Feeds:
Indlæg
Kommentarer

Når Glyptoteket åbner udstillingen ‘Kleopatras verden’ d. 29. april, får vi fint besøg. Et statuehoved af en flot kvinde med prominent næse fra British Museum i London er efter al sandsynlighed et portræt af den berømte dronning Kleopatra VII. Dette portræt udlånes til udstillingen på Glyptoteket, og mens vi venter på hende, har vi travlt med at stille hendes ‘verden’ op.

Kleopatra VII var den sidste dronning af kongeslægten ptolemæerne, der regerede Ægypten efter Alexander den Stores erobring i 332 f.Kr. Glyptoteket har flere portrætter af de forskellige ptolemæiske konger og dronninger, som vil kunne ses på udstillingen.

En ptolemæisk konge som sfinks, løvekrop med menneskehoved, vil byde velkommen, når udstillingen åbner.

Kleopatra fra British Museum vil ikke kun få selskab af de ptolemæiske familiemedlemmer og romerne, som først erobrede hendes hjerte og siden landet Ægypten. Disse mænd levede også i Ægypten på Kleopatras tid.

Læs også om den røde flodhest, der vises i ‘Kleopatras verden’.
Der er meget mere at glæde sig til, når udstillingen åbner d. 29. april. Den kan ses frem til den 7. august.

Reklamer

Arkæologer elsker potteskår – for brændt ler kan nok gå i mange stykker, men det går aldrig helt til grunde. Selv ud fra små dele kan specialisten se den oprindelige helhed.

På Glyptoteket kan man nemt glemme, at alle de antikke statuer engang er fundet under jorden sammen med rester fra det liv, de var en del af. Statuer og portrætter er købt fine og rene i kunsthandelen, og det er kun i få tilfælde, at vi ved noget om, hvor og hvordan de er fundet.

Men om statuegruppen Aftemis og Ifigenia ved vi en del. Den blev fundet 1886 af bygningsarbejdere på Piazza Sallustio nr. 1 i Rom. (Se Piazza Sallustio nr. 1, som det ser ud i dag: Piazza Sallustio, 1 hos google maps)

Men professor Studniczka fra Leipzig var overbevist om, at der var mere at komme efter i rummet under Rom. Han overtalte Carl Jacobsen til at støtte en lille ekspedition og tog til Rom i sin sommerferie for at grave.

Han fandt en række stumper af marmorgruppen og rester af udsmykning og brugsgenstande fra før statuegruppen blev opstillet i 2. årh. e.Kr. Her var blandt andet dele af skåle og olielamper.

I det smalle rum, der ligger 17 meter under jorden, fandt Studniczka også den base, som marmorgruppen havde stået på. Basen er lavet af teglsten og var oprindeligt dækket af marmorplader. Den stod under resterne af et hvælv i blå glasmosaik med hvide muslingeskaller. Alt sammen ser ud til at have været del af et fontæneanlæg, hvor statuegruppen har stået foran rindende vand, der reflekterede solens stråler.

Det lykkedes professor Studniczka at lave en rekonstruktion af statuegruppen ved hjælp af de hundredvis af fragmenter fundet i det skjulte rum under jorden.

Statuen gengiver en dramatisk historie om gudinden Artemis, der redder den græske prinsesse Ifigenia fra at blive ofret af sin far. Fortællingen var yndet i antikken og har rødder i den græske mytologi.

Statuegruppen står i Sal 9.

Fra Universitetet i Leipzig har vi lånt nogle af de dele af terrakottaplader, lamper og skåle, som Studniczka fandt.

For første gang siden 1888 forener Glyptoteket et af sine hovedværker med småfund fra et underjordisk kammer i Rom. Kom på søndag d. 3. april kl. 14 og hør Mette Moltesen fortælle myten om værket og historien om udgravningen.
Søndag er entré til museet gratis, og det er gratis at gå med på omvisningen.

Antoine -Louis Barye, Løbende afrikansk elefant. Foto. Ana Cecilia Gonzalez

Fredag den 18. marts genåbner stueetagen i den franske malerisamling.  Her kan du igen nyde malerier og skulpturer fra det 19. århundrede – i perioden før impressionisterne slog igennem. 

Som noget nyt, vil publikum kunne se Glyptotekets fine samling af vilde dyr i bronze, skabt af den franske skulptør Antoine-Louis Barye (1795-1875). 

Glæd dig!  Der vil være en elefant i rasende tempo, en tiger med tænderne i struben på en gazelle – og bjørnekamp!

En fejlfri verden? – Glyptoteket gentænker guldalderen

For få dage siden slog Glyptoteket dørene op for en splinterny ophængning med titlen “En fejlfri verden? Guldalderen på Glyptoteket”.

