Feeds:
Indlæg
Kommentarer

Archive for the ‘Højtider og ferier’ Category

Efterårsferien er fuld gang på Glyptoteket, hvor der i år bliver gjort noget særligt ud af vores mindste gæster. Hver dag kl. 14 er der to gratis omvisninger for børn. Blandt andet kan man høre om farver på skulpturerne og selv prøve at genskabe farverne på papir. Man kan også høre spændende, gysende og fantastiske historier om mumier og monstre, guder og helte.

Børn tegner i kælderen 2

Sminketeatret kommer ind hver dag i efterårsferien fra 11-15 og maler børn som ægypter, romersk kejser, græsk vase og meget mere – alt sammen med udgangspunkt i Glyptotekets antikke samlinger.  Man kan gå på jagt i museet og finde netop den genstand, som man forestiller.

dreng får lavet tato

Uppercut Danseteater optræder med danseforestillingen LIFE i Festsalen for sidste gang torsdag d. 15. oktober kl. 13.  Billetter kan købes ved indgangen en time inden forestillingen.

Life i efterårsferien

Reklamer

Read Full Post »

Maria, Jesus, Johannes. Maurice Denis. Glyptoteket
Maurice Denis (1870-1943), Maria med Kristusbarnet og den lille Johannes, 1898. Værket kan ses i Henning Larsen-bygningen, sal 64

Her ser vi den religiøse kerne i julen – det nyfødte Jesusbarn med sin mor Maria og den lille Johannes, som siden skulle blive kendt som Johannes Døberen.
Maria med Barnet skildres her som en hverdagsagtig scene – en omsorgsfuld mor med sit barn på skødet. Den genkendelige glæde ved, at et barn bliver født kan være nøglen til at forstå det større budskab om Kristus som frelser, der lader sig føde som et menneskebarn. I hvert fald udtrykker Maurice Denis kærligheden og ømheden i den lille familie, så det bliver et almengyldigt optrin. Kun englene i baggrunden røber, at det ikke er et hvilket som helst barn, der ligger og sover så fredeligt.

Maurice Denis var inspireret af de italienske renæssancekunstnere, som ofte henlagde bibelske scener til deres egen samtid, hvilket Denis også gør her. I baggrunden ses et toskansk landskab, og de tre hovedpersoner er iklædt moderne tøj.

Read Full Post »

Kattemumiekiste. Ægypten. Glyptoteket
Sarkofag til kattemumie, 664-525 f.Kr. Kan ses i den ægyptiske samling, sal 6

Denne kattefigur af bronze er hul og indeholdt oprindelig en balsameret kat. Kattemumier blev givet til flere guddomme, dog først og fremmest gudinderne Pakhet og Bastet, og i nogle tilfælde var mumierne indesluttet i fornemme ‘kister’ som denne. Det blev betragtet som en god gerning at give en mumie af et helligt dyr til et tempel, fordi guden dermed fik en ‘ekstra krop’ at opholde sig i.

I middelalderens Europa blev katten derimod betragtet som repræsentant for det onde. Den blev ofte afbildet i selskab med hekse og djævle, og i gamle dage til fastelavn puttede man som straf en levende kat ind i fastelavnstønden, så man i bogstaveligste forstand ”slog katten af tønden”.

Katten fik sin egen juleaften, nemlig den 23. december. Den fik en klat julegrød i taknemmelighed over alle de mus og rotter, den fangede i menneskenes boliger. Den fik til gengæld ikke lov til at deltage i festen juleaften, da den jo repræsenterede det onde.

Read Full Post »

delacroix. Karl den dristiges død i slaget ved nancy. glyptoteket
Eugène Delacroix (1793-1863), Karl den Dristiges død i slaget ved Nancy, ca. 1828-1829. Værket kan ses i Henning Larsen-bygningen, Sal 56.

I december 1476 ankom Karl den Dristige af Burgund og hans hær til Nancy i det nordvestlige Frankrig. Karl håbede på at indtage byen, som var hovedstad i hertugdømmet Lorraine, og dermed tage magten over hele området. Hertugen af Lorraine, René, havde én gang måttet slippe Nancy, men havde genvundet byen i oktober 1476. Men nu var Karl tilbage. Med sine mellem 4000 og 8000 mænd belejrede han byen, og gav sig til at vente.

