Feeds:
Indlæg
Kommentarer

Archive for the ‘Udstillinger’ Category

I forbindelse med særudstillingen ‘I pyramidernes skygge’ rejste fotograf Janne Klerk til Ægypten for at tage billeder sammen med ægyptolog Tine Bagh. Fotografierne skal illustere de forskellige steder, hvorfra Glyptoteket har ægyptiske fund.

Her stilles skarpt på pyramiden i Lahun i det såkaldte Fayum-område syd for Cairo.

I årene 1908-1922 støttede Ny Carlsbergfondet den berømte engelske ægyptolog og arkæolog Flinders Petries udravninger i Ægypten. De enestående fund, af typer som ikke i forvejen fandtes på Det ægyptiske Museum i Cairo, forblev i Ægypten. De øvrige fund kunne Petrie fordele mellem sine sponsorer. Således modtog Glyptoteket gennem Petrie og Ny Carlsbergfondet en række statuer/statuefragmenter, relieffer og gravfund fra steder som Lahun, Hawara og Memphis. Disse steder er nu fotograferet, så fundene kan udstilles i sammenhæng med deres fundsted.

Udstillingen ‘I pyramidernes skygge’ om Flinders Petries udgravninger i Ægypten åbner d. 11. noverber 2011.

Read Full Post »

Når Glyptoteket åbner udstillingen ‘Kleopatras verden’ d. 29. april, får vi fint besøg. Et statuehoved af en flot kvinde med prominent næse fra British Museum i London er efter al sandsynlighed et portræt af den berømte dronning Kleopatra VII. Dette portræt udlånes til udstillingen på Glyptoteket, og mens vi venter på hende, har vi travlt med at stille hendes ‘verden’ op.

Kleopatra VII var den sidste dronning af kongeslægten ptolemæerne, der regerede Ægypten efter Alexander den Stores erobring i 332 f.Kr. Glyptoteket har flere portrætter af de forskellige ptolemæiske konger og dronninger, som vil kunne ses på udstillingen.

En ptolemæisk konge som sfinks, løvekrop med menneskehoved, vil byde velkommen, når udstillingen åbner.

Kleopatra fra British Museum vil ikke kun få selskab af de ptolemæiske familiemedlemmer og romerne, som først erobrede hendes hjerte og siden landet Ægypten. Disse mænd levede også i Ægypten på Kleopatras tid.

Læs også om den røde flodhest, der vises i ‘Kleopatras verden’.
Der er meget mere at glæde sig til, når udstillingen åbner d. 29. april. Den kan ses frem til den 7. august.

Read Full Post »

De næste uger vil den røde flodhest ikke være at finde på dens vante plads i Vinterhaven.

Flodhesten skal med på udstillingen ‘Kleopatras verden’, så i dag mandag, hvor museet er lukket, blev den flyttet op i udstillingslokalet.

Flodhesten kørte med elevator op på 2. sal, hvor den kan genses, når udstillingen åbner den 29. april.

Udstillingen skal være i Sal 31, hvor forberedelserne er i fuld gang. En sfinks, som til hverdag står i et af museets magasiner, er nu også på plads.

Nogle af de mindre genstande fra magasinerne befinder sig også allerede i Sal 31. F.eks. denne fine lille løve.

Udstillingen ‘Kleopatras verden’ kan ses 29. april – 7. august 2011.

Read Full Post »

Salammbô

På søndag kl. 14 fortæller Eva Koch om sin udstilling Salammbô på Glyptoteket.

Gratis entré til museet (søndage) og til omvisningen.

Læs mere om udstillingen på Glyptotekets hjemmeside.

Read Full Post »

EFTERLYSNING

I forbindelse med Glyptotekets kommende udstilling ”Brygger Carl Jacobsens skæve samling” (arbejdstitel) i foråret 2012 efterlyser vi den schweiziske kunstner Alexandre Calames (1810-1864) værk ”Skovparti med en gammel gran”. Olie på lærred, 29 x 23 cm uden ramme.

