Feeds:
Indlæg
Kommentarer

Archive for the ‘Om Glyptoteket’ Category

Den store foyer i Glyptotekets underetage ligner på mange måder et romersk bygningsværk. De mange nicher og bueslag står i mursten, og de jævne flader spiller sammen med det blanke, rød-hvide stengulv. Efter mange overvejelser har vi besluttet at udsmykke rummet med nogle af museets mange skulpturer. I første omgang et lille udvalg, som repræsenterer forskellige typer af marmorskulpturer fra det græske og romersk formforråd.

Forskellige skulpturer blev flyttet fra magasinerne sidst i november.

Det ældste stykke er et gravrelief fra Athen fra ca. 350 f. Kr. (IN 514), der er rejst til minde over to unge kvinder.

Den siddende kvinde er Hedeia datter af Lysikles, som der står i indskriften ovenover. Hun er død først og siden har hendes yngre slægtning Fanylla datter af Aristokleides fulgt hende i graven.

Statuen af en kvinde i lang dragt og med en kappe om livet (IN 1838) havde oprindeligt et andet hoved, men blev fundet som torso. For at sælge statuen hel har man forsynet den med en kopi af et portræt af kejserinde Agrippina, der var gift med kejser Claudius (41-54 e.Kr.).

Den unge mand er nøgen med undtagelse af en kort kappe over skuldrene, på højre lår ses en lille hånd, hvor der har stået et barn, sandsynligvis Amor, den lille kærlighedsgud. Der er flere unge mænd i de antikke myter, der optræder sammen med Amor. Sådanne skulpturgrupper var almindelige som udsmykning i romernes haver (IN 506).

Helten Herakles kendes på sin kraftige fysiognomi og på løveskindet, der er bundet om halsen, så selv i en så fragmenteret torso er vi ikke i tvivl om, hvem der er fremstillet (IN 485). Statuen har været i stort format og stammer fra 2. årh. e.Kr.

Portrættet af Antoninus Pius, romersk kejser 138-161 e.Kr. viser herskeren som general med en hærførerkappe (IN 2646). Han er let genkendelig på det milde udtryk og det korte hår og skæg.

Read Full Post »

I 1899 skænkede Carl & Ottilia Jacobsen deres antiksamling til stat og kommune. Samlingen befandt sig på Det gamle Glyptothek på Carlsberg og var så stor, at den ikke kunne rummes i Vilhelm Dahlerups bygning fra 1897 i det nye Glyptotek på Dantes Plads. En udvidelse var derfor nødvendig, og en arkitektkonkurrence blev udskrevet. Konkurrencen blev vundet af arkitekten Hack Kampmann (1856-1920), hvis forslag var bygget op omkring en streng aksial symmetri. Bygningens ydre afspejlede ro og monumentalitet og var bygget op af antikke arkitekturformer i et stramt arkitektonisk skema. Den nye bygning blev efter fem års byggearbejde indviet 27. juni 1906.

Hack Kampmanns bygning, facaden mod Glyptotekshaven

 

Strengheden og symmetrien i det arkitektoniske udtryk ses ikke blot i den imponerende facade, men går igen i alle detaljer i bygningen. På billederne nedenunder ses personaleindgangen i Tietgensgade.

I henholdsvis Niels Brocks Gade og Tietgensgade er to ens porte placeret. De smukke trædøre er over hundrede år gamle og trængte til at blive sat i stand inden vinteren atter banker på. Det viste sig at være et større arbejde, hvilket Glyptotekets snedker erfarede, da han gik i gang.

På træportene er et stort antal kunstfærdigt udformede metalskruer anbragt i rækker. Snedkeren skruede én række ad gangen ud, hvorefter området blev renset med en højtryksspuler. Skruerne blev derefter sat på plads i samme skruehul. Dette forløb blev gentaget indtil hele porten var renset. Så blev skruerne atter skruet ud rækkevis, og det rå træ blev behandlet med linolie, medens metalskruerne fik en omgang olie.

