Feeds:
Indlæg
Kommentarer

Archive for the ‘Udgivelser’ Category

De to sidste kataloger om det gamle Æygypten er netop udkommet.

Mogens Jørgensen, Ægypten IV
Sene ægyptiske billedhuggerværker 1080 f.Kr.-400 e.Kr.
355 s. paperback, farve ill. Pris DKK 240,00

I dette bind får man for første gang en samlet præsentation af det sene Ægyptens billedhuggerkunst, sådan som den er repræsenteret i Ny Carlsberg Glyptotek. Bogen fremviser 150 værker, alle med korte kommentarer og illustreret med detaljerede fotografier.

Mogens Jørgensen, Ægypten V
Ægyptiske bronzer
359 s. paperback, farve ill. Pris DKK 240,00

Dette katalog beskriver 200 bronzefigurer, hvoraf adskillige er små mesterværker. Bronzestøbningens teknik, figurernes oprindelige formål og samlingens historie beskrives i katalogets indledning, og bagest i bogen findes et mytologisk leksikon. Alle figurer er gengivet i farver.

Hermed er katalogserien med de ægyptiske kataloger I-V komplet. De kan alle købes i Museumsshoppen på Glyptoteket.

Read Full Post »

Mogens Jørgensen, ET ÆGYPTISK PANTEON, Ny Carlsberg Glyptotek 2009  

Med slutningen af 2009 udkom bogen ‘Et ægyptisk panteon’ af Mogens Jørgensen til ære for Glyptotekets grundlægger brygger Carl Jacobsen, i 125-året for oprettelsen af museets ægyptiske samling.  

 

I 1884 købte Carl Jacobsen sin første ægyptiske antikvitet, og et af hans store ønsker var at tilføje et ægyptisk ‘panteon’ til sin samling. Med dette mente han et galleri af ægyptiske guder, som i dag kan ses på museet i form af talrige bronzefigurer fra kaosguden Seth til kogudinden Hathor og solguden Re. I bogen introduceres den ægyptiske gudeverden med et udvalg af 24 guder og hellige dyr i bronze.  

Horus på skødet af sin mor Isis og ibis viet til guden Thot

72 sider, redaktion Anne Marie Nielsen og Mogens Jørgensen, grafisk tilrettelæggelse Michael Jensen, fotografier Ole Haupt. ‘Et ægyptisk panteon’ kan købes i museumshoppen for 49,- kr. og findes også i en engelsk version. Besøg eshoppen

Read Full Post »

Torsdag d. 21. maj åbnede udstillingen Årets Bedste Bogarbejde 2008  i Kunstindustrimuseet i Bredgade. Det er med stor glæde, at vi kan meddele, at en af Glyptotekets bøger er udvalgt blandt mere end 200 indsendte bøger til at være med på denne udstilling, der viser “ca. 25 eksempler på danske bøger, som i forskellige kategorier hver især repræsenterer fremragende design” (citat fra Kunstindustrimuseets hjemmeside). Bøgerne udvælges af en komité fra Forening for Boghaandværks hovedbestyrelse, og formålet er bl.a. at skabe opmærksomhed om den danskproducerede bog.

 Bedste bogarb. 2008_2

Den udvalgte bog er ‘Ægypten – kunstens kilde’ af Mogens Jørgensen, og den optræder i kategorien ‘kataloger’. I katalogen til udstillingen står der bl.a. “En fin udstillingskatalog, som med enkle virkemidler formidler sit emne.” Den er tilrettelagt af Michael Jensen/K-Grafik med fotografier af Stuart Fox, Ole Haupt m.fl.

Mogens Jørgensen, ‘Ægypten – kunstens kilde’ blev udgivet i forbindelse med udstillingen til ære for ægyptologen og orientalisten Valdemar Schmidt (10.okt. 2008 – 8. feb. 2009). Den lille fine bog kan købes i museumsbutikken for 49,- kr.: Ægypten – kunstens kilde.

Kunstindustrimuseets hjemmeside om udstillingen Årets Bogarbejder 2008.

Read Full Post »