Værket blev erhvervet af Glyptotekets grundlægger brygger Carl Jacobsen på Oppenheims auktion i Köln i 1878 og fik inventarnummer 981. Den 22. juni 1943 blev maleriet solgt på auktion 301 hos Winkel & Magnussens Kunstauktioner på Højbro Plads i København, kat.nr. 32.

Køberen var, ifølge Glyptotekets arkiver, en person ved navn Duckert, som på samme auktion erhvervede et andet af Glyptotekets afskrevne malerier, nemlig Emile Lévys ”Lille sovende pige” for 1350 kr.

Udstillingen ”Brygger Carl Jacobsens skæve samling” vil sætte fokus på de mindre kendte sider af Carl Jacobsens samlervirksomhed. Kun få kender til hans omfangsrige samlinger af tegninger, medaljer, plaketter, østasiatisk skulptur, samt malerier og skulpturer fra gotikken, renæssancen og barokken. Udstillingen skal dokumentere Carl Jacobsens alsidighed som samler og belyse hans position i en europæisk kontekst, samt forsøge at indkredse hans komplicerede kunstsyn og særegne samlervirksomhed.

Alexandre Calames ”Skovparti med en gammel gran” er en del af historien om samleren Carl Jacobsen. Hans første betydningsfulde køb af store europæiske mestre skete på Oppenheims auktion i 1878, hvor han erhvervede en række mesterværker af blandt andre Cranach, Tiepolo, Rubens, Ruysdael og altså Calame. I udstillingen vil vi blandt andet rekonstruere dette første store køb, og via et generøst udlån fra Statens Museum for Kunst er det nu muligt. Dog mangler vi Alexandre Calames værk for at gøre udstillingen komplet.

Glyptoteket vil meget gerne i kontakt med værkets nuværende ejer eller personer, som har oplysninger om, hvor værket befinder sig i dag.

Henvendelser rettes til registrator Tina Thunø pr. telefon 33 41 81 41 eller pr. mail tinathunoe@glyptoteket.dk 

Read Full Post »

Funus Imaginarum

Funus Imaginarium foregår 30. september – 9. oktober. Se mere på Glyptotekets hjemmeside.

Der livestreames fra dødslejet, og lige nu bliver patienten tilset af en sygeplejerske. Følg med i dødslejet frem til begravelsen af identiteten og statsborgeren på Assistens Kirkegaard lørdag den 9. oktober: http://www.livestream.com/funusimaginarium

Se også indslag fra TV2 Lorry

Read Full Post »

Malerne Købke og Friedrich har begge formet landskabsmaleriet. De flimrende stemninger, som Købke og guldaldermaleriet så, er stadig på vores nethinde som et idyllisk danmarksbillede, vi bevidst eller ubevidst har med os. Og med sin mystiske natursymbolik er den tyske maler Friedrich blevet en af kunsthistoriens helt store.

Caspar David Friedrich. Enge ved Greifswald. 1820-22.

Skønt kunstnerne var meget forskellige, delte de datidens nye fascination af landskabet. I takt med oplysningstidens ønske om at kortlægge verden, skulle malerne som en slags opdagelsesrejsende ud i naturen med pensel og lærred for at fange virkeligheden.

Maleriets opgave var at skildre det ”synlige” så naturtro som muligt. Men gradvist kom landskabsmaleriet til at handle om kunstnerens egne følelser ved synet af naturen. Maleren blev publikums følelsesmæssige udsending, og landskabet dannede klangbund for abstrakte ideer – som f.eks. troen på Gud eller geniets forhold til verden. Romantikkens idé om ”den store kunstner” fødes netop i den periode, udstillingen dækker.

Caspar David Friedrich. Kyst i måneskin. 1835-36.

Købke og Friedrich prøvede at holde fast ved maleriet frem for alt, men kom begge til at mærke det, da himmel og jord blev sat i bevægelse for epokens store tanker. Udstillingen handler om landskabsmaleriets spændvidde i 1800-tallet – fra hverdagsbilleder til den store følelsesbrand.

Udstillingen omfatter tyve kunstværker. Dens fem malerier af Friedrich er udlånt af Hamburger Kunsthalle.

Udstillingen vises frem til 18. juli.

’Mestermøde’ er doneret af Augustinus Fonden.

Read Full Post »

Older Posts »