Desværre var det en særligt hård vinter det år, og alene juleaften frøs 400 af Karls mænd ihjel. Karl selv faldt dagen inden helligtrekongersaften, den 5. januar 1477, da slaget endelig blev udkæmpet. Delacroix har i sit maleri gengivet Karls dødsøjeblik, idet han bliver gennemboret af en lanse under de snetunge skyer.

Read Full Post »

julekalender-21-december2J.Th. Lundbye (1818-1848), Hjertet i det vinterlige Norden, 1845. Værket kan ses i sal 54

Her ser vi gårdnissen på vej hjem efter en kold dag i skoven. Han er malet af nisseeksperten Lundbye, som vidste alt om, hvordan man kan genkende en nisse. De er klædt i gråt og har røde, spidse huer. At vi andre også kender nissen i netop denne mundering, kan vi takke Lundbye for. Han var nemlig den første, der portrætterede nissen, hvis man ser bort fra enkelte silhuetklip, som kollegaen Constantin Hansen producerede. Lundbye illustrerede i 1842 J.M. Thieles Danske Folkesagn, som beskrev landbefolkningens viden om gårdnissen – en lille hjælper, man skulle behandle godt og give risengrød til jul, hvis man ikke ville have problemer.

Hjertet i det vinterlige Norden malede Lundbye under sit romerske ophold i 1845. Han længtes forfærdeligt hjem, og det forklarer nok det sneklædte motiv, malet under anderledes lune himmelstrøg. Lundbye tegnede ofte sig selv som nisse, så måske er billedet malet, ikke bare af en ekspert, men af en vaskeægte nisse? Og hvad skal en nisse da også i Rom?

Read Full Post »

Amor med Mars' hjelm. Glyptoteket

Amor med Mars’ hjelm, 200-300 e.Kr. Værket kan ses i Sal 6.

Havde man nisser i antikken? Kunne denne lille Amor med Mars’ hjelm være forløberen for nissen? Nej! Nissen eller rettere gardvorden eller gårdboen kan spores tilbage til Middelalderens folkelige begrebsverden, hvor den optræder i danske, skånske og norske folkefortællinger. Gårdboen boede på gårdene, og fungerede som en slags husgud for familien. Man satte mad ud til gårdboen for at formilde ham. I de romerske bysamfund ofrede man til de romerske lares familiares, der ligeledes fungerede som husguder.

Det er først i 1700-tallet, at gårdboen får et fornavn. Man kaldte ham Nis, som var et af de mest populære drengenavne på den tid. Nis eller nissen var en lunefuld herre; hvis man behandlede ham godt, var han en god ven, men blev han behandlet dårligt, så kunne han være en farlig modstander, der slog dyrene ihjel, satte ild til huset og ødelagde høsten. Nissen var også en stor drillepind, der flyttede rundt på tingene på gården og slap dyrene ud af deres båse.

Julenissen blev ”opfundet” af maleren Constantin Hansen i 1836. Læs mere om julenissen under julekalenderlåge nr. 21 i morgen.

Read Full Post »

Men nissefar han er en lille hidsigprop,
og med sin krop han gør et hop:
“Jeg henter katten, hvis I ikke holder op,
når katten kommer, skal det nok bli’ stop.”
Så bliver alle rotterne så bange,
åh, så bange, åh, så bange,
de vender sig og danser et par gange,
og en, to, tre, så er de væk!

Margrethe Munthe, 1911

boksekamp mellem kat og mus. faraorotte. glyptoteket

Fra venstre: Ichneumon/Farao-rotte, 664-525 f.Kr. og Boksekamp mellem kat og mus, 50-200 e.Kr. Værkerne kan ses i den ægyptiske samling, sal 3.

Rotten
Førhen kaldte man dette dyr for en “farao-rotte”. I dag véd vi imidlertid, at det er et ægyptisk desmerdyr: en ichneumon. Forbenene er løftet i en stilling, der i ægyptisk kunst tilkendegiver hyldest og tilbedelse. Dyret hilser formentlig morgensolen velkommen tilbage til de levendes land efter opholdet hos de døde i underverdenen.

Boksekampen                                                                                                                     Hvem vinder? En kat og en mus udkæmper en boksekamp, medens dommeren, en ørn, vifter med sejrens palmer. Billeder fra ‘den omvendte verden’ var en udbredt genre i ægyptiske kunst: en musefarao, der betvinger en kattehær, eller en fornem musefrue med sin kattetjenestepige er typiske eksempler. Kampens udfald er derfor sikkert: katten vil blive slået ud, og ørnen vil udråbe musen til vinder.

Read Full Post »

« Newer Posts - Older Posts »