og Kulturarvsstyrelsen og arkitekt Dan Ljunger har derfor fulgt og rådgivet arbejdet. Som noget nyt, kan gæsterne nu – med udsigt til palmerne – nyde en kop kaffe i guldalderloungen. Her kan du også læse i bøger fra perioden og danne dig et overblik over de samfundsmæssige begivenheder i tiden på tidslinjen.

God fornøjelse i den nye ophængning af guldalderen!

Read Full Post »

Udstillingen ‘Mestermøde. Caspar David Friedrich & Christen Købke’ åbner i morgen, fredag d. 21. maj, og kan ses frem til d. 18. juli.

Glyptoteket har lånt et lille udvalg af Hamburger Kunsthalles fine samling af værker af Caspar David Friedrich (1774-1840), som her møder vores egen guldaldermaler Christen Købke (1810-1848).

Lige inden åbningen skal de sidste tekster på plads.

Og der skal læses korrektur. Billedet til højre er Amorinsælgersken af Christen Købke.

Der er gratis adgang til museet og udstillingen på Købkes 200-års fødselsdag onsdag den 26. maj kl. 11-17.

Læs mere om udstillingen på Glyptotekets hjemmeside.
Her er det også muligt at hente det lille katalog som pdf: katalog.

Read Full Post »

Det er sommerferietid, og for mange går rejsen sikkert syd på til Middelhavslande som Italien.

 MIN 0918 Wilhelm Marstand, Italiensk Osteriscene. Pige, der byder den indtrædende velkommen by you.

Wilhelm Marstrand, Italiensk osteriscene. Pige der byder den indtrædende velkommen, 1847. Ny Carlsberg Glyptotek

Italien var den faste destination for mange generationer af kunstnere, og guldaldermalerne slog også deres folder her, hvor de kunne suge til sig af antikkens storhed og det farverige sydlandske dagligliv. Rejserne gav anledning til smukke landskaber og folkelivsscener, hvor italienerne fremstilles som et muntert og simpelt folk.

I denne scene fra et italiensk osteri giver Marstrand den på alle tangenter: vinen er skænket op, og pigerne gør indladende plads til en kavaler.

God sommerferie til alle – og husk, hvis du har brug for middelhavsstemning, men er uden flybillet holder Glyptoteket åbent tirsdag-søndag kl. 11-17. Her er både romerske skulpturer, ægyptiske mumier og parisisk gadeliv.

Read Full Post »

Bøgen er sprunget ud, og kastanjerne blomstrer. Det er simpelthen blevet maj – og det illustreres ikke bedre end med P.C. Skovgaards Bøgeskov i maj.

  

Motivet er hentet på herregården Iselingen ved Vordingborg, der tilhørte mæcenen og skolemanden Martin Hammerich.

Medens det tidligere havde været et krav til monumentalkompositioner som denne, at naturfremstillingen skulle hæves over øjeblikket, har Skovgaard på en næsten sakral måde insisteret på foråret og legemliggjort, hvad der i utallige senere sammenhænge skulle omtales som “Frejas bøgesale”.

Dette værk og de nødvendige forstudier (bl.a. i Fuglsang Kunstmuseum) er udført i tempera på papir, arbejdet blev udført 1856-57, og imedens malede Skovgaard desuden en identisk komposition i olie, der nu befinder sig på Statens Museum for Kunst.

Selve fremstillingen er en kraftpræstation, der på den anden side blev belønnet ved uden videre at blive annammet som en afgørende del af selve danmarksbilledet.

/moderne samling

Read Full Post »

Glyptoteket udlåner løbende værker fra samlingerne til udstillinger på andre museer.  Det kan være på den anden side af kloden eller det kan være lige om hjørnet. Et sted midt i mellem er Fuglsang Kunstmuseum på Lolland som Glyptoteket netop har sendt et af sine værker til i anledning af udstillingen Det gyldne blik – dansk guldalderportræt i nyt lys, der åbner den 7. maj. Det drejer sig om maleren J. Th. Lundbyes selvportræt, malet da han var 23 år.

Her er billedet ankommet til Fuglsang og bliver undersøgt af konservator Camilla Brøgger, der tjekker, at værket ikke har lidt skade under transporten.

 lundbyes-selvportrc3a6t1

 

Det er helt fast procedure, at en konservator gennemgår værket før transporten, og skriver en rapport, hvor krakeleringer og andre skader noteres. Ved ankomsten sammenholder man rapporten og værket for at konstatere om der er sket yderligere skader på vejen.

Lundbye havde det dog glimrende, og kan ses på Fuglsang Kunstmuseum indtil den 16. august 2009.

Du kan læse mere om udstillingen her.

 

/moderne samling

Read Full Post »

julekalender-21-december2J.Th. Lundbye (1818-1848), Hjertet i det vinterlige Norden, 1845. Værket kan ses i sal 54

Her ser vi gårdnissen på vej hjem efter en kold dag i skoven. Han er malet af nisseeksperten Lundbye, som vidste alt om, hvordan man kan genkende en nisse. De er klædt i gråt og har røde, spidse huer. At vi andre også kender nissen i netop denne mundering, kan vi takke Lundbye for. Han var nemlig den første, der portrætterede nissen, hvis man ser bort fra enkelte silhuetklip, som kollegaen Constantin Hansen producerede. Lundbye illustrerede i 1842 J.M. Thieles Danske Folkesagn, som beskrev landbefolkningens viden om gårdnissen – en lille hjælper, man skulle behandle godt og give risengrød til jul, hvis man ikke ville have problemer.

Hjertet i det vinterlige Norden malede Lundbye under sit romerske ophold i 1845. Han længtes forfærdeligt hjem, og det forklarer nok det sneklædte motiv, malet under anderledes lune himmelstrøg. Lundbye tegnede ofte sig selv som nisse, så måske er billedet malet, ikke bare af en ekspert, men af en vaskeægte nisse? Og hvad skal en nisse da også i Rom?

Read Full Post »

Og mens de var dér, kom tiden, da hun skulle føde; og hun fødte sin søn, den førstefødte, og svøbte ham og lagde ham i en krybbe, for der var ikke plads til dem i herberget. Lukas-evangeliet

En af julens traditioner, især i de katolske lande, er at opstille en julekrybbe. En julekrybbe er en opstilling med de figurer, der deltager i begivenhederne i Betlehem julenat, da Jesus bliver født; Maria med barnet er altid placeret centralt i opstillingen, medens Josef står i baggrunden. Over familien svæver Betlehemsstjernen, der leder de vise mænd hen til den ydmyge stald. Til denne scene føjes ofte en række andre scener, der er inspireret af juleevangeliets beretning om Jesu fødsel. Man ser dyrene i stalden, æslet og oksen, der knæler for den nyfødte, samt engle, hyrder, får og de tre vise mænd. I de katolske lande er mange julekrybber desuden befolket med et myldrende folkeliv af bønder og håndværkere.

Johan Thomas Lundbye. Aesel. Glyptoteket                                               J. Th. Lundbye (1818-1848), Et stående æsel, 1842.

Johan Thomas Lundbye er normalt kendt som en af guldalderens mest betydningsfulde landskabsmalere, men i sin samtid blev han klassificeret som ”dyrmaler”. Dyr spillede en betydningsfuld rolle i hele hans produktion og i hans liv, og han efterlod sig et væld af dyreskitser.

Johan Thomas Lundbye. Ko. Glyptoteket                                            J. Th. Lundbye (1818-1848), Studie af en ko, udateret. Værkerne kan ses i sal 30.

Read Full Post »

Older Posts »