Marmorhoveder viser guldalderkunstnernes fascination af antikken. Ny Carlsberg Glyptotek. Foto Ana Cecilia Gonzales.

Perioden fra ca. 1800-1860 er blevet kaldt guldalderen, fordi eftertiden har besluttet, at den inkarnerer en glansperiode i Danmarks kultur- og kunsthistorie. Guldalderen står i vor bevidsthed som en tid, hvor markerne altid var grønne, kvinderne runde og landet intakt – præcis som tidens maleri synes at vise det. Epokens kunst kan samlet set virke som et glansbillede, en verden uden fejl: perfekte kystprospekter, idylliske landskaber og smuk, glat hud pakket ind i knitrende stof. Men den er også meget andet end det.

Drømmen om Danmark lever i Lundbyes landskabsidyl. Guldaldersamlingen. Ny Carlsberg Glyptotek. Foto Ana Cecilia Gonzales.

Sæt dig godt til rette og nyd portrætterne! Foto. Ana Cecilia Gonzalez

Den nye ophængning er tematiske og lader guldalderens motiviske mangfoldighed og kunstneriske variationer være tydelige som et broget kludetæppe. Damer, landskaber, studier og færdige værker side om side med antikke buster og væsener fra den nordiske mytologi, afslører periodens skiftende idealer. Nationalromantiske slotte og flagrende dannebrog, slutter epoken af med en forherligende version af en evigt idyllisk Dannevang. Kunsten havde skiftende præmisser og det kan ses. Krige i Europa, skiftende politiske dagsordener i Danmark – og en stigende interesse i kunsten som noget sanseligt, tog pusten fra de formler kunsten under Thorvaldsen og Eckersberg var udviklet indenfor.

Et søjlehoved iscenesætter drømmen om Italien. Foto:Ana Cecilia González

Dagslys og udsigt over Vinterhaven

Takket være Ny Carlsbergfondet har det været muligt at gennemføre en renovering af Dahlerup-bygningens klimaanlæg. Det har medført en række forandringer, så vi nu kan invitere til kunstnydelse i varmere og lysere omgivelser – bogstaveligt talt. Vinduesnicherne mod Vinterhaven er åbnet på ny, og med dagslyset følger en helt anderledes oplevelse af rummene på 1. sal end tidligere. Sådanne forbedringer lader sig kun med nænsom hånd gennemføre i en fredet ejendom som Carl Jacobsens Glyptotek fra 1897, og Kulturarvsstyrelsen og arkitekt Dan Ljunger har derfor fulgt og rådgivet arbejdet. Som noget nyt, kan gæsterne nu – med udsigt til palmerne – nyde en kop kaffe i guldalderloungen. Her kan du også læse i bøger fra perioden og danne dig et overblik over de samfundsmæssige begivenheder i tiden på tidslinjen.

God fornøjelse i den nye ophængning af guldalderen!

Hvor er flodhesten?

De næste uger vil den røde flodhest ikke være at finde på dens vante plads i Vinterhaven.

Flodhesten skal med på udstillingen ‘Kleopatras verden’, så i dag mandag, hvor museet er lukket, blev den flyttet op i udstillingslokalet.

Flodhesten kørte med elevator op på 2. sal, hvor den kan genses, når udstillingen åbner den 29. april.

Udstillingen skal være i Sal 31, hvor forberedelserne er i fuld gang. En sfinks, som til hverdag står i et af museets magasiner, er nu også på plads.

Nogle af de mindre genstande fra magasinerne befinder sig også allerede i Sal 31. F.eks. denne fine lille løve.

Udstillingen ‘Kleopatras verden’ kan ses 29. april – 7. august 2011.

Hvem er den lille, tykke dame?

I sal 24d står et relief lavet i brændt ler. Det måler 48,5 x 50,5 cm og er 2-4 cm tykt. Relieffet er lavet i en form, og der findes andre eksemplarer lavet i samme form. Sådanne relieffer blev i årene 80 f.Kr. til ca. 60 e.Kr. brugt som vægudsmykning i romerske bygninger, såvel privathuse som templer og basilikaer.

Udsmykningen viser, at flere plader har dannet en frise, der gengiver et arkitektonisk forløb. I forreste plan står en fint, kanneleret pilaster med et korintisk kapitæl, der bærer en frise øverst dekoreret med akanthusblade. Bagved ses en søjlebåren portikus med runde buer båret af glatte søjler ligeledes med korinthiske kapitæler. Og her igennem ser vi et mærkeligt flodlandskab med nogle små hytter i baggrunden, som ser ud til at være lavet af strå. På taget af begge hytter står storke. I en romersk sammenhæng virker det temmeligt eksotisk. Som det ses af dyrene i floden, er vi heller ikke i Italien men i Ægypten.