De kunstfærdigt udformede skruer i porten før og efter oliering

Det var et stort og langvarigt stykke arbejde, men resultatet er blevet rigtig flot.

Her ses porten halvvejs igennem det store arbejde.

Over begge porte i Kampmanns bygning ses et underligt tomt felt. Det har aldrig været meningen, at de to felter skulle stå tomme. Den danske maler Oscar Matthiesen (1861-1957) var nemlig blevet engageret til at udføre to friser til udsmykning af felterne. Oscar Matthiesen tog afgangseksamen fra Kunstakademiet i 1884. Han var under sine rejser til Italien blevet fascineret af højrenæssancens monumentale freskomaleri, og så store muligheder i freskoteknikken og dens udtryksmuligheder. Mathiesen udførte flere store freskoudsmykninger i Danmark, blandt andet i Gethsemane kirke og på Geologisk Museum i København. Udsmykningen til Glyptoteket var dog ikke freskomaleri, men to keramiske friser; en rytterfrise og en valkyriefrise. Valkyriefrisen blev, som planlagt, udført af Matthiesen og lavet på Kählers fabrik i Næstved. Rytterfrisen blev af uransagelige grunde aldrig til noget, medens valkyriefrisen aldrig blev sat op over porten som tiltænkt.

Read Full Post »

I Glyptotekets arkiv findes der flere dagbøger, der med omhu beskriver museets mange arbejdsopgaver bag kulisserne. Her er et eksempel på, hvordan en helt almindelig arbejdsuge så ud for hundrede år siden.    

1910
3. august
Ankom 8 Kasser fra London med ægyptiske Kunstværker.     

Kasserne fra London indeholdt ægyptiske genstande fra Petries udgravninger i Memphis og Medum. Gravrelieffet (ÆIN 1133) her var en af genstandene. Relieffet er udstillet i den store ægyptersal (sal 1)

 

4. august
Ankom Bronzefigurer, en Faun fra Paris. Denne opstilles siden i Vinterhaven.   

Eugène Louis Lequesnes "Dansende faun" (MIN 1635), som blev opstillet i Vinterhaven, men uddeponeret i 1953 på Forsvarsministeriets Center for Idræt på Østerbro i København

 

5. august
Olander reparerer Flytteværktøj, 3 Staalstænger, 3 Kabler, Mejsler m.m.
Der ophænges et Sejl i store Ægyptersal for at give bedre Lys.
Olander leverer 5 Bøjler til at spænde om Jernbjælken, sidst på Maaneden igjen 5 Stk.
Vestergaard leverer af 3 Gange Sejl hertil.   

Ældre fotografi fra den store ægyptersal

Den store ægyptersal 2010

 

6. august
Maribo efterser 2 Gange Vandhaner og Skyllapparater (12/8) 

  

8. august
Ankom to italienske Stole fra London, den ene stille op i Renæssancesalen.      

Glyptotekets renæssancesal blev indrettet i sal 26 på førstesalen i Dahlerups bygning. Fotografiet her er fra renæssancesalen på det gamle Glyptothek på Carlsberg (1896).

 

9. august
Sejlet i Festsalen nedtages, dette er saa mørt at det kun kan anvendes til Pudseklude.  

Fotografi fra 1908 af Glyptotekets Festsal med ophængt sejl.

 

10. august
Hellerung leverer en stor Løftemaskine, der ved Prøve viste sikkert at hæve 3.500 Kilo.    

Kunne det være denne løftemaskine? Fotografi fra 1923 med konservator Elo, Dr. Frederik Poulsen og resten af museets personale i Glyptotekets indre gård

 

Mangt og meget har ændret sig siden 1910, men grundlæggende er arbejdsopgaverne de samme for museets tekniske medarbejdere i dag, som for hundrede år siden. Der hænges ikke længere sejl op i Glyptotekets Festsal, i stedet bliver ruderne kalket. Indkøb af værker til Glyptotekets samlinger er en sjælden begivenhed; til gengæld bliver værkerne på museet ofte rokeret rundt med forskellige moderne løftemaskiner og hjælpemidler. Så næsten intet nyt under solen!   

Read Full Post »

Lørdag aften kunne man se et længere indslag om Glyptoteket på TV2 Lorry.

Se eller gense indslaget med flere af Glyptotekets ansatte og mange fine billeder:
TV2 Lorry – vælg Turistattraktioner: Glyptoteket (05:25) i menuen til højre.

Read Full Post »

Midt i et af Københavns mest trafikerede områder ved H.C. Andersens Boulevard findes en lille have, Glyptotekshaven, som emmer af ro og sommerens skønhed.

Glyptotekshaven med Niels Hansen Jacobsens ”Trold, der vejrer Kristenblod”

Glyptotekshaven blev anlagt i årene 1906-1908 efter tegninger af anlægsgartner Valdemar Fabricius Hansen (1866-1953), som senere blev stadsgartner i Københavns Kommune. Haven er karakteriseret ved en streng symmetri af plæner, bede og gange, der har midteraksen i Kampmanns bygning som udgangspunkt. Arkitekten Hack Kampmann (1856-1920) tegnede støbejernsgitteret, som indrammer haven.

Hack Kampmanns bygning fra 1906 før anlæggelsen af Glyptotekshaven

I haven er opstillet en række af Glyptotekets bronzeskulpturer. Skulptursammensætningen har igennem årene ændret sig, men Auguste Rodins ”Grubleren”, som Carl Jacobsen købte i 1905, har grublet midt i haven i over 100 år. 

Fotografi af Glyptotekshaven (slutningen af 1910’erne?) mod Tivoli. Auguste Rodins ”Grubleren” ses i midten af billedet. I forgrunden ses C.G. Freunds ”Bocciaspiller”, som ikke længere er opstillet i haven.

Der grubles stadig – nu i frodigere omgivelser

En yndig og frydefuld sommertid i al sin herlighed

Haven er offentlig tilgængelig og ejes og tilses af Københavns Kommune.

Read Full Post »

I 1897 åbnede Glyptotekets første del tegnet af arkitekten Vilhelm Dahlerup med Carl Jacobsens samling af dansk og fransk skulptur. Dahlerup tegnede også museets Vinterhave, som blev åbnet for publikum i 1906, samme år som arkitekten Hack Kampmanns bygning til Carl Jacobsens antikke samling blev indviet.

Plamerne i Vinterhaven stod stadig i store potter i 1908

De første phønix palmer kom til Vinterhaven i store potter allerede til åbningen i 1906.

Grenene skæres af en af de store palmer

Mere end 100 år efter er palmerne ved at vokse ud gennem glastaget over Vinterhaven, og det er blevet nødvendigt at fælde de største. Her ses en af palmerne, hvor alle grenene først blev skåret af.

Et stykke skæres af palmen

Det var naturligvis ikke muligt bare at fælde en stor palme midt i Vinterhaven, så den blev skåret over stykke for stykke.

Plads til en ny palme

Til sidst blev roden gravet op, så der blev plads til en ny palme.

Farvel!

Lars og vores gartner Inge siger farvel til en af de gamle rødder!

En af de nye palmer i potte

De nye palmer kom også i store potter, men de skulle plantes i selve jorden.

En af de nye palmer

De nye palmer er nu på plads.  I begyndelsen vil de stå med palmebladene bundet sammen, da de dermed har større chance for at klare sig i deres nye omgivelser – og vi får se, om det tager 100 år, før de når kuplen over Vinterhaven!

Se tidligere indlæg

Read Full Post »

Den gode kustode

Tommy H. Hansen har været kustode på Glyptoteket i 20 år. Kristeligt Dagblad har fulgt ham en dag på arbejde.
 
 
 Klik på billedet for at se videoen.

Read Full Post »

Older Posts »