Til venstre har vi en flodhest, der står og sprøjter vand og en farlig krokodille.

Til højre ses endnu en krokodille og to fredelige ænder. Men her er også en sivbåd, som stages af en lille nøgen og veludrustet mandsling og styres af en anden. De gengives som små, tykke og let deforme. De omtales som pygmæer og er meget yndede motiver i fremstillinger af livet på Nilen. I græsk kunst genfinder vi dem i scener, hvor de kæmper mod traner, der er lige så store som dem selv.

Sådanne Nil-landskaber findes også i andre medier især i mosaikker og i vægmalerier, hvor hele zoologiske haver af eksotiske dyr boltrer sig i og udenfor vandet.

Motiverne findes også i marmor, som det ses på bagsiden af den berømte statue af Nilen personificeret som en gammel flodgud, der blev fundet i 1513 i et tempel for den ægyptiske gudinde Isis på Marsmarken i Rom og nu står på Vatikanmuseet.

Her genfinder vi sivbåden med to pygmæer og krokodiller mellem siv og lotusblomster.

Store flodheste er også med på basen sammen med flere pygmæer.

Men der er endnu en figur på vort relief.

I venstre side ser man til venstre for hytten et rækværk og en lille trappe, og oven på rækværket ligger en skikkelse med ryggen til. En kvinde med bølget hår og slangekrøller blot nødtørftigt klædt i et klæde, der er svøbt under de svulmende baller. I venstre hånd holder hun en lille offerskål, og foran hende står en figur. Det er Priapos, en lille svajet mandsperson med en meget kraftig rejsning, der vender ud af billedet. Vi formoder, at hendes offer gælder denne frugtbarhedsgud, som hun også betragter. Der er noget erotisk i fremstillingen af den lille kvinde, der synes at høre til i en banketscene snarere end i en afrikansk landsby.

Sådanne ”damer” der ligger til bords. genfinder vi i andre Nilscener, som f.eks. den største af dem alle, Nilmosaikken i Palestrina udenfor Rom. Her ses alle de eksotiske dyr, men også en pergola med spisesofaer, hvor banketdeltagerne ligger og lader sig underholde of musikanter. De har også kun et klæde om underkroppen og ses både forfra og bagfra. På denne måde gengav man også Hermafrodite, som var en kvinde, når man så den bagfra, og kun røbede sin maskuline side, når man så den forfra. Også vinguden Dionysos’ følge af mænader og nymfer kunne gengives sådan, men altid som et erotisk signal.

Det har været foreslået, at den ”frække” dame på havegærdet kunne være en karikatur af romernes ægyptiske hadeobjekt Dronning Kleopatra VII (dronning 51-30 f.Kr.). Hun havde jo i sit korte liv lagt an på og erobret senrepublikkens helte efter tur: først Gajus Julius Caesar med hvem hun fik sønnen Caesarion, og som hun boede hos i Rom i flere år. Dernæst kastede hun sig over den heltemodige Marcus Antonius, med hvem hun fik tre børn. Desuden havde hun også en affære med Gnaeus Pompejus, den store Pompejus’ ældste søn og Caesars svorne modstander. Ikke noget under, at de retlinede romere anså den eksotiske dronning, der færdedes med sit store følge af slaver i pragtfulde processioner gennem byen, som en farlig og dæmonisk person, der fordrejede hovederne på deres helte. Måske gengives hun her som en pygmælignende skabning blot for at pointere hendes fremmedhed, og måske er temaet inspireret af Marcus Agrippas politik vendt mod de ægyptiske kulter i byen Rom, som under Kejser Tiberius (14-37 e.Kr.) førte til, at det store Isistempel på Marsmarken blev lukket netop efter en sex-skandale. Forfatteren Properts omtaler Kleopatra som ”Hore-dronningen af Canupus”. Canupus var det kvarter i Alexandria, hvor de prostituerede holdt til, men også en stor helligdom for de ægyptiske guder Isis og Osiris, som for romerne blev forbundet med prostitution. Ved Augustus’ reformer af det romerske samfund, der hvilede på de ægte romerske dyder, har han haft brug for et fjendebillede af den seksuelt depraverede ægyptiske dronning.

Glyptoteket viser udstillingen ‘Kleopatras verden’ 29. april – 7. august.

Nye vindere!

Familiequizzen ‘Kleopatra og romerne’ fortsatte i vinterferien uge 8, hvor der også kom mange fine besvarelser.

Vi har fundet tre vindere, som har svaret rigtigt på alle 9 opgaver. Her er deres fine mumietegninger. Liva 6 år, Magnus 11 år og Emily 10 år får tilsendt en præmie.

D. 29. april åbner udstillingen ‘Kleopatras verden’, hvor der vil være omvisninger for børn og